Et godt netværk er en af grundpillerne i din virksomhed. Det kan hjælpe dig med din udvikling og skabe vækst i din virksomhed.
Find eksempler på erhvervsnetværk her:
-
Iværksættermiljøer- og netværk i Vejle Kommune
Du finder stærke iværksætternetværk i iværksættermiljøerne i Vejle Kommune. Fælles for iværksættermiljøerne er, at de danner gode rammer for iværksættere og kobler dig med andre relevante virksomheder. Læs om iværksættermiljøerne her.
-
NewTech Vejle
NewTech Vejle er et eksklusivt netværk for virksomheder, der omfavner fremtidens teknologi. I netværket får virksomheder i Vejle viden om, hvordan de kan bringe de teknologiske muligheder i spil i nye produkter, services og forretningsmodeller.
Nye teknologier opstår hele tiden og oftere end tidligere. Mange virksomheder kan blive bedre til at tage nye teknologier til sig og bruge dem i egen virksomhed. Derfor har Vejle Kommunes Erhvervskontaktudvalg (Vejle Kommune og lokale erhvervsforeninger) etableret NewTech Vejle. Netværket er fuldtegnet. Læs mere om NewTech Vejle her.
-
Fokusnetværk: Grøn Digitalisering
DigitalLead og Vejle Erhverv er gået sammen om et grønt og digitalt netværk i Vejle. Tag virksomhedens næste skridt mod fremtiden med vores eksklusive netværk – skabt specielt til dig og din virksomhed. Netværkets temaer er:
- Kunstig intelligens som redskab til din bæredygtige forretning
- Bedre brug af data og AI til at fremme bæredygtighed i din virksomhed
- Reducering af energi ved hjælp af digitalisering
- Cybersikkerhed i din bæredygtige forretning
-
Bæredygtighed fra strategi til praksis
Kom i gang med bæredygtighed og gør en grøn forskel. Grib fat i den grønne
omstilling gennem fire praksisnære moduler, hvor du arbejder helt konkret med
bæredygtige tiltag i virksomheden. Få en enkel opskrift, der passer præcist til
din virksomhed og tag hul på en række bæredygtige initiativer.Læs mere om netværket Bæredygtighed fra strategi til praksis her.
-
MeetingVejle
Netværket MeetingVejle består af 12 partnere, som repræsenterer hver sit unikke mødested. Med et stærkt samarbejde på tværs i byen, kan vi sammensætte enestående møde- eller konferenceoplevelser med mulighed for at inddrage både natur, skov og by. Læs mere om MeetingVejle her.
-
VisitVejle
VisitVejle netværket består af en attraktiv platform for markedsføringen af Vejle-egnen. Netværket skaber synergi i markedsføringen af oplevelser og samler de gode kræfter i fælles initiativer.
Som medlem får din virksomhed adgang til en attraktiv netværkspakke med bl.a. profilering af din virksomhed på VisitVejles og VisitDenmarks hjemmeside, VisitVejles oplevelsesapp, infoskærme og profilering i turistguiden 'Ferie i Vejle'. Læs mere om VisitVejle her.
-
City Vejle
City Vejle er én af Danmarks største cityforeninger, der forener byens kædebutikker, specialbutikker og centre i et stærkt fællesskab. Foreningen er en uafhængig organisation, der repræsenterer detailhandlen og erhvervslivet bredt, og med kommunikation, PR, markedsføring og events skaber et stærkt fundament for byens detailhandel. Læs mere om City Vejle her
-
Business Vejle
I Business Vejle mødes nye og etablerede forretningsfolk på tværs af brancher og aldre. Det giver mulighed for både nytænkning og erfaringsudveksling til gavn for forretningen og styrker engagementet i lokalområdet. Læs mere om Business Vejle her.
-
Vejle Boldklub - VB Plus
Vejle Boldklubs erhvervsnetværk VB Plus er et erhvervsnetværk for virksomheder, der ønsker flere kundekontakter, og som vil sikre at deres virksomhed er synlig. Læs mere om Vejle Boldklub - VB Plus her.
-
AKTIVerhverv
Erhvervsforeningen AKTIVerhverv er for erhvervsdrivende i og omkring Vejle Ådal. Foreningens vision er at være interesseorganisation for erhvervsvirksomheder Vejle Ådal. Læs mere om AKTIVerhverv her.
-
Give Handel & Erhverv
Give Handel & Erhverv er en sammenslutning af Give bys aktive butikker og byens liberale erhverv. Foreningens mål er at styrke og udvikle det lokale forretningsliv og at skabe et godt og interessant indkøbsmiljø med masser af liv og atmosfære. Læs mere om Give Handel & Erhverv her.
-
Jelling Turist og Handelsstandsforening
Jelling Turist og Handelsstandsforening har som mål at styrke forretningslivet i Jelling, herunder at sikre deres rettigheder og varetage fælles interesser. Læs mere om Jelling Turist og Handelstandforening her.
-
Børkop Handels - og Erhvervsforening
Børkop Handels- og Erhvervsforening arbejder for foreningens medlemmer og sammen med medlemmerne for at skabe de bedste rammer for byens erhvervsliv. Læs mere om Børkop Handels- og Erhvervsforening her.
-
Fødevareklubben
Fødevareklubbens formål er at styrke fødevareindustriens erhvervsmæssige stilling. Og at formidle viden og erfaring om emner af fælles interesse. Klubbens medlemmer tilbydes deltagelse i bl.a. arrangementer, temamøder, messerejser, virksomhedsbesøg, erfa-grupper og udviklingsprojekter. Læs mere om Fødevareklubben her.
-
Madværket
Madværket vil skabe stolthed over og kendskab til de lokale fødevarer i Trekantområdet og skabe nye fødevarer, madoplevelser og gastronomi. Madværkets medlemmer har fingeren på pulsen og består af producenter, madværkere, gastronomibutikker, kokke, hoteller, restauranter, fødevarekonsulenter og forbrugere. Læs mere om Madværket her.
-
RelationsNetværket
RelationsNetværket er et netværk bestående af private og offentlige virksomheder. Netværket har fokus på HR, ledelse, arbejdsglæde, forretning og social ansvarlighed. Der er netværksmøder flere gange om året, hvor der er fokus på opbygning af relationer og deling af viden. Læs mere om RelationsNetværket her