Peter Dam, Odense

Placering: Vissingsgade 22, 7100 Vejle (Stenene ved det lille parkeringsareal)

Værktitel: En dramatisk fortælling om ensomhed

Om værket: Stenene ved parkeringspladsen fortæller en dramatisk historie om ensomhed. Værket skal huske folk på at vi alle er ens uanset form og størrelse. Ingen skal stå udenfor flokken, ladt alene og overladt til sig selv.

Stenene er malet i en helt særligt udvalgt blå, en blå som er gennemgående i mange af Peters værker.

Om kunstneren: Peter Dam er landskendt for sine unikke street-art værker og positive plakater og vægge, der med tape, maling, pap eller tuschpen spreder positive budskaber og visuelle godbidder til hjernen. Når han ikke laver kunst, arbejder han som grafisk designer i Peter Dam Designstudio hvad han arbejder med kommunikation, design og identitet for museer og kulturinstitutioner i hele landet.

Peter er uddannet fra Designskolen i Kolding, The Napkin Academy og The Cooper Union - School of Art, New York. Hans visuelle universer har prydet alt fra museumsudstillinger, facader, vægge, mødelokaler, børnebøger, undervisningsmaterialer, frimærker, emballager, events, musikcovers, apps, spil, film, reklamekampagner, årsrapporter, artikler, og meget mere.

""
""
Peter Dam, med pink baggrund, holder pensel

Besøg Peters hjemmeside og sociale medier:

Nr. 10 på kortet nedenfor

Sidst opdateret: