Alle godkendte folkeoplysende foreninger i Vejle Kommune kan søge om tilskud til lejr.

Sådan søger du tilskud til lejr

  • Udfyld ansøgningsskemaet via Fritidsportalen
  • Angiv adresse, periode, timeantal, deltagerantal og udgifter for lejren

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvornår skal vi søge?

    I kan søge løbende. Dog skal I senest søge 1. november 2025 for at søge tilskud til jeres lokaleudgifter afholdt i 2025. 

    I kan anmode om at få 50 % udbetalt a conto. 

    Har I anmodet om at få 50 % udbetalt a conto, vil I modtage det resterende beløb efter 1. november. 

    Har I ikke anmodet om a conto udbetaling, behandler vi ansøgninger efter 1. november.

  • Hvem kan søge?

    Alle godkendte folkeoplysende foreninger i Vejle Kommune.

    Foreninger, der ikke tidligere har modtaget tilskud til lejr, kan ikke forvente at få tilskud og vil først få behandlet deres ansøgning efter ansøgningsfristen den 1. november.

  • Hvad kan vi søge til?

    I kan søge tilskud til lokale- og driftsudgifter til spejder- og træningslejre i Danmark og Sydslesvig. Lejren skal være rettet mod medlemmerne, men der må gerne deltage ledere og instruktører. 

    Ledere og instruktører tælles med i det samlede deltagerantal.

    Ansøgningen skal vedrøre indeværende år, dvs. at I skal afholde lejrene i samme år, som I ansøger.

  • Hvad kan vi ikke søge til?

    • Lejre i øvrige udland
    • Overnatning i sommerhuse, campingpladser og feriecentre
    • Aktiviteter afholdt i forbindelse med spejder- og træningslejre
    • Udgifter til lejr målrettet trænere og instruktører 
  • Hvor meget kan vi få i tilskud?

    Vi kan maksimalt bevilge 75 % af lokaleudgifterne til spejder- og træningslejre, dog maksimalt svarende til 75% af aktivitetstimetallet for lejrene.

    Hvis de samlede ansøgningers beløb er større end puljens råderum, fordeler vi puljen procentuelt til alle ansøgninger. 

    Der ydes tilskud efter et fast timetal til lejr pr. dag:

    • På ankomst- og afrejsedage medregnes maksimalt 8 aktivitetstimer pr. dag
    • På hele lejrdage medregnes maksimalt 16 aktivitetstimer pr. dag
    • Ved landslejr, hvor lejrudbyderen opdeler aktiviteterne efter alder og/eller grupper, ydes det faste timetal for hvert hold. Et hold skal dog som minimum udgøre 10 deltagere. 

    Øges antallet af lejre væsentligt i forhold til tidligere år, kan vi undlade at yde tilskud, hvis forhøjelsen ikke står mål med antal deltagere eller det medfører væsentlige merudgifter. 

  • Hvordan får vi udbetalt tilskuddet?

    Vi udbetaler tilskuddet til foreningens NemKonto via CVR-nummer.

  • Hvad skal vi indsende som dokumentation?

    I skal ikke længere uploade dokumentation for afholdte udgifter og lejeindtægter. 

    Vi udtrækker et antal foreninger til stikprøve. 

    Hvis I bliver udtrukket skal I kunne sende faktura/kvitteringer eller kontoudskrift/betalingsoversigt.

    Det er vigtigt, at det fremgår specifikt, hvad udgiften er og til hvilket formål.

Sidst opdateret: