Dyk ned i Murakamis verden af jazz i den musikalske novelle – Første person ental

Selvom Charlie Parker ikke levede så længe, at han fik spillet bossanova, lader Murakami ham gøre det i den meget musikalske novelle fra hans seneste novellesamling Første person ental, som udkom på dansk i foråret 2020.

Men hvordan lyder et traditionelt Charlie Parker-nummer egentlig, når det bliver udsat for bossanova? Og hvordan lyder et traditionelt bossanova-nummer udsat for Charlie Parker? Og hvad er det egentlig, der gør Beethovens 1. klaverkoncert interessant i den sammenhæng?

Det gør den dygtige pianist Makiko Hirabayashi tilhørerne meget klogere på, mens Murakamis danske oversætter - Mette Holm - læser op og fortæller mere om musikken i den verdensberømte japaners forfatterskab.

Vi glæder os til at byde velkommen til dette brag af et Vinterjazz arrangement.

Eventen Den Jazzede Murakami er en del af Vinterjazz, hvor publikum kan opleve jazzen i flere begivenheder fra 30. januar-28. februar.

Sted: Farveriet, Spinderigade 20

Tid: 6. februar klokken 20-21

Sidst opdateret: