Tag med på otte natureventyr fortalt som små skattejagter rundt i vores smukke natur.
App med otte børnevenlige skattejagter i naturen
Natureventyr er en app fyldt med eventyr målrettet børn i alderen 4 til 9 år. Med Natureventyr-appen i hånden oplever I eventyr fortalt som skattejagter, hvor kapitlerne er placeret langs en rute i området.
Natureventyr sætter scenen for børnevenlige eventyr med rod i historien, fortalt med et smil i øjet og med en tone, der fanger børnenes interesse. Undervejs er der også forskellige udfordringer og handlinger, som skal udføres, hvilket aktiverer børnene og holder dem interesserede i historien.
Hent appen Natureventyr og find vej
Appen 'Natureventyr' er gratis at hente i både App Store og Google Play.
Alle eventyr i Vejle kommune er gratis at gå på opdagelse i.
På hvert eventyr i appen kan du blive guidet vej til startstedet for eventyr. Tryk på "find frem til start" og få lagt ruten over i enten Apple Maps eller Google Maps.
Otte børnevenlige eventyr skrevet unikt til området
-
Vejle C - Nissen Olaf og julens hemmelighed (juleeventyr)
VEJLE CENTRUM
Startsted: Grønnegade 18, 7100 Vejle
Distance: 700 m
Varighed: 35 minKom i julestemning med et ægte juleeventyr i Vejle!
I december rykker Natureventyr fra skovene ind til Vejles hyggelige gader. Her kan I opleve et vaskeægte juleeventyr om den gnavne nisse Olaf, som en dag modtager et brev fra sin fætter, eventyrnissen Jeppe.
Fætter Jeppe er på sporet af julens hemmelighed, og nu må Olaf forlade sit nissebo og begive sig ud på en rejse under de mange julelys for at finde kattekongen Knur, sin fætter Jeppe og selveste julens hemmelighed.
Glædelig jul! -
Vejle - Akiko og det forsvundne rensdyr (juleeventyr)
DYREHAVEN I VEJLE
Startsted: Helligkildevej 60, 7100 Vejle
Distance: 1,3 km
Varighed: 45 minTag ud på en magisk rundrejse i Dyrehaven til jul.
Her skal I hjælpe Akiko med at finde Rudolf, der er forsvundet midt i en frygtelig snestorm.
I bevæger jer igennem parken, hvor I sammen med Akiko støder på bakkenisser, den smukke Lucia, ugler i mosen og selvfølgelig, den farlige Kong Frost.
Undervejs vil I se dådyr og sikahjorte, men de må ikke fodres, da de kan blive syge af maden.
God fornøjelse på ruten - og ha' en eventyrlig jul!
-
Give - Væsenernes strid om det dyrebare æg
HASTRUP SØ OG PLANTAGE
Startsted: Hastrupvej, 7323 Give (P-plads)
Distance: 2,1 km
Varighed: 90 minDette eventyr tager jer med på en tur ind i Hastup Plantagenord for Give og ned omkring den smukke Hastrup Sø, hvor der er rigt på fugleliv.
I eventyret følger i pigen Dicte, som elsker fugle og derfor tager på tur til Hastrup Plantage for at kigge på fugle med sin nye kikkert. Men Dicte opdager snart, at en strid mellem skovens magiske væsner er brudt ud i lys lue.Når I har gået natureventyret, kan I slutte besøget med en tur på skovlegepladsen, som ikke ligger langt fra udgangspunktet ved parkeringspladsen nord for Hastrup Sø. Her er der også bål- og grillplads, madpakkehus og shelterplads.
-
Jelling - Rejsen fra den evige vinter
VINDELEV v. JELLING
Startsted: Vindelevvej 23, 7300 Jelling
Distance: 1,2 km
Varighed: 60 minDette eventyr tager jer med på en tur rundt i den lille landsby Vindelev, hvor to mænd fandt en stor guldskat i 2020. I eventyret følger I pigen Sol, som er datter af stormanden Vindi. En evig vinter har ramt landet, og Vindi har besluttet, at alle i landsbyen skal rejse mod syd. Sol bliver sendt ud for at finde præstinden Kraka, så de kan bringe et guldoffer til guderne, før de tager ud på deres lange rejser.
-
Randbøldal - Kong Rans fire venner
GØDDING v. RANDBØLDAL
Startsted: Gødding Skovvej, 7183 Randbøldal (P-plads)
Distance: 1,7 km
Varighed: 75 minTag med Kong Ran på eventyr i Gødding Skov i historien om Kong Rans fire venner. For at blive en dygtig konge skal man have gode venner og Kong Ran vil gerne være en dygtig konge.
På turen kommer I forbi imponerende gravhøje fra bronzealderen.
-
Vingsted - Balladen om de dumme krige
VINGSTED JERNALDERMILJØ
Startsted: Skyttevej 12, 7182 Bredsten
Distance: 1,7 km
Varighed: 60 minI eventyret Balladen om de dumme krige skal I høre historien om den viljestærke pige Sigrid, som savner sin far, krigeren Gorm den Bomstærke. Høvding Orm skal derfor overtales til ikke længere at starte dumme krige så Sigrids far kan komme hjem igen. Eventyret foregår i Vingsted Jernaldermiljø. Der er gratis entre.
-
Give - Rejsen til Ægirs kilde
RØRBÆK SØ
Startsted: Rørbækvej 5, 7323 Give
Distance: 1,7 km
Varighed: 60 minVed Rørbæk Sø finder I et helt fantastisk naturområde. Her kan I opleve ældgammel skov, stejle skrænter og billedskønne Rørbæk Sø. I eventyret om Rejsen til Ægirs kilde drager I afsted på en rejse med drengen Ask, som rejser til jætternes land Jotunheim for at redde sin søster Else. Fortællingen tager udgangspunkt i historien om, hvordan Gudenåen, som ikke ligger så langt derfra, blev til.
-
Børkop - Astrids stormfulde færd
HOLTSER HAGE
Startsted: Skovly 121, 7080 Børkop
Distance: 1,4 km
Varighed: 60 minI eventyret Astrids stormfulde færd følger I vikingepigen Astrid, som måtte drage ud på en farefuld færd for at redde sin far fra en mægtig storm. På eventyret kommer I både til at gå langs stranden og helt ud på Holtser Hage. Undervejs møder I de tre vogtere, som hjælper Astrid på hendes rejse. Eventyret slutter ved en shelterplads, hvor der også findes borde og bænke, hvor man kan nyde sin madpakke.
Natureventyrerne er en del af Bevæg dig for livet i Vejle Kommune og er lavet i samarbejde med Teknik & Miljø, Vejle Bibliotekerne og VisitVejle.