SPOR18 og ABC for unges mentale sundhed
Flere unge oplever stress, ensomhed eller får en diagnose. Derfor har Vejle Kommune indledt et samarbejde med uddannelsesstederne i kommunen, så vi ved fælles hjælp kan spotte og handle på de unges mistrivsel.
Vi fokuserer på at forebygge og give de unge redskaber til at tackle deres mistrivsel. Samtidig inddrages uddannelsesstederne, så løsningerne har afsæt i de unge.
SPOR18 - anonym rådgivning til unge
I SPOR18 kan unge få hjælp – gratis og anonymt – til at tackle ensomhed, tristhed, stress og angst. Det handler om at sætte ind tidligt, så de unge undgår et alvorligt forløb, mens de også får redskaberne til selv at tackle deres udfordringer.
ABC for mental sundhed
Vejle Kommune og uddannelsesstederne er desuden en del af ’ABC for mental sundhed’, som også arbejder for unges mentale sundhed. Der er meget, man selv kan gøre for sin og andres trivsel – gør noget aktivt, sammen og meningsfuldt er budskabet i ’ABC for mental sundhed’.
Kontakt
Marianne Neerholt
Fysioterapeut