Det unikke løbenummer
-
Hvordan får jeg mit unikke løbenummer?
Du får tilsendt dit unikke løbenummer pr. mail, når Ressourcer & Genbrug har færdigbehandlet din anmeldelse i bygningsaffald.dk
-
Hvad skal jeg bruge mit unikke løbenummer til?
Det er lovpligtigt for transportørerne af byggeaffald at medbringe det unikke løbenummer.
Du eller en evt. transportør skal bruge det unikke løbenummer, når du eller transportøren skal aflevere dit byggeaffald.
Modtageanlæggene skal se dit unikke løbenummer, når dit byggeaffald bliver afleveret. Det gælder både, hvis du vil aflevere det på en genbrugsplads i Vejle Kommune eller på et privat modtageanlæg.
-
Hvad har jeg som bygherre pligt til i forbindelse med det unikke løbenummer?
Det er bygherres ansvar at anmelde byggeaffaldet til Ressourcer & genbrug seneste 14 dage før projektet starter.
Det er også bygherres ansvar at aflevere det unikke løbenummer til transportøren af byggeaffaldet.
Du kan som bygherre få et firma til at lave affaldsanmeldelsen for dig.
Det kan være en rådgiver, nedriver, tømmerfirma m.v.
Det er dog stadigvæk dig, som bygherre, der har det juridiske ansvar for, at det bliver gjort korrekt, og at alle parter i sagen, som skal bruge det unikke løbenummer, får det udleveret enten elektronisk eller i papirform.