En gyllebeholder kræver ikke en byggetilladelse til nedrivningen, men er beholderen benyttet til opbevaring af husdyrgødning eller lignende, skal vi have besked, så den kan slettes fra vores tilsynsliste.
Hvad må jeg gøre med min gyllebeholder?
- En gyllebeholder er et teknisk anlæg og derfor kræves der ikke en egentlig byggetilladelse til nedrivningen. I nogen tilfælde rives beholderen ned sammen med andre bygninger og så bliver de en del af byggesagsbehandling.
- Er beholderen benyttet til opbevaring af husdyrgødning eller lignende, vil vi bede dig om at udfylde en erklæring om, at beholderen blev taget ud af drift, så den kan slettes af tilsynslisten.
- Anmeldelse af arbejde, der giver lugt, støj eller røg skal indberettes til Industri & Landbrug. Anmeld arbejder der giver lugt, støj eller røg via vores selvbetjeningsløsning.
- HUSK! Affaldet fra nedrivningen skal håndteres korrekt. Byggeaffald som en nedrivning af en gyllebeholder skal anmeldes. Læs mere om, hvordan du håndterer dit byggeaffald.
- Efter nedrivning er det ejers ansvar at rette oplysninger om gyllebeholder i BBR (Bygnings- og boligregisteret). Send nye oplysninger til BBR.
- Såfremt du ønsker at bygge noget andet hvor gyllebeholderen står/stod skal det anmeldes/ansøges. Søg tilladelse til dit byggeri.
Kort gennemgang af nedrivning af en gyllebeholder
- Det skal sikres at fjernelse af beholderen er mulig. Er der f.eks. tilsluttet afløb fra ensilageplads eller møddingsplads som stadig er i brug, da der er krav om opsamling af saft fra disse.
- Afkoble og fjerne eventuelle el-installationer på beholder.
- Beholderen skal tømmes for gylle/regnvand som kan udbringes på mark.
- Rør fra stalde, møddingsplads, plansiloer med mere skal lukkes/støbes til ved kilden.
- Rør i jorden skal tømmes for indhold, og derudover helst fjernes eller, hvis dette ikke er muligt lukkes i begge ender, så rotter undgås.
- Installationer og rør på beholderen skal fjernes og håndteres som affald.
- Er der fortank skal denne også tømmes og håndteres.
- Betonelementerne skal oftest nedknuses, da meget beton bruges til vejfyld (mindre end knytnæve størrelse). Det er ikke nok at vælte siderne ned i ”beholderhullet”.
Sidst opdateret: