Egtvedpigens verden - et museum vendt på vrangen
De fleste har hørt om Egtvedpigen. Men hvem var hun, og hvad var det egentlig for et liv hun levede dengang for 3.500 år siden? Det bliver omdrejningspunktet for det nye museum Egtvedpigens Verden, der forventes at stå færdigt i 2025.
I Egtvedpigens Verden skal gæsterne inviteres til at gå på opdagelse i det selv samme landskab, som Egtvedpigen levede i tilbage i bronzealderen. Museet lader nemlig naturen og landskabet være en integreret del af historiefortællingen.
Det er historien om den unge kvinde, om bronzealderens mytologi, barnets hemmelighed, fjerne forbindelser og Egtved i bronzealderen.
Egtvedpigen har afgørende betydning for Danmarkshistorien og vores forståelse af det liv, der blev levet i bronzealderen.
Rådgiverteam er fundet
I august vandt teamet Gjørtz Andersen Arkitekter, NIRAS og Urbanlab nordic et udbud på Egtvedpigens Verden. De har tidligere arbejdet med anlæg af museer og andre kulturinstitutioner, og så har de erfaring med bæredygtighed.
Netop bæredygtighed tænkes ind i det kommende oplevelsescenter, som vil kunne tage imod de første gæster i december 2025.
Tidligere i processen vandt AART architects idékonkurrencen på Egtvedpigens Verden, og rådgiverteamet vil således tage afsæt i og arbejde videre med deres idéoplæg.
Om Egtvedpigens Verden
Egtvedpigen er et af de mest velbevarede fund fra bronzealderen, vi har i Danmark. Hun giver os et unikt indblik i en anden verden og er med til at udvide vores forståelse af bronzealderen og det liv, de levede for 3.500 år siden.
Egtvedpigens Verden er et moderne museum, hvor gæsterne inviteres til at gå på opdagelse i den selvsamme jord, som Egtvedpigen gik på for 3.500 år siden. Museet og formidlingen vil skifte med årstiderne, som livet også gjorde dengang.
Egtvedpigens Verden kommer til at rumme fem temaer:
- Den unge kvinde
- Bronzealderens mytologi
- Barnets hemmelighed
- Fjerne forbindelser
- Egtved i bronzealderen
Til sammen danner de fem temaer rammen om det liv, der blev levet netop på fundstedet for Egtvedpigens grav. Hvor landskabet var omdrejningspunkt for en hverdag med landbrug, bopladser og gravhøje.
Noget af det, der kendetegnede livet i bronzealderen, var behovet for at rejse over store og små afstande, og her udgjorde hærvejen en hovedfærdselsåre.
Derfor bliver Egtvedpigens Verden integreret i hærvejsruten som et naturligt og inspirerende ophold.
Det ligger i forlængelse af, at oplevelsescentret har modtaget støtte fra Nordea-fonden som en del af Hærvejsprojektet i Vejle Kommune, som fonden har bevilliget i alt 45 mio. kr. til.
Kontakt
Louise Stockmann Poulsen
Specialkonsulent