Vejle Kommune inviterer alle borgere til Hjerneugen, hvor vi sætter fokus på hjernens sundhed og trivsel. Fra tirsdag den 11. marts til torsdag den 13. marts kan du deltage i spændende foredrag og kurser, der giver indblik i hjernens funktioner, og hvordan vi bedst passer på den.

PROGRAM

Tirsdag 11. marts

Kl. 18.00-20.00 – Foredrag: Træthed efter en hjernepåvirkning

Videnscenterchef og neuropsykolog Anne Norup fortæller om, hvorfor mange mennesker oplever en overvældende træthed efter en hjernepåvirkning, såsom stroke eller traumatisk hjerneskade.

Sted: Biblioteket i Farveriet, Spinderigade 20, 7100 Vejle.

 

Onsdag 12. marts

Kl. 10.00-12.00 – Kursus: Åndedrættet – dit anker til dyb ro og balance

Åndedrætsterapeut Rikke Høst Danielsen underviser i åndedrættets betydning for ro og balance i krop og sind. Øvelserne foregår siddende og liggende.
Sted: DGI Huset Vejle, Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle.

Tilmelding nødvendig på vejle.dk/hjerneuge.

Kl. 16.00-17.00 – Foredrag: Hjernesund kost

Klinisk diætist Rikke Ryberg fra Hjernesagen fortæller, hvordan vi gennem vores kost kan sænke risikoen for stroke og passe bedre på vores hjerne.
Sted: Biblioteket i Farveriet, Spinderigade 20, 7100 Vejle.

 

Torsdag 13. marts – i Sundhedshuset Vejle

Kl. 16.00-17.30 – Stande i Sundhedshusets foyer

Mød forskellige aktører, der arbejder med at hjælpe, træne og rådgive personer med hjerneskader. Få også målt dit blodtryk af Vejle Kommunes sygeplejersker.

Kl. 17.30-19.30 – Foredrag: Når jeg glemmer at være opmærksom

Neuropsykolog Dorte Østergaard Jacobsen sætter fokus på, hvordan hukommelse og opmærksomhed hænger sammen, og hvorfor de er afgørende for en velfungerende hverdag.

Livestreaming

Kan du ikke deltage fysisk? Alle tre foredrag livestreames, så du kan følge med hjemmefra.

 

Læs mere på vejle.dk/hjerneuge

 

Foto af besøgende på stande i Sundhedshusets foyer
Sidst opdateret: