Indvielsen markerer officielt fuldendelsen af den 1440 meter lange palisade, som omkranser Monumentområdet i Jelling.
Med etableringen af vestpalisaden, markering af den vestlige palisadeport, et husfund i øst samt nye brolægninger og grønne græs- og timianstepper, er arbejdet med at styrke sammenhængen og adgangen til området nu gennemført.
Det er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal der med en donation på 105 mio. kroner over en årrække har muliggjort fuldendelsen af Monumentormådet.
Projektet er udviklet i et tæt samarbejde mellem Kristine Jensens Tegnestue og Ingvar Cronhammar.
Program for indvielsen
Kl. 11.00 H.M. Dronning Margrethe ankommer til Kongernes Jelling
H.M. Dronning Margrethe modtager blomster og hilser på modtagelseskomitéen.
Herefter vil H.M. Dronning Margrethe besigtige området rundt langs Monumentområdet.
Gæster som vil følge indvielsen, kan tage plads ved det afspærrede område ved Kongernes Jelling langs Gormsgade, i området for tilskuere.
Kl. 12.00 Indvielse af Monumentområdet
H.M. Dronning Margrethe vender retur fra besigtigelsen, og der vil være officiel indvielse med taler, kor og stenlægning.
Kl. 12.30 Gratis guidede ture
For publikum er der gratis guidede ture på Monumentområdet og smagsprøve på Hansens Is nyeste påfund – isen ’Danmark’.
Trafikinformation i forbindelse med indvielse af Monumentområdet i Jelling
Byen vil summe af liv fra om morgen, allerede aften før vil der blive opsat skilte med parkeringsforbud, og lukkede veje på grund af indvielsen.
Følgende gader vil være påvirket af indvielsen:
Gormsgade
Lukket for al biltrafik kl. 8.00 – 15.00.
Herningvej
Lukket for gennemkørsel, og skiltet med parkeringsforbud i begge vejsider fra Jelling Kro og frem til afspærringen udenfor palisaden.
Vestergade
Lukket kl. 10.00 - 14.30 fra den sidste indkørsel til p-pladsen og dele af parkeringspladsen vil være afspærret.
Mølvangvej
Spærret i perioden fra kl. 10.00 til 11.30.
Vejlevej og Poppevej
Lukket for trafik på dagen og den kommende tid pga. renoveringsarbejdet med brostensbelægningerne.
Thyrasvej er åben for gennemkørsel, men der er forbud mod at parkere i gaden på kørebanen hele dagen.
Parkeringspladsen ved Jelling Kirke er delvis afspærret fra ca. kl.11.30 – 11.40.
Du kan se de spærrede områder på siden Trafikinformation.
Parkering i området
Parkeringspladsen overfor Brugsen er åben. Dog kan der i perioden kl. 10.00-11.30 ikke køres ind fra Mølvangvej. Benyt i stedet Brethaniavej (Forbi apoteket).
Den store grusparkeringsplads ved Kollegievej er åben.
Parkering ved Byens hus, Runevej og Stationsvej er også en mulighed.