Der sker ting og sager på Give Museum i uge 7. De får nemlig besøg af Thomas Dambos trold Lomme Ulrik og derfor byder museet på muligheden for at tage på et troldemysterie, lave troldeamuletter og meget mere.

Tag på eventyr og mød en vaskeægte trold på Give Museum. 

Museet får i vinterferien besøg af Thomas Dambos trætrold Lomme Ulrik, som I kan se. Efterfølgende kan I også prøve kræfter med et troldemysterie, lave troldeamuletter og høre om trolddomsbøger fra gamle dage.

Endelig er der mulighed for at købe samlesæt til fuglehuse, som kan skrues sammen og males på værkstedet på museet – så det er klar til fuglene i foråret.

Give Museum har åbent hele uge 7 og weekenden op til. Der er åbent fra kl. 10-16. 

Sidst opdateret: