Den 15. august bliver Vejle igen centrum for dansk cykelsport, når 133 ryttere kaster sig ud i den legendariske 4. etape af PostNord Danmark Rundt.
Med 226,6 kilometer fra Svendborg til Vejle og 2.200 højdemeter venter årets absolutte Kongeetape.
Efter en udfordrende rute gennem Fyn rammer feltet Jylland via den Gamle Lillebæltsbro. Herfra venter de berygtede stigninger syd for Vejle, hvor Højen Skovvej, Sandagervej og Jerlev-bakken sætter scenen for en benhård finale.
På den afsluttende rundstrækning skal Kiddesvej bestiges fire gange, inden en værdig vinder kan krones.
Det er 26. gang, Vejle er målby, og byen er klar til at give rytterne en episk afslutning på en af Danmarks mest populære cykelløb.
Hvem tager sejren på en af løbets hårdeste strækninger? Alt er åbent, når Vejle ligger asfalt til PostNord Danmark Rundt.