Broen over Bredstenvej
Stibroen er designet til at sikre nem og trafiksikker passage for lette trafikanter over Bredstenvej og åbne op for de naturskønne omgivelser. Den vil skabe en sammenhængende rute fra Vejle midtby via stien langs Vejle Å til Vejle Ådal og Kongens Kær. Desuden vil stibroen fungere som en 'byport' til Vejle, hvilket understreger byens tilgængelighed og forbindelse til naturen.
Med stibro-projektet opnås en markant forbedring af trafiksikkerheden som følge af, at de lette trafikanter med stibroen sikkert kan krydse over Bredstenvej. Risikoen for uheld mellem lette trafikanter og motortrafikken fjernes og de lette trafikanter, der bevæger sig i området får bedre for en tryg adgang til naturen på den anden side.
Om stibroen
Stibroen anlægges med en dobbeltrettet fællessti og tilkobles det eksisterende stisystem. Broen får adgang fra de trampestier, som er etableret nord og syd for Bredstenvej. Broen løfter sig ved Vejle Å nord for Bredstenvej og slår en blød kurve over Bredstenvej. Der er indtænkt et plateau til ophold med udsigt over Knabberup Sø.
Fakta
- 130 m lang stibro – 3 m bred
- Stibroen er designet af Cobe Arkitekter
- Systra er rådgiver
- Depenbrock Scandinavia er entrepenør
- Vejle Kommune er bygherre og Vejdirektoratet medfinansierer projektet.
Det sker
- Piloterings- og Funderingsarbejdet gennemføres frem til oktober 2024
- Produktion af stålkassedrager til stålbro
- Spærring af Bredsten Landevej i uge 7 2025 (broelementer kranes på plads)
- Indvielse forventes i maj 2025
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000 område er Højen Bæk, som ligger 2,3 km sydøst for projektområdet.
Billedet viser den kommende stibro med rødt