Vejle Kommune støtter forskønnelse i landsbyer for at fremme smukke og attraktive landsbyer.

Du kan søge støtte til facaderenovering eller nedrivning, hvis du ejer en ejendom i en landsby som påvirker helhedsudtrykket.

Har du en bygning du ønsker at forskønne med Vejle Kommunes støtte – eller har du en bygning der skæmmer landsbymiljøet så meget, at det vil gavne omgivelserne at den bliver nedrevet?

Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati behandler ansøgningerne ud fra en prioritering af blandt andet:

  • Ejendommens tilstand.
  • Ejendommens synlighed i omgivelserne.
  • Bygninger beliggende synligt i et bevaringsværdigt landsbymiljø prioriteres højst.
  • Ejendomme, hvor en istandsættelse eller nedrivning vil have en positiv, forskønnende indvirkning på nærområdet.

Vejle Kommune støtter forskønnelse med op til 33% og nedrivninger med op til 100% af prisen.

Det er Vejle Kommune der indhenter tilbud på prisen for nedrivninger.

Kriterier og retningslinjer vedr. støtte til istandsættelser:

  • Der gives støtte til boliger
  • Der gives støtte til udvendige arbejder, som facade, tag og vinduer.
  • Der gives støtte til arbejder, der sikrer eller genetablerer bygningens oprindelige udtryk.
  • Der kan som hovedregel ydes støtte på op til 33 % af de samlede ombygningsudgifter.

Kriterier og retningslinjer vedr. støtte til nedrivning:

  • Der gives som udgangspunkt kun støtte til nedrivninger af bygninger der opfylder kravene for, at der gives statsrefusion.
  • Der kan gives støtte til nedrivning af boliger, dvs. ejer-, andels- og private udlejningsboliger, der skæmmer omgivelserne og er til gene for byens fysiske miljø.
  • Boliger skal være opført før 1960.
  • Der kan gives støtte til nedrivning af erhvervsejendomme, herunder landbrugsejendomme, hvor erhvervet er nedlagt.
  • Ejendommen skal have betydning for gadebilledet i landsbymiljøer og øvrige synlige områder.
  • Ejendommen skal være væsentligt nedslidt.
  • Der kan gives støtte på op til 100 % af nedrivningsudgiften.
  • Der gives kun støtte til nedrivning, mens der ikke ydes erstatning for bygninger.
  • Puljen er til private ejendomme.
  • Der gives ikke støtte til nedrivning af bygninger, hvor formålet med nedrivningen er opførelse af nybyggeri.
  • Nedrivning af ejendomme udbydes i offentlig licitation.

Generelt vedr. ansøgning om støtte til istandsættelse eller nedrivning:

  • Det forudsættes, at ejer er indforstået med ovennævnte kriterier.
  • Det forudsættes ved støtte til nedrivning, at ejeren er indstillet på at vedligeholde grunden, eller at indgå en aftale om fremtidig brug og vedligeholdelse af grunden.

 Ansøgningen skal indeholde:

  • Adresse på ejendommen
  • Beskrivelse af bygningen der søges støtte til
  • Billeder af bygningen
  • Fuldmagt fra ejer, hvis indsender ikke er ejer

Ansøgning sendes til: plan@vejle.dk inden den 6. august 2023.

Sidst opdateret: