Følg med her og se seneste opdatering i forhold til risikoen for oversvømmelse i Vejle midtby.

Aktuelt billede fra Omløbsåen i Vejle midtby ved en ni-tiden.
Aktuelt billede fra Omløbsåen i Vejle midtby ved en ni-tiden mandag aften.
En kombination af regn, snesmeltning og et yderst vandmættet oplad skaber nu igen risiko for oversvømmelse i Vejle midtby.
En kombination af regn, snesmeltning og et yderst vandmættet oplad skaber nu igen risiko for oversvømmelse i Vejle midtby.

Opdatering 7. januar kl 06:30 - Vandet falder fortsat og risikoen for oversvømmelse er ovre.

Vandstanden fortsætter med at falde, og ifølge DMI forventes der ikke mere regn af betydning i denne omgang.

Vi vurderer derfor, at risikoen for oversvømmelse er ovre.

Vandstanden har været ekstremt kritisk, og igennem en længere periode var vandføringen i aftes, og i nat, faktisk højere end den, der ledte til oversvømmelsen i februar 2024.

Det lykkedes dog med effektiv slusestyring og vandparkering samt ny udretning af omløbsåen, at forhindre oversvømmelse af Vejle midtby denne gang.

Vi går nu tilbage til almindelig drift. Der er ekstremt lav vandstand i fjorden pga stormen Floriane, der presser vandet i fjorden ud og Vejle Å kan derfor nu modtage en del vand fra Grejs Å.


***

 

Opdatering 7. januar kl 04:40 - Faldende risiko for oversvømmelse.

Vandstanden er faldet i løbet af natten, og prognoserne for morgenens regn ser nu bedre ud end i aftes.

Risikoen for oversvømmelse er derfor faldende, men den er ikke ovre endnu.

Vi forventer at komme med en ny opdatering omkring kl. 06:00.

Vesterbrogade forventes fortsat spærret i vestgående retning under morgentrafikken pga vand på kørebanen. Der henvises til skiltet omkørsel. 

 

***

 

Opdatering kl 23:15 – Stadig risiko for oversvømmelse

Der er stadig risiko for oversvømmelse i perioden fra kl 04:00 til 10:00 i morgen tirsdag.

Der er flere byger på vej i nat, og vi følger vandstanden samt DMI’s prognoser nøje hele natten. Vi opdaterer så snart, der er nyt.

Sandsække kan frit afhentes i container ved Spinderihallerne eller på Materielgården på Vardevej.

Forvent omkørsler i forbindelse med morgentrafikken, hvis vi får oversvømmelse i morgentimerne. Vi opfordrer derfor til at parkere væk fra de områder, der kan oversvømmes i midtbyen.

 

Værd at vide om sikring mod oversvømmelse:

 

***

 

Opdatering kl 21:00 – På grund af en forhøjet risiko for oversvømmelse i tidsrummet mellem kl 04:00 til 10:00 opfordrer vi til at forberede og beskytte sin ejendom i midtbyen mod oversvømmelse - inden natten falder på.

Slusen er tændt, og vi følger vandstanden samt DMI’s prognoser nøje. Du kan følge udviklingen på Vejle.dk eller Facebook, hvor vi opdaterer så snart, der er nyt.

Sandsække kan frit afhentes i container ved Spinderihallerne eller på Materielgården på Vardevej.

Forvent omkørsler i forbindelse med morgentrafikken, hvis vi får oversvømmelse i morgentimerne. Vi opfordrer derfor til at parkere væk fra de områder, der kan oversvømmes i midtbyen.

De berørte gader, der kan risikere oversvømmelse i midtbyen er: Vesterbrogade, Vedelsgade, Staldgaardsgade og omkringliggende gader (Odinsgade, Nyboesgade, Tønnesgade, Thorsgade, Frejasgade, Ydunsgade)

 

Værd at vide om sikring mod oversvømmelse:

.
***

 

Vejle 6. januar kl 19:00 

Vi vurderer, at der igen er risiko for oversvømmelse i Vejle. Det skyldes en kombination af regn og snesmeltning igennem dagen, et allerede meget vandmættet opland og dertil, at DMI forventer mellem 10-15 mm regn fra omkring kl 03:00 til 10:00 i morgen tirsdag.

Slusen er tændt. Vi følger vandstanden nøje, og opdaterer så snart der er nyt.

Vi opfordrer til at tilmelde SMS-info, hvis du vil modtage SMS med information om risiko for oversvømmelse. Send en SMS med indholdet "KRISEINFO" til 1910 så er du tilmeldt.

Vi opfordrer også til at fjerne skraldespande inden en eventuel oversvømmelse.

Der kan forventes omkørsler i forbindelse med morgentrafikken, hvis vandet løber over. Derfor opfordrer vi til at parkere væk fra de områder, der kan oversvømmes i midtbyen.

Sidst opdateret: