Nu fortæller Kulturmuseet i Vejle historien om de første danske konger, der i 7-800-tallet kæmpede om magten i Danmark. Oplev en historien fortalt som en tegnserie tegnet af Thierry Capezzone er bl.a. fast tegner på Splint og Co. og Rasmus Klump.

Illustration af to af de gamle konger

Det startede ikke i Jelling

For mange er Jelling synonym med de første konger. Men faktisk startede kongerækken længe før historierne om Gorm den Gamle og Harald Blåtand.

Store bygningsværker fra 700-800-tallets Danmark, der er udgravet de sidste årtier, peger på tilstedeværelsen af en stærk kongemagt før Jelling-kongerne.

Den nye særudstilling på Kulturmuseet i Vejle fortæller historien om de første konger, de store haller, heltekvadene og mytologien. Vi befinder os i 700- og 800-tallets Danmark, nærmere bestemt i det sydøstjyske på kongsgården Erritsø.

I denne verden handler det om at rane magten til sig og beholde den!

Vejlemuseernes forskning i Jelling og Erritsø har mere end noget andet været med til at fokusere på spørgsmålet: Hvilken kongemagt ser vi i tiden før Jelling? Og bl.a. helt friske forskningsresultat fra Vejlemuseernes forskningsprojekt, Kongemagt og Landskab, formidles i udstillingen.

Med udgangspunkt i de nedskrevne fortællinger om de sagnomspundne konger samt de arkæologiske spor, fortæller vi historien om de første konger i Danmark.

 

Tegnet Danmarkshistorie

Thierry Capezzone er bl.a. fast tegner på Splint og Co. og Rasmus Klump, og står bag en lang række historiske tegneserier.

Sidste år udgav han sammen med Gert Hvidbjerg 'Folkvards Saga', der tager udgangspunkt i Kongehallen ved Erritsø og samme historiske periode som den kommende udstilling.

Til udstillingen skaber Thierry Capezzone helt nye enkeltstående illustrationer og en fortløbende historie om magtkampen mellem de to danske konger Harald Klak og Horik den Første.

Sidst opdateret: