Der var fest i Vejle Musikteater i aftes. Omkring 500 gæster var tirsdag 14. november med til at fejre "Byens Bedste 2023" i Vejle.
Det var aftenen, hvor alle 12 fik overrakt prisen. I alt 7.176 havde deltaget i afstemningen om, hvem der skulle hædres som Byens Bedste i Vejle.
De 48 nominerede var på plads i salen, og 12 af dem kunne juble, da deres navne blev råbt op.
De 12 attraktioner, der nu kan kalde sig selv for Vejle by´s bedste er:
1. Byens Bedste sundhed og velvære: Sundhedshus Vejle, –kræftrehabilitering.
2. Byens Bedste til boligen: Sinnerup.
3. Byens Bedste til hende: A’Poke.
4. Byens Bedste til ham: Poul Iversen Menswear
5. Byens Bedste dagligvarebutik: Føtex på Havnen
6. Byens Bedste Kultur- og Turistoplevelse: Økolariet
7. Byens Bedste gå-i-byen-sted: Den Smidtske Gård
8. Byens Bedste Spire: Folmers Mikrobageri
9. Byens Bedste ildsjæl: Henning Klausen, Kaffebaren
10. Byens Bedste spiseoplevelse: Restaurant Nôgen
11. Byens Bedste specialbutik: Osteriet
12. Byens Bedste service: A’Poke
Stemningen var høj, da overraskelserne regnede ned over de nominerede i konkurrencen. Det blev klappet, piftet og hujet undervejs, da de i alt 12 vindere af Byens Bedste 2023 blev kåret.
Alle fik overrakt trofæ, der var designet og produceret hos Guldsmedegården.
Bag "Byens Bedste 2023" står Vejle Amts Folkeblad, Ugeavisen Vejle og City Vejle.
Signe Lindkvist havde tjansen som konferencier.
Vejle Kommune ønsker alle prisvindere og de nominerede et kæmpe tillykke!