Onsdag formiddag 8. februar 2023 tog gravemaskinen sin første store bid på Gormsgade, så Monumentområdet i Jelling kan gøres færdig.
Med det første gravestik er arbejdet med at gøre anden og sidste etape af Monumentområdet i Jelling færdigt sat i gang.
Allerede i næste uge bliver den store palisademodel foran Kongernes Jelling flyttet til sin nye placering tættere på Anesminde. Og når vinterferien er slut, går arbejdet i gang med at lægge nye brosten og opsætte lys på forpladsen foran Kongernes Jelling. Mens det arbejde står på, henviser vi til indgangen i Gormsgade.
Bevillingskroner fra A.P. Møller Fonden
Hele Monumentområdet forventes at stå færdig i 2024, og arbejdet er baseret på Helhedsplan for Monumentområdet fra 2012, som Kristine Jensens Tegnestue i samarbejde med kunstneren Ingvar Cronhammar har udarbejdet.
A.P. Møller Fonden har bevilliget 35 mio. kr. til færdiggørelsen af anden etape af Monumentområdet. I alt har fonden bevilliget over 100 mio. kr. til arbejdet med Monumentområdet.
Læs mere om arbejdet med Monumentområdet.