Vejle Kommune udbyder herved, i henhold til bekendtgørelse nr. 799 af den 24/6 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme en ca. 19.135 m2 del af ejendommen matr. nr. 5 fn og 6 ds, Uhre By, Hover.
Offentligt udbud
Parcellen kan se på vedlagte kortbilag, og sælges som et ubebygget skovareal beliggende i landzone.
Parcellen udbydes til en mindstepris på 10 kr. pr. m2.
Beskrivelse
Arealet udgør en del af to matrikulære ejendomme, og skal derfor udstykkes her fra enten ved udstykning til selvstændig ejendom eller ved arealoverførsel.
Arealet er en del af et mindre skovareal, og udgør ca. 1,9 ha. heraf. Skovarealet på matr. nr. 6 ds, Uhre By, Hover er noteret som fredsskov.
Hele skovens areal er bevokset med skov. Det kuperede terræn besværliggør dog i nogen grad mulighederne for at udnytte denne.
Afgivelse af tilbud
Tilbud afgives skriftligt ved indlevering af vedlagte købsaftale, jf. bilag 1.
Købsaftalen skal udfyldes med navn, adresse, evt. CVR.nr. m.v. på forsiden, ønsket overtagelsesdag under § 3, den tilbudte pris under § 4 samt underskrifter med datering under § 10 og oplysning om købers eventuelle rådgiver.
Overtagelsesdagen skal ligge inden for en periode på 6 måneder fra tilbudsfristens udløb og kan tidligst falde den 1. i måneden efter, at Byrådet har godkendt handlen.
Tilbuddet, der skal angives med et fast beløb og ikke må være betinget, fremsendes i lukket kuvert mrk. ”Uhre Skov” til:
Vejle Kommune
Juridisk Kontor, att.: Trine Vedel Bang
Skolegade 1
7100 Vejle
eller alternativt pr. mail til trive@vejle.dk.
Frist for afgivelse af tilbud er fredag den 21. august 2020, kl. 12.00.
Efter denne dato kan et afgivet tilbud ikke kaldes tilbage.
Tilbudsgiver bærer den økonomiske risiko for at kunne opfylde handlen i henhold til handelsvilkårene, såfremt tilbuddet antages af sælger. Interesserede købere opfordres derfor til at kontakte egen rådgiver for at få foretaget en beregning af brutto- og nettoudgift på baggrund af den pris, der påtænkes budt for ejendommen.
Kommunens behandling af det modtagne tilbud
En tilbudsgiver skal stå ved sit tilbud i 12 uger efter afgivelse, idet et tilbud skal behandles og accepteres af Byrådet.
Tilbudsgiver har ikke ret til at overvære åbning af tilbud.
Ejendommen sælges til højestbydende over mindsteprisen på 10 kr. pr. m2. Vejle Kommune forbeholder sig dog retten til at forkaste alle indkomne tilbud.
Såfremt tilbudsgiver er et selskab, skal tegningsudskrift fra Erhvervsstyrelsen vedlægges tilbuddet.
Der gives skriftlig besked til samtlige tilbudsgivere, når Vejle Kommune enten har besluttet sig for at sælge ejendommen til højstbydende eller har valgt at forkaste alle indkomne tilbud.
Handelsvilkår
Ejendommen udbydes i henhold til nærværende udbudsmateriale med bilag, herunder den tilhørende købsaftale vedlagt som bilag 1.
Købesummen indbetales kontant på sælgers konto i Jyske Bank senest pr. overtagelsesdagen og frigives straks til Vejle Kommune, mod at kommunen indestår for udstedelse af endeligt, anmærkningsfrit skøde.
For nærmere information om udbud m.m. er du velkommen til at kontakte Trine Vedel Bang på tlf. 76 81 15 26 eller mail trive@vejle.dk.
Parcel med fredskov - Uhre
-
arrow Udbudsmateriale Del Af Matr. Nr. 5 Fn, Uhre By, Hover (Skovareal) -
arrow Udkast Til Betinget Købsaftale Del Af Matr. Nr. 5 Fn, Uhre By (Skovareal) -
arrow Kort Over Udbudsareal -
arrow Tingbogsattest Matr. Nr. 5 Fn M.Fl., Uhre By, Uhre -
arrow Tingbogsattest Matr. Nr. 6 Ds, Uhre By, Hover -
arrow Servituterklæring For Del Nr. 3 Af Matr. Nr. 5 Fn Uhre By Hover -
arrow Servituterklæring For Del Nr. 4 Af Matr. Nr. 6 Ds, Uhre By, Hover Af 1. Juli 2020