28 grunde til Tiny House-byggeri udbydes i Ny Rosborg, der Vejle Kommunes nye bydel tæt på midtbyen og Ådalens smukke natur
Du har nu mulighed for at komme til at bo i et mindre helårshus på en mindre grund og blive en del af et nyt fællesskab med fokus på bæredygtighed og tiny living i Ny Roborg, der er fremtidens resiliente bydel i Vejle.
Grundene er beliggende under 2 km fra Vejle Midtby, der har et bredt udvalg af kulturtilbud, indkøbsmuligheder, skoler og daginstitutioner samt et hyggeligt bymiljø. Samtidig har grundene direkte adgang til stisystem, der forbinder Ny Rosborgområdet med Vejle Ådal.
På grundene kan der opføres én bolig på maksimalt 50 m2 i op til 2 etager med en maksimal højde på 6 meter. Derudover må der opføres 20 m2 skur, overdækket areal, hønsehus e.lign. Der skal søges byggetilladelse til opførelse af bebyggelse på grundene, som der er bopælspligt på. Køber af de 12 grunde beliggende vestlige i udstykningen skal selv etablere en adgangsbro fra vejen og indtil grunden.
Mindsteprisen på grundene ligger mellem 345.000 og 395.000 kr. Alle priser er inkl. moms og tilslutningsafgifter frem til grundskel. Mindstepriserne kan ses ved at klikke på den enkelte grund.
Vilkårene for udbud og køb står i tilbudsblanketten og købsaftalen. Købstilbud skal afgives skriftligt ved at udfylde både tilbudsblanket og blanket om fortrydelsesret. Det er muligt at byde på op til tre grunde i prioriteret rækkefølge, men der kan kun købes én grund pr. person.
Man kan ikke reservere grunde.
Vejle Kommune gør opmærksom på, at I som købere ikke må disponere hverken faktisk eller retligt over grunden forud for overtagelsesdatoen. Det betyder, at der eksempelvis ikke må foretages jordarbejder – herunder jordbundsprøver – på grunden, førend overtagelsesdatoen er indtrådt og hele købesummen er betalt til Vejle Kommune.
Fristen for afgivelse af tilbud er senest den 7. april 2025.
Udbudsmaterialet til grundene findes nedenfor.