For at lette adgangen til arbejdsmarkedet for nyuddannede med handicap, kan virksomheden ansætte en medarbejder med løntilskud i op til 1 år. Den nyuddannede skal have taget sig en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, og mangle konkret erhvervserfaring inden for sit fag.
Eksempel
En 24-årig døv kvinde har taget en uddannelse som multimediedesigner på en teknisk skole. Hun søger flere jobs, og med løntilskudsordningen i baghånden er det nemmere for hende at komme i betragtning til de forskellige stillinger. Et lokalt reklamebureau ansætter hende med løntilskud i et job som webredaktør. Det giver virksomheden mulighed for at se, hvordan hendes kompetencer bruges i virksomheden. Hun bliver efterfølgende ansat i et ordinært job.
Sådan gør du
- Som virksomhed kan du selv lave en aftale med en jobsøgende, som ønsker at komme i job med løntilskud.
- Aftalen skal godkendes i Jobcenteret, og det er virksomhedens ansvar.
- Den nye medarbejder kan først begynde, når aftalen er godkendt.
Ofte stillede spørgsmål
-
Hvor meget kan virksomheden få i tilskud?
Virksomheden skal som hovedregel betale overenskomstmæssig løn inden for det pågældende ansættelsesområde. Virksomheden modtager herefter et løntilskud på op til 148,04 kr. pr. time i op til et år.
-
Hvor kan jeg læse mere om ordningen?
Læs mere på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om isbryderordningen.
Kontakt vores Virksomhedsservice i Jobcenter Vejle
Telefontid
- Mandag - onsdag 8.00 - 15.00
- Torsdag 8.00 - 17.00
- Fredag 8.00 - 14.00
E-mail: virksomhedsservice@vejle.dk
Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.