Er din folkeregistre adresse i Vejle midtby? Så kan du købe en parkeringstilladelse til beboerparkering i zone 1, 2, 3, 5 eller 6.
Sådan gør du:
1. Registreret ejer af køretøjet?
Vælg, køb din parkeringstilladelse
2. Bruger af køretøjet?
Vælg, søg om parkeringstilladelse
OBS:
Selvom du har en gyldig parkeringstilladelse stiller Vejle Kommune ikke garanti for en ledig plads.
Du skal selv søge om fornyelse.
Bemærk:
Selvom du har en gyldig parkeringstilladelse til beboerparkering, er det vigtigt at være opmærksom på vejskilte og parkeringsregler. Parkeringstilladelsen gælder kun, hvis det ikke strider mod færdselsloven, Vejle Kommunes parkeringsregler eller områdets skiltning.
Ofte stillede spørgsmål om beboerparkering
-
Hvem kan købe en tilladelse til beboerparkering, og hvad giver den ret til?
- Du kan købe en tilladelse, hvis du bor i en af parkeringszonerne 1, 2,3,5 eller 6 (zone 3 gælder kun til P-hus Albert og P-hus Trondur)
Fælles for alle zoner:
- Du kan parkere uden tidsbegrænsning - også på de pladser, hvor der ellers er en tidsbegrænsning på to timer.
- Bemærk, hvis du ønsker at parkere på Abelones Plads, skal du kontakte Vej & Park.
- Vi giver ingen garanti for, at du kan finde en ledig plads, selvom du har en parkeringstilladelse til et specifikt område.
-
Hvad koster det?
- En tilladelse til beboerparkering i zone 1,2,5 & 6 koster 40 kr. pr. mdr.
- Ved køb af 1 mdr. sker der automatisk fornyelse af beboerlicensen - OBS du skal selv sørge for at forny dine kreditoplysninger, hvis du skifter betalingskort.
- En tilladelse til beboerparkering i zone 3 til P-hus Albert og P-hus Trondur, koster 3000 kr. pr. år. Denne tilladelse kan bestilles via mail til darch@vejle.dk - Husk at sende oplysninger om din adresse, nummerplade på dit køretøj, og periode for tilladelse.
-
Skal jeg bo i området for at kunne købe?
Ja, det skal du.
Som beboer kan du købe en parkeringstilladelse, hvis du er tilmeldt folkeregistret og har bopæl inden for Parkeringszonen. Du skal også stå på registreringsattesten som ejer eller være bruger af køretøjet.
-
Gælder kortet til alle parkeringszoner?
- Beboerparkering gælder kun til den parkeringszone, hvor det er købt.
-
Kan jeg købe parkeringstilladelse til mine gæster?
Ja det kan du, men den kan ikke bestilles på nettet. Du skal købe den i vores Reception på Kirketorvet 22, 7100 Vejle.
Gæsteparkeringskort til zoner med beboerparkeringstilladelser gælder kun til parkering i den zone, hvortil det er købt. Det giver ret til at parkere på ledige pladser, men ingen garanti for, at der er en ledig plads.
-
Kan jeg få pengene tilbage for min licens, hvis jeg flytter?
Nej, det er desværre ikke muligt at refundere din beboerlicens ved fraflytning.
-
Min kæreste bor tit hos mig. Kan min kæreste købe beboerlicens?
Nej, beboerlicensen gælder kun for personer med bopæl på adressen. Det vil sige, at din kæreste kun kan købe en beboerlicens, hvis han eller hun har folkeregisteradresse hos dig.
-
Er min licens gyldig, hvis jeg flytter til en ny adresse i samme område?
Ja, hvis den nye adresse er inden for samme zoneområde.
Hvis du flytter til en anden zone, skal du have en ny parkeringstilladelse.
-
Kan jeg bestille beboerlicens til en udenlandsk bil?
Ja, det kan du godt. Du skal huske at vedhæfte SKATs godkendelse for, at bilen må være i Danmark.
-
Jeg har fået nyt betalingskort eller ny bil, gælder min aftale stadig?
Du er selv ansvarlig for at redigere dine oplysninger, hvis du får nyt betalingskort, eller en ny nummerplade. Du skal logge ind på betalings systemet og redigere dine oplysninger.
-
Jeg ønsker at opsige min beboerparkering
Du skal selv opsige din beboertilladelse, hvis du fx ikke længere har bil eller af en anden årsag ikke har behov for en aktiv beboertilladelse. Du opsiger din tilladelse ved at logge ind på din profil.
- Log på din profil
- Klik på menuen i højre hjørne
- Vælg profil
- Klik slet konto - slet mig