Hver afprøvning har et tema

Hver af de tre byrumsafprøvninger afvikles over 8 måneder og består af midlertidige indretninger med et overordnet tema:

  • Det Aktive Byrum – her er det hovedsageligt børn og unge, som er målgruppen, hvor der gives plads mere larmende og urbane aktiviteter. Der er fokus på: Bevægelse, leg og spontan aktivitet.
Det Aktive Byrum - 3D-illustration
Det Aktive Byrum - 3D-illustration
Det Aktive Byrum - Plan-illustration
Det Aktive Byrum - Plan-illustration
  • Det Sociale Byrum – her handler afprøvningen om at danne ramme om forskellige fællesskaber mellem områdets aktører og brugere. Der er fokus på: Samarbejder, fællesskaber, samtaler og uformelle møder. 
Det Sociale Byrum - 3D-illustration
Det Sociale Byrum - 3D-illustration
Det Sociale Byrum - Plan-illustration
Det Sociale Byrum - Plan-illustration
  • Den Grønne Oase – her afprøves et byrum med mange grønne elementer, der står i kontrakt til det granitbefæstede Søndertorv. Der er fokus på: Bynatur, læ og afskærmninger samt sanser og oplevelser. 
Den Grønne Oase - 3D-illustration
Den Grønne Oase - 3D-illustration
Den Grønne Oase - Plan-illustration
Den Grønne Oase - Plan-illustration

Aktiviteter skal forme byrummet 

I tilknytning til de midlertidige indretninger vil der foregå en række aktiviteter, der knytter sig til byrumsafprøvningen - aktiviteter, som er velkomne til at tage del i. 

Samtidig skal aktiviteterne hjælpe til at afklare, hvilke behov og ønsker der er for det kommende byrum på Sønderbrogade. Derfor inddrages beboere, brugere og interessenter undervejs. 

Hver afprøvning består af fire dele:

  • Området indrettes midlertidigt

  • Der holdes et eller flere events i forbindelse med hver afprøvning

  • Borgere og områdets øvrige aktører inviteres til at deltage i udviklingen

  • Erfaringer indsamles efter hver afprøvning

Vi gør det bedre for cyklisterne

For enden af Sønderbrogade, ved Dæmningen og Gammelhavn, har vi etableret en midlertidig rundkørsel. Den skal gøre det mere sikkert og trygt for cyklister. 

I løbet af perioden prøver vi tre forskellige cykelforløb af, som passer ind i de tre forskellige byrumafprøvninger. 

Efter hele prøveperioden evalueres cykelforløbene og rundkørslen. 

Rundkørsel ved Sønderbrogade/Dæmningen/Gammelhavn
Rundkørsel ved Sønderbrogade/Dæmningen/Gammelhavn
Tre forslag til cykelforløb i Sønderbrogade
Tre forslag til cykelforløb i Sønderbrogade.

Parkering i Cronhammar

Samtidig er Sønderbrogade lukket ned for al parkering, og kun af- og pålæsning er tilladt. Beboer- og arbejdskørsel til eksisterende butikker og boliger opretholdes i hele perioden. 

Mangler du en parkeringsplads, er der gode muligheder for at finde plads i vores nye p-hus Cronhammar på Sjællandsgade 10E. Herudover er der etableret ny korttidsparkering langs Gammelhavn. 

Vi skærmer af for støj

I den anden ende af Sønderbrogade - ud mod krydset Fredericiavej/Koldingvej/Damhaven - bygger vi en afskærmning op.

Her afprøver vi, hvordan byrummet kan afskærmes mod trafikken og støjen.

I løbet af perioden ændrer afskærmningen karakter fra en jordvold over en forhøjning med græs og urter til decideret beplantning. Vi er dog opmærksomme på ikke at ødelægge udsigten fra Søndergade mod bl.a. Vejle Vindmølle.

Sidst opdateret: