Min fornemmeste opgave er at kunne guide eleven igennem elevtiden således eleven bliver godt klædt på til at stå ”på egne ben”

Vejlederrollen 

At være elevvejleder i Vejle Kommune, er som at være en del af en udviklingsopgave, hvor det handler om at være der 100 % for vores elever. Det er en meget spændende opgave, hvor dels eleven og dels jeg som vejleder skal lære.

Det er en opgave som giver stor læring ift. at blive bevidst om at aflæse elevens kompetencer og færdigheder.

Er der noget som vi specielt skal arbejde med– er der noget som fortæller, at det måske ikke er den retning alligevel! Ærlighed når vi længst med.

Min fornemmeste opgave er at kunne guide eleven igennem elevtiden således eleven bliver godt klædt på til at stå ”på egne ben”. Arbejde med, at eleven skal føle sig som en del af vores afdeling på samme niveau som vi andre. Fokus på faglig udvikling, hvor det er vigtigt at ”droppe gode råd” men give plads til elevens egne tanker, ved at være spørgende.

Sørge for at få lagt samtaler ind hvor vi ”face to face” får snakket om de ting der rører sig – er der noget vi skal ændre på – er der noget eleven tænker vejleder kan gøre anderledes. Det er også her det skal være trygt at sige tingene ligeud.


Forberedelse 

Når jeg får tildelt en ny elev fra HR og bliver inviteret til velkomstmøde, er det her første indtryk bliver givet når de nye elever skal præsentere sig. Altid en stor fornøjelse, at høre hvor meget de glæder sig og har gjort sig af tanker om uddannelsen.

For mig er det vigtigt at tage fat i vores nye elev så vi kan få hilst på hinanden i afdelingen inden sommerferien. På den måde er det ikke helt fremmede for eleven at møde ind den 1. dag. som for det meste er omkring september måned.

Inden elevens opstart, gør jeg kollegaer i afdelingen opmærksom på, at vi får en ny elev. Vi drøfter her i plenum de opgaver som kan være aktuelle for eleven at være en del. Samtidig er det vigtig at kigge ind i, at det er opgaver som opfylder elevens læringsmål.

Sammen med min leder laver vi en plan for forløbet – dog altid med plads til ændringer. Planen er et redskab hvor eleven kan se planlagte opgaver henover elevtiden – hvem det er et samarbejde med, hvornår opgaven ca. skal løses og hvor hører den hjemme ift. læringsmål.

Jeg kan kun sige at det er gave at være tildelt opgaven som elevvejleder - det giver ny viden og inspiration😊

Oplæring i Uddannnelse & Læring
Sidst opdateret: