Godkendte folkeoplysende foreninger, der har folkeoplysende aktiviteter, kan søge tilskud til leder- og instruktøruddannelse.

Sådan søger du leder- og instruktøruddannelse:

  • Udfyld ansøgningsskemaet via Fritidsportalen
  • Angive titel og udbyder af kurset, pris, deltagerantal
  • Angive om I har fået tilskud andre steder fra 

Ændringer til dokumentation

Fra 2024 skal I ikke længere vedhæfte dokumentation for afholdte udgifter og lejeindtægter. 

Vi udtrækker et antal foreninger til stikprøve, som vi efterfølgende beder indsende dokumentation. 

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvornår skal vi søge?

    I kan søge løbende. Dog skal I senest søge 1. december 2024 for at søge tilskud til jeres kursusudgifter afholdt i 2024. Ansøgninger til kurser afviklet i perioden 2. december - 31. december 2024 skal også indsendes i 2024, da vi ikke har dokumentationskrav.

    I kan anmelde om at få 50 % udbetalt a conto. Disse ansøgninger behandler vi efter 1. februar, 1. maj og 1. august.

    Har I ikke anmodet om a conto udbetaling, behandler vi ansøgninger efter 1. december.

  • Hvem kan søge om tilskud?

    Godkendte folkeoplysende foreninger, som har folkeoplysende aktiviteter.

  • Hvad kan vi søge tilskud til?

    I kan få tilskud til kurser rettet mod foreningens instruktører/ledere eller kommende instruktører/ledere.

    Kurserne skal være med til at styrke det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, udviklingen af foreningens aktiviteter og medlemmernes færdigheder.

    I kan bl.a. få tilskud til disse typer af kurser:

    • Kurser til instruktører/ledere eller kommende instruktører/ledere.
    • Dommer- og tidtager
    • Livredder- og førstehjælp
    • Udviklings- og bestyrelsesarbejde f.eks. omhandlende kassereropgaven, hjemmeside, budget.
    • Fitness og livstilsuddannelse i foreningsdrevet regi udbudt af forbund.
    • Elitære- og kompetencegivende kurser.
    • Kurser udbudt af foreningen selv (kræver forhåndsgodkendelse). Dog stilles krav til ekstern underviser. 
    • Kurser i udlandet

    Kurserne skal være arrangeret af et forbund eller en lands-, distrikts- eller kredsunion inden for foreningens område. Kurserne kan også være udbudt af private eller kommunale udbydere, så længe kurserne falder inden for foreningens formål og aktivitetsudbud.

    Tilskuddet ydes med henblik på, at kursisten anvender det i foreningsregi og ikke til privat formål.  

    Hvis I overvejer selv at udbyde et kursus, opfordrer vi til, at I arrangerer det gennem et forbund. 

  • Hvad kan vi ikke få tilskud til?

    I kan ikke få tilskud til:

    • Transport
    • Materialer
    • Kurser for medlemmer
    • Oplevelser
    • Studieture
    • Årsmøder og landsmøder
    • Konferencer
    • Fundraising
    • Sprogkurser
  • Hvor meget tilskud kan vi søge?

    80% af kursusprisen, dog højst 8.000 kr. pr. deltager pr. kursus, 

    Loft til tilskud pr. forening:

    • Foreninger med 1-50 medlemmer: Maks. 10.000 kr. pr. år

    • Foreninger med 51-200 medlemmer: Maks. 20.000 kr. pr. år

    • Foreninger med 201-600 medlemmer: Maks. 35.000 kr. pr. år

    • Foreninger med over 600 medlemmer: Maks. 65.000 kr. pr. år

    Hvis de samlede ansøgningers beløb er større end puljens råderum, fordeler vi puljen procentuelt til alle ansøgninger.  

    Har I anmodet om at få 50 % udbetalt a conto, vil I modtage det resterende beløb efter 1. december.

  • Vi har modtaget tilskud fra anden side, har det indflydelse på, hvad vi kan få fra jer?

    Ja. Hvis I har fået tilskud fra anden side, skal I modregne tilskuddet i kursusprisen, inden I søger ved os.  

    Eksempel:
    Et kursus koster 6.000 kr. I har fået et tilskud på 500 kr. fra anden side. I kan derfor søge om at få dækket 80 % af 5.500 kr. hos os.

  • Kan en underafdeling selv søge tilskud?

    Hos flerstrengede foreninger kan underafdelinger ansøge selvstændigt.

    Hovedforeningerne og underafdelingerne kan dog i alt maksimalt modtage et samlet tilskud baseret på foreningens samlede medlemstal.

  • Hvad skal vi indsende som dokumentation?

    Fra 2024 ændrer vi krav til dokumentation, således at I ikke længere skal uploade dokumentation for afholdte udgifter og lejeindtægter. 

    Vi udtrækker et antal foreninger til stikprøve. 

    Hvis I bliver udtrukket skal I kunne sende Faktura/kvitteringer eller Kontoudskrift/betalingsoversigt.

    Det er vigtigt, at det fremgår specifikt, hvad udgiften er og til hvilket formål.

Sidst opdateret: