Dagmar Petersen, Aarhus

Placering: Udstilles forskellige steder i byen: Frem til 17. juni 2024 Bryggen shopping center, 17. juni – 29. juli 2024 DGI-huset Vejle, 29. juli – 23. august 2024 Spinderihallerne

Værktitel: Gestikulere 

Tekstilt installationsværk/ Hænder er universelle. De er ens for os mennesker og går på tværs forskelle. Vi bruger vores hænder til at kommunikere med, også når vi ikke forstår hinanden. Gennem håndbevægelser og fagter forsøger vi at udtrykke os. Vi gestikulerer. At gestikulere kommer af ordet gestus, der i overført betydning er at rette en positiv handling mod nogen man ønsker at hjælpe eller imødekomme. Nogen vi ønsker at give mere end vi tager. Værket er skabt af motiver med affotograferede hænder, digitalt bearbejdet og digitalprintet på transparent organzatekstil.

Tekstilerne er monteret med overlap og skydninger, der med motivernes hænder og tekstilets transparens, danner nye gestikulationer og refleksioner over temaet.

Dagmar Petersen er uddannet tekstildesigner, og arbejder til dagligt kunstnerisk med trykhåndværket i hendes værksted i Aarhus. Igennem tekstiltryk undersøger hun vores sanselige møder med verden. Hun er optaget af en tanke om at abstraherede og flygtige motiver – udtryk mellem det genkendelige og det abstrakte – kan åbne vores sanser og på baggrund heraf skabe en samtale om en fælles, nærværende verden.

Værket er støttet af Epson Danmark.

""
""
""
Dagmar, med grå t-shirt og blond hår, smilende

Besøg Dagmars hjemmeside og sociale medier:

Nr. 28 på kortet nedenfor

Sidst opdateret: