Diger, fortidsminder og områder med natur kan være beskyttede. Hvis du vil ændre på beskyttet natur, et beskyttet dige eller et beskyttet fortidsminde, skal du søge om tilladelse til det.
Hvilke ændringer kan jeg få tilladelse til?
Beskyttet natur
Du kan i helt særlige tilfælde få tilladelse til at ændre beskyttet natur, hvis dit projekt fx:
- gør naturen bedre
- plejer naturen
- genopretter naturen
- er et midlertidig aktivitet, som ikke gør naturen dårligere
Beskyttede diger
Du kan i helt særlige tilfælde få tilladelse til at ændre et beskyttet dige, hvis dit projekt fx:
- restaurerer et beskyttet dige
- er et mindre gennembrud, der sikrer adgang mellem to marker, så du ikke skal køre med store maskiner på vejene.
Beskyttede fortidsminder
Du kan i helt særlige tilfælde få tilladelse til at ændre et beskyttet fortidsminde, hvis dit projekt fx:
- vedligeholder eller plejer et beskyttet fortidsminde
- formidler er beskyttet fortidsminde
- er et projekt, som en anden myndighed kræver af dig
Se om du har beskyttet natur, beskyttede diger eller fortidsminder på din ejendom?
Du kan enten downloade appen for beskyttet natur eller søge på kortet neden for.
Appen for beskyttet natur
Appen for beskyttet natur giver dig hurtig og nem adgang til den vejledende registrering af § 3-beskyttet natur, og udpegningen af § 3-beskyttede vandløb, lige præcis der, hvor du er. Appen giver dig også direkte adgang til at se besigtigelser, artsfund og øvrige informationer om de enkelte § 3-områder, samt arealernes score i Biodiversitetskortet og High Nature Value (HNV). Du kan også se, hvor der er fredede fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger.
Du kan finde appen i din iTunes App Store eller på Google Play ved at søge på "beskyttet natur" eller "Miljøstyrelsen" eller ved at følge nedenstående links:
Digitalt kort med beskyttet natur, diger og fortidsminder
Husk, hvis du ejer flere matrikler eller du har ejendomme på flere adresse, skal du søge på hver enkelt.