Vi bygger et helt nyt kryds med signalanlæg, buslomme og helleanlæg ved Vestre Engvej. Det betyder, at den ca. 100 meter lange vejstrækning spærres for al trafik. Der er derfor adgang til Sundhedshuset fra øst og til Rosborg Gymnasium fra vest.

Den nye cirkusplads/parkeringsplads syd for åen er så småt ved at være klar. Sidste store etape er at skabe sikre adgangsforhold til pladsen.

Spærret for al trafik

Det betyder, at vi fra torsdag 20. juni spærrer ca. 100 meter af Vestre Engvej for al trafik mellem Sundhedshuset og Rosborg Gymnasium.

Adgang til Sundhedshuset fra øst

Borgere med ærinde i Sundhedshuset kan fortsat tilgå parkeringspladserne her fra den østlige side af Vestre Engvej.

Adgang til Rosborg Gymnasium fra vest

Borgere med ærinde på Roskilde Gymnasium kan også fortsat tilgå gymnasiet. Dog kun fra den vestlige side af Vestre Engvej. Det betyder, at borgere fra byen skal via Bredstenvej ud til rundkørslen ved Vejledalen og derfra ad Vestre Engvej.

Vi opfordrer alle til at køre efter forholdene og at passe godt på hinanden.

Sidst opdateret: