Det specialiserede voksenområde - Handicap, Social og Psykiatri. Kvalitetsstandard for Servicelovens §§ 82 a og b, 85, 85 a, 97, 102, 103, 104, 107, 108/Almenboligloven § 105 og Serviceloven § 109.

Læsevejledning

Kataloget er opdelt i 5 dele.

Del 1 er en generel orientering om Vejle Kommunes serviceniveau. Her beskriver vi formålet med indsatskataloget og kvalitetsstandarderne, politikken på voksenområdet og vores værdier herunder socialfaglig viden og perspektiver. Derudover beskriver vi visioner, kvalitetsmål, sammenhæng i borgerforløb samt lovgrundlag.

Del 2 er en beskrivelse af visitationsprocessen, metode og sagsgang i sagsbehandlingen herunder definition af funktionsevne, funktionsnedsættelse og funktionsniveau. Derudover beskriver vi målsætningen for indsatsen, som et redskab til at få tilpasset indsatserne til den enkeltes behov og støtteomfang og opfølgning på indsatsen.

Del 3 er kataloget over indsatsområder og indeholder beskrivelser af de enkelte indsatser.

Del 4 er kvalitetsstandarderne for Servicelovens §§ 82 a og b, 85, 85 a, 97, 102, 103, 104, 107, 108/Almenboligloven § 105 og Serviceloven § 109. Her beskriver vi lovgrundlaget, hvem der kan modtage indsatsen, indsatsens formål, hvor og til hvem borgere kan henvende sig i forbindelse med ansøgning om hjælp, krav til leverandører, indsatsernes varighed, hvem der leverer indsatserne, kompetencekrav til leverandører, hvordan vi følger op på indsatsen, dokumentation af indsatsen og hjælpens omfang.

Del 5 indeholder bilag.

Indsatskataloget er primært skrevet til sagsbehandlere og kommunale og private leverandører, der leverer indsatser for Servicelovens §§ 82a og b, 85, 85 a, 97, 102, 103, 104, 107, 108/Almenboligloven § 105 og Serviceloven § 109.

Kataloget er et redskab til alle, som arbejder ud fra serviceniveauet beskrevet i indsatskataloget.

Del 1

Forord

Her beskriver vi Vejle Kommunes kvalitetsstandard og indsatskatalog 2023 på handicap, social - og psykiatriområdet for så vidt Servicelovens §§ 82a og b, 85, 85 a, 97, 102, 103, 104, 107, 108/Almenboligloven § 105 og Serviceloven § 109 – Hjælp, omsorg eller støtte og optræning og hjælp til at udvikle færdigheder.

Formålet med kvalitets- og indsatskataloget er at sikre ensartethed og tydelighed i visitationen til de enkelte ydelser, som Vejle Kommune leverer inden for handicap-, social- og psykiatriområdet, herunder at sikre at tildeling af indsatser sker ud fra så objektive kriterier som muligt.

Kvalitetsstandarder på området er ikke lovpligtige, men Kommunalbestyrelsen i Vejle Kommune har valgt at udarbejde dette kvalitets- og indsatskatalog. Det skal bruges som et styringsredskab og fungere som faglig opkvalificering på området.

Katalogets anvendelsesmuligheder tager udgangspunkt i nedenstående punkter fra undersøgelsen Styring med standarder fra 2016:

  • Kvalitetsstandarder kan sikre, at det er politikerne og ikke de enkelte sagsbehandlere, der fastlægger kommunens generelle serviceniveau
  • Kvalitetsstandarder kan hjælpe til at strømline sagsbehandlernes indsats og dermed skabe et ensartet serviceniveau for alle kommunens borgere
  • Kvalitetsstandarder kan danne grundlaget for de udførende medarbejderes daglige indsats
  • Kvalitetsstandarder kan formidle kommunens serviceniveau til borgerne
  • Kvalitetsstandarder kan bidrage til, at det faktiske serviceniveau leveres inden for budgetrammen

Kvalitetsstandarderne har samtidig til formål at skabe overensstemmelse mellem det politisk fastsatte serviceniveau og de konkrete afgørelser.

Kvalitetsstandarderne omhandler afgørelser om støtte og indsatser inden for Servicelovens rammer. De giver et indblik i, hvilken indsats borgeren kan forvente at få, når denne har en betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og på hvilket niveau indsatsen kan gives.

Kataloget skal danne grundlag for en god og faglig dialog – et fælles sprog mellem Myndighedsafdelingen og kommunale leverandører med borgerens behov i fokus.

Hensigten med et fælles sprog er at kvalificere løsningen af opgaverne såvel i relation til borgeren som i relation til styring og prioritering ved en afgrænsning og forenkling af virkeligheden. Målet med at forenkle virkeligheden er at skabe overblik, systematik og fokusering, som understøtter muligheden for at koordinere forståelsen mellem myndighed, drift og borgeren, så vi kan handle. For at kunne handle, skal følgende dokumenteres - borgerens funktionsevne, indsatser/pakker og udviklingspotentiale/mål. Dette beskriver vi nærmere i del 2 og 3.

Der er fokus på progression og måling af progression i hver enkelt borgers forløb. Fokus og måling skal konkretisere og synliggøre udviklingen i forløbet og dermed pege på de næste skridt i indsatsen. Dette medvirker til at synliggøre over for borgeren, hvad der skal til, for at vedkommende bliver mest mulig selvhjulpen og dermed selv bedre kan tage styring.

Progressionen skal dokumenteres og måles både i forhold til den enkeltes oplevelse/vurdering af egen udvikling og fagpersonalets faglige vurdering af fremgangen.

Det specialiserede voksenområde i Vejle Kommune

I dette afsnit beskriver vi Vejle Kommunes visioner, værdiger og kvalitetsmål.

Værdier

Værdierne inden for det specialiserede voksenområde tager udgangspunkt i Servicelovens formål og bygger på socialfaglig viden med afsæt i en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang i alle indsatser.

Kvalitetsstandarderne og indsatskataloget tager udgangspunkt i Vejle Kommunes vision og værdier. Det betyder, at tilbuddene skal være tilpasset borgerens individuelle behov, være fleksible og tage udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og motivation, så borgeren får mulighed for at tage ansvar for eget liv og i videst muligt omfang leve et liv på egne betingelser.

Den hjælp, omsorg og støtte, som borgere i Vejle Kommune kan søge, bygger på værdierne i Serviceloven og fremgår i formålet med Serviceloven jf. § 1 stk. 1-3:

Formålet med Serviceloven er:

  1.  at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer
  2. at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte
  3. at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
    Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
    Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Jf. stk. 2. har Serviceloven til hensigt at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse med den nødvendige hjælp og støtte. Vejle Kommunes udgangspunkt er, at borgerne er kompetente og selvhjulpne mennesker, der har ansvaret for eget liv og gerne vil klare mest muligt selv. Det betyder, at indsatserne ikke skal være mere omfattende, end der er behov for, og at borgeren selv skal tage aktiv del i indsatsen i det omfang, det er muligt.

Den rådgivende og vejledende funktion vægtes højt i Vejle Kommune og vil tage udgangspunkt i hjælp til selvhjælp, hvor sagsbehandlerne støtter borgerne i at leve et så selvstændigt liv som muligt.

Borgere, der bevilges indsatser jf. Servicelovens voksenbestemmelser, kan forvente, at hjælpen tilrettelægges i samarbejde med den enkelte og med udgangspunkt i de forudsætninger og ressourcer, borgeren har for at deltage.

Recovery-orienteret og rehabiliterende afsæt for indsatsen

Vi arbejder så vidt det er muligt på, at den indsats, borgeren bevilges, har et rehabiliterende sigte. Når vi bruger begrebet, tager vi udgangspunkt i Social- og boligstyrelsen beskrivelse af en recovery-orienteret rehabilitering, der er angivet på deres hjemmeside www.social.dk:

”Recovery-orienteret rehabilitering er en faglig tilgang, der har fokus på at styrke borgernes muligheder for at komme sig og leve et så meningsfuldt og selvstændigt liv som muligt.

Målet med at arbejde med recovery-orienteret rehabilitering er at understøtte borgerens personlige recovery-proces, og det er centralt i samarbejdet, at den faglige medarbejder har fokus på, at borgeren bevarer kontrollen i eget liv. Når borgeren oplever sig mødt, set, hørt og hjulpet af medarbejderen, kan rehabiliterings-indsatsen defineres som recovery-orienteret rehabilitering.”

Socialfaglig viden

Når vi træffer afgørelser i forbindelse med ansøgning om tilbud efter Servicelovens §§ 82 a og b, 85, 85 a, 97, 102, 103, 104, 107, 108/Almenboligloven § 105 og Serviceloven § 109, gør vi det som udgangspunkt på baggrund af en udredning af borgerens funktionsevne jf. Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0)

Kvalitetsmål

Kvalitetsstandardens mål er følgende:

  • At yde en rehabiliterende og helhedsorienteret indsats, der er tilpasset borgerens behov på baggrund af en individuel og konkret vurdering, så borgeren fremmer sine muligheder for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv
  • At forebygge at borgerens problemer forværres
  • At forbedre borgerens sociale og personlige mestringsevne og udviklingsmuligheder
  • At forbedre borgerens muligheder for livsudfoldelse gennem udredning, træning, udvikling, vejledning, vedligeholdelse, lindring og omsorg.

Kvalitetsstandarden revurderes og behandles politisk én gang i hver valgperiode og ved ændringer i serviceniveauet.

Definition af handicapbegrebet, mental sundhed og beskrivelse af målgruppe og indsats

Handicapbegrebet

Vejle Kommune læner sig i forhold til handicapbegrebet op ad FN’s Handicapkonvention, som tager afsæt i følgende definition:

”Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”

I handicapbegrebet lægger vi vægt på de barrierer i det omgivende samfund, et menneske med en funktionsnedsættelse støder på. Handicappolitikken får herved fokus på både behovet for støtte til den enkelte, behovet for at ændre og tilpasse omgivelserne og aktiviteterne i samfundet.

Mental sundhed

Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i WHO’s definition af mental sundhed, som:

”En tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker.

Der ses i den forbindelse på to dimensioner for det enkelte menneske:

Oplevelsesdimensionen: At man oplever at have det godt, er overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet.

Funktionsdimensionen: At man kan klare dagligdags gøremål som fx at købe ind, lave mad, gå på arbejde eller i skole, indgå i fællesskaber og håndtere hverdagens udfordringer.

Mental sundhed går på tværs af sygdom, og det er derfor muligt at have god psykisk sundhed, selvom man er syg, ligesom det er muligt at være rask, selvom man er psykisk syg.

Målgruppen

Målgruppen for Servicelovens §§ 82a og b, 85, 85 a, 97, 102, 103, 104, 107, 108/Almenboligloven § 105 og Serviceloven § 109 er voksne over 18 år med en betydelig og/eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og borgere med særlige sociale problemer. Begrebet ”et socialt problem” forstås som en tilstand, der er kendetegnet ved, at en person er eller er i fare for at blive marginaliseret. Ligesom det gør sig gældende for funktionsevnenedsættelse, er også karakteren og rækkevidden af et socialt problem relativ i forhold til både personen selv og det omkringliggende samfund (dvs. personlige og omgivelsesmæssige faktorer). Et socialt problem udgør sammen med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne de tre overordnede målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven.

Indsatser

Serviceloven retter sig imod rehabilitering, aktivering og kompensering af færdigheder i forbindelse med almindelig daglig levevis (ADL), herunder at skabe struktur i hverdagen. Indsatserne kan også ydes med det formål at afbøde de umiddelbare konsekvenser af en progressiv lidelse.

Det er også indsatser, der gennem vejledning, behandling, omsorg, træning og udvikling har til formål at styrke den enkeltes funktionsevne eller at kompensere for nedsat funktionsevne og mulighed for selvstændigt liv på egne præmisser.

Indsatserne sigter mod at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

For personer, der på grund af betydelig nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne reelt ikke har mulighed for at tage vare på egne interesser, er formålet med indsatserne at yde en særlig hjælp, så den enkelte kan opnå og fastholde egen identitet og opnå en mere aktiv livsudfoldelse.

Vi tilrettelægger alle indsatser ud fra den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

Sammenhæng i borgerforløb

Borgeren skal opleve sammenhæng, fleksibilitet og kvalitet i den indsats, vi leverer. Myndighedsafdelingen og leverandører er fælles om at løfte den samlede opgave i samarbejde med borgeren.

Del 2

Visitationsprocessen

I Vejle Kommune er ansvaret for bevilling af indsatser i serviceloven placeret i Myndighedsafdelingen. Sagsbehandlingen begynder, når vi bliver opmærksomme på eller modtager en henvendelse om, at borgeren har brug for et tilbud. Støttens udmåling og varighed sker altid på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede støttebehov.

Sagsbehandleren har særligt fokus på at sikre faglig og juridisk sammenhæng i sagsbehandlingen og overholdelse af gældende lovkrav. Vi sikrer, at borgeren altid bliver inddraget i sagsbehandling med relevante oplysninger. Sagsbehandleren kan derudover, hvis det er relevant, indhente oplysninger fra andre instanser f.eks. egen læge, sygehus, speciallæge mv., hvis borgeren giver samtykke til det.

For at afdække borgerens behov for støtte bruger vi Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0), der har til formål at forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlingen. Samtidig imødekommer VUM 2.0 øget fokus på recovery, rehabilitering og habilitering i sagsbehandlingen.

Metoden har til formål at skabe grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgeren, med en struktureret viden om borgerens problemer, ressourcer og ønsker, så der kan dannes et fagligt fundament til at kunne træffe en afgørelse i en sag.

Myndighedsafdelingen foretager ikke udredning via voksenudredningsmodellen ved bevilling af §82 a og b.

Inddragelse af netværk

Hvis borgeren ønsker det, inddrager vi pårørende og netværk, når vi behandler borgerens sag.

Rettigheder:

  • Borgeren har ret til at tage en bisidder med til møderne med sin sagsbehandler
  • Borgerens har ret til at udnævne en partsrepræsentant, som kan repræsentere borgeren

Afgørelse

For at kunne træffe afgørelse i en sag foretager vi en konkret og individuel vurdering af borgerens funktionsevne. Borgeren har pligt til at oplyse sin sag med relevante oplysninger.

Når sagsbehandleren vurderer, at der er indhentet tilstrækkelige oplysninger, træffer vi afgørelse i sagen, hvilket borgeren som udgangspunkt modtager skriftligt. Her skal der være særligt fokus på, at oplysninger, som vi behandler, skal være relevante og ikke må være mere omfattende, end hvad der er nødvendigt.

Hvis borgeren ikke ønsker at medvirke til oplysningen af sagen, og vi ikke kan indhente oplysningerne uden borgerens samtykke, må sagsbehandleren træffe afgørelsen på det grundlag, der foreligger. Det kan medføre, at der gives afslag på det ansøgte. Hvis borgeren ikke vil medvirke, skal sagsbehandleren så vidt muligt sikre, at borgeren forstår, hvilke konsekvenser det kan have for sagen ikke at medvirke i sagsoplysningerne.

En afgørelse kan have tre udfald – bevilling, delvis bevilling og afslag. Når vi træffer en afgørelse, bliver borgeren vejledt skriftligt i forhold til klagemulighed. Hvis borgeren modtager andre indsatser jf. Serviceloven som f.eks. sundhedsfagligt rettede indsatser, hjælpemidler eller merudgifter, skal disse samstemmes med de øvrige bestemmelser i Serviceloven.

Hvis borgeren bevilliges en ydelse efter Serviceloven, visiteres denne til et tilbud, der matcher borgerens funktionsevne og behov.

Opfølgning

Hvis borgeren bevilges en eller flere indsatser, tilbyder og udfærdiger vi en handleplan jf. Servicelovens § 141 til borgeren. Den indeholder de mål, der er udarbejdet i samarbejde med borgeren.

Opfølgning på målene i handleplanen sker som udgangspunkt jf. den fastsatte opfølgningskadence (se bilag 4) og afholdes af borgerens sagsbehandler. Opfølgning på målene sker oftere afhængigt af indsatsernes karakter og omfang. Vi afholder opfølgningsmøderne sammen med borger, leverandøren, andre faglige aktører og evt. pårørende og netværk. Derudover vil der løbende være dialog mellem parterne for at sikre sammenhæng i indsatsen.

En vurdering af behovet for støtte er baseret på borgerens situation og funktionsnedsættelse ud fra følgende kategorier.

FUNKTIONSNEDSÆTTELSE DEFINITION
Varig nedsat funktionsevne En funktionsnedsættelse, der er kronisk, eller som forventes at vare minimum 1 år, og hvis konsekvenser er af væsentlig indgribende karakter i den daglige tilværelse.
Betydelig nedsat funktionsevne En funktionsnedsættelse, hvor konsekvenserne er af væsentlig indgribende karakter i den daglige tilværelse.
Fysisk funktionsevne En funktionsnedsættelse, der er kendetegnet ved for eksempel bevægelighed, balance, syn, hørelse, koordination, muskelstyrke og udholdenhed.
Psykisk funktionsevne En funktionsnedsættelse, der er kendetegnet ved for eksempel orienteringsevne, hukommelse, bearbejdning af indtryk og sociale kompetencer, kognitive, følelsesmæssige og psykiatriske vanskeligheder.
Særlige sociale problemer Problemer, der for eksempel kan opstå som følge af nedsat psykisk funktionsevne, personlighedsforstyrrelse, tilknytning til kriminalforsorgen, hjemløshed eller misbrug. Borgere med særlige sociale problemer er eller er i fare for at blive marginaliseret i samfundet eller kan få det svært med at indgå i normale, sociale sammen hænge.

Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0)

I VUM 2.0 behandles temaer, som understøtter afdækningen af borgerens funktion og funktionsevne, og de dækker over forskellige aspekter af borgerens liv og situation.

VUM 2.0 fokuserer på at afdække borgerens funktionsevne i forhold til at kunne deltage aktivt i samfundet og udføre daglige aktiviteter, herunder hvilke udfordringer og ressourcer borgeren har i forhold til de enkelte aktiviteter.

Funktionsevneniveauet er en fællesbetegnelse for niveauet i borgerens evne til at udføre daglige aktiviteter og deltage aktivt i samfundet. (Kilde Metodehåndbog VUM 2.0)

Når Vejle Kommunes Myndighedsafdeling vurderer borgerens funktionsevneniveau i forhold til en aktivitet som f.eks. vasketøj, foretager vi en vurdering ved at ligestille borgeren med andre borgere i tilsvarende aldersgruppe og situation. Borgeren skal ifølge kompensationsprincippet have mulighed for at leve et så normalt liv som muligt, og derfor vurderer vi funktionsevneniveauet i forhold til det gennemsnitlige niveau i det samfund, borgeren lever. Kilde Metodehåndbog VUM 2.0

Beskrivelse af målsætning for indsatsen

Med VUM 2.0 metoden introduceres en måde at afklare og følge borgerens udvikling på ved at vurdere og angive borgerens funktionsevne. Når vi tilbyder borgeren en indsat, følger vi udviklingen af borgerens funktionsevne gennem de lovpligtige løbende opfølgninger på indsatsen.

Vi skelner imellem 3 typer af mål:

  • Udvikle funktionsevne
  • Fastholde funktionsevne
  • Begrænse tab af funktionsevne

Borgerens udvikling skal altså ses i lyset af tre scenarier. Det er intentionen, at borgeren enten skal udvikle, fastholde eller begrænse sit tab af funktionsevne. Kilde Metodehåndbog VUM 2.0.

Gennem SMARTE Mål-metoden, som vi bruger til at beskrive borgerens målsætning for en indsat, definerer vi retningen for den tilbudte støtte.

SMARTE Mål står for Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk, Tidsbestemt og Evaluering. Vi kan inden for målsætningerne pege på, om vi skal arbejde udviklende, vedligeholdende eller kompenserende for de enkelte delmål.

Vi vurderer også 3 ambitionsniveauer for målene:

  • Sker målet på opfordring (vejleder guider og påminder)
  • Sker målet selvstændigt (uden vejleders tilstedeværelse)
  • Sker målet som deltagende (vejleder gør det primært)

Udmåling og støtteomfang

Vi visiterer borgeren til støtte jf. de indsatser, der er nævnt, og til den pakke, der matcher borgerens behov for støtte behov. Udmålingen er angivet i ATA (Ansigt-til-ansigt) tid, som er den direkte brugertid. Det vil sige den tid, hvor medarbejderen yder borgeren den visiterede støtte. Den specifikke udmåling gælder, hvad enten støtten gives som gruppeforløb, individuelt eller som kombination heraf.

Del 3

Indsatskatalog for støtte via Servicelovens §§ 82 a og b og 85

Med indsatskataloget dokumenterer vi de visiterede indsatser, som vi bevilger til den enkelte borger efter Servicelovens §§ 82 a og b og 85. Vi udfører indsatserne på baggrund af de tidligere beskrevet målsætninger for indsatsen.

Indsatserne jf. §§ 82 a og b og 85 leveres i udgangspunktet af Vejle Kommunes egne leverandører på området Center for Social Rehabilitering.

Indsatsbeskrivelse

Indsats til administration

Definition

Indsats, der retter sig mod formelle og økonomiske opgaver.

Ydelsens indhold

Formålet med støtte til administration kan f.eks. være hjælp til at håndtere og forstå post og personlig økonomi herunder budget, opsparing og regninger, og kontakt til offentlige og private instanser herunder banker, foreninger, organisationer og kommunale myndigheder.

Indsats til velfærdsteknologi og digitalisering

Definition

Indsats, der retter sig mod, at borgeren opnår færdigheder i at bruge velfærdsteknologi.

Indhold

Formålet med støtte til at lære at oprette f.eks. Hotmail/Gmail, at bruge netbank, Skype, elektronisk post og digital postkasse. At bruge elektroniske forbrugsgoder, støvsuger mv.

Indsats til kontakt og samvær

Definition

Indsats, der retter sig mod at pleje omgang med og vedligeholde eller etablere kontakt til andre.

Indhold

Formålet med støtte til kontakt og samvær kan både være hjælp til at håndtere de følelsesmæssige og sociale aspekter ved kontakt og samvær (i form af social træning/adfærdstræning og konflikthåndtering). Det kan f.eks. være at håndtere følelser og problemstillinger i sociale sammenhænge, at skabe og fastholde netværk og at holde kontakt med venner og familie.

Det er også hensigten, at borger opnår selvstændighed i f.eks. at bruge offentlige transportmidler, at færdes blandt andre mennesker eller at skabe kontakt til og selvstændigt deltage i møder med offentlige forvaltninger, læge, tandlæge og lignende og at deltage i fritidstilbud, aktivitets- og samværstilbud.

Støtten kan også rette sig mod at håndtere opgaver, som er en almindelig del af forældreansvaret, så det er muligt at varetage forældrerollen. Desuden kan det rumme rådgivning og vejledning af personer i borgerens netværk, så de kan handle passende i relation til borgeren.

Vi er altid opmærksomme på de tilbud, der tilbydes eller kan tilbydes til forældre efter anden lovgivning.

Indsats til at følge ordineret behandling herunder læge-/sygehusbehandling, medicinhåndtering, misbrugsbehandling og fysisk træning

Definition

Indsats, der retter sig mod at forstå at følge ordineret behandling og motivere til fremadrettet behandling.

Indhold

Formålet med støtte til medicinhåndtering kan f.eks. være at minde borgeren om at tage ordineret medicin, via guidning og dialog at motivere borgeren til at fastholde behandlingen ved at minde om diverse aftaler, via guidning at skabe rammerne for at borgeren kan komme frem med sit budskab til lægen/sygehuset, at skabe den struktur og koordinering, der skal til, for at borgeren vedligeholder sin ordinerede hjemmetræning eller at ledsage i form af træning, så borgeren møder op til behandling i RusmiddelCenter Vejle m.v.

Vi er altid opmærksomme på den fastlagte sektoransvarlighed, der er mellem kommune og region.

Indats til egenomsorg herunder døgnrytme og personlig pleje

Definition

Indsats, der retter sig mod praktiske og hygiejnemæssige opgaver i relation til personen selv.

Indhold

Formålet med støtte til egenomsorg, døgnrytme og personlig pleje er at etablere og vedligeholde en døgnrytme.

Støtte til personlig pleje kan f.eks. være verbal guidning og træning i forhold til af- og påklædning, toiletbesøg, bad eller tøjskifte og at sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter (døgnrytme). Det vil desuden kunne omfatte oplæring/genoptræning i daglige færdigheder og omsorg, som f.eks. kan være fysisk aktivitet/motion.

Vi er altid opmærksomme på, om støtten har et socialpædagogisk formål og/eller læner sig mere op ad kompenserende støtte, som bør bevilliges efter Lov om social service § 83 eller anden lovgivning.

Indsats til praktiske opgaver i hjemmet

Definition

Indsats, der retter sig mod almindelige dagligdagsopgaver i hjemmet.

Indhold

Formålet med støtte til praktiske opgaver i hjemmet kan f.eks. være guidning og træning i at skabe overblik og struktur, der kan være nødvendig for at rydde op, vaske tøj, gøre rent og vedligeholdelsesopgaver.

Vi er altid opmærksomme på, om støtten har et socialpædagogisk formål og/eller læner sig mere op ad en kompenserende støtte, som bevilges efter Lov om social service § 83 eller anden relevant lovgivning.

Indsats til tryghed om natten

Definition

Indsats, der retter sig mod at skabe tryghed om natten.

Indhold

Formålet med støtten “at skabe tryghed om natten” er, at støtte borgeren i selvstændigt at kunne benytte Vejle Kommunes egne eller øvrige tilbud som f.eks. akuttelefonen på Sukkertoppen.

Indsats til indkøb, kost og madlavning

Definition

Indsats, der retter sig mod madlavnings- og spiserelaterede opgaver og indkøb.

Indhold

Formålet med støtte til indkøb og kost kan f.eks. være hjælp til kostvejledning og madplanlægning, indkøb, madlavning og spisning. Vi er altid opmærksomme på, om støtten har et socialpædagogisk formål og/eller læner sig mere op ad kompenserende støtte, som bør bevilliges efter Lov om social service § 83 eller anden lovgivning.

Indsats til uddannelse, beskæftigelse og fritidsaktiviteter

Definition

Indsats, der retter sig mod uddannelse, beskæftigelse og fritidsaktiviteter.

Indhold

Formålet med støtte og koordinering i forhold til uddannelse, beskæftigelse (herunder job på særlige vilkår og som indsats i et ressourceforløb jf. § 68 a i Lov om Aktiv beskæftigelsespolitik) og fritidsaktiviteter er at motivere til at søge oplysninger om muligheder og introducere til forskellige uddannelses-, beskæftigelses- og fritidstilbud.

Indsats til afklaring

Definition

Indsats, der retter sig mod at afdække borgerens behov for støtte.

Indhold

I nogle tilfælde vil det være særligt vanskeligt at vurdere borgerens behov for støtte. Vi kan i disse tilfælde visitere til afklaring for en kortere periode med henblik på netop at afdække støttebehovet. I denne periode er målet at afdække det samlede behov for støtte og samtidig yde en generel støtte ud fra aktuelt behov.

Indsats til botræning

Definition

Indsats, der retter sig mod at opøve færdigheder til selvstændigt at bo i egen bolig.

Indhold

Botræning kan på voksenområdet være nært beslægtet med visse typer af pædagogisk støtte, som helt eller delvist ydes med det formål at opøve forskellige færdigheder til at flytte i selvstændig bolig. Især udvikling og fastholdelse af hverdagens rutiner, forandringsprocesser, måltider, mad og drikke, personlig hygiejne, færden, husførelse og fritidsaktiviteter. Indsatsen retter sig især mod unge, der skal flytte i egen bolig.

Indsats til at etablere mestringsstrategier, herunder at imødegå ændrede livsbetingelser, at tilpasse sig og bevare sin integritet

Definition

Indsats, der retter sig mod indre personlig struktur for at opnå en følelsesmæssig balance og et positivt selvbillede.

Indhold

Støtten er ikke behandling, men en socialpædagogisk/psykosocial indsats, der har til formål, at borgeren forbedrer sine muligheder for at mestre og overskue eget liv ved at regulerefølelser eller løse problemer. Det kan være støtte til at komme igennem en krise, håndtere angst, sætte personlige grænser herunder at forandre evt. skadelige betingelser i omgivelserne eller at forebygge misbrug og kriminalitet.

Motivation til at ændre levemønstre, indgå i behandling eller træffe personlige valg.

Støtte til at leve med sit handicap eller sindslidelse, at skabe og bevare et hensigtsmæssigt forhold til andre mennesker og udnytte egne ressourcer. En mulighed for borgeren for at dele sine frustrationer og finde mening, mål og valgmuligheder i livet.

Vi er altid opmærksomme på den fastlagte sektoransvarlighed, der er mellem kommune og region.

Indsats ifm. ressourceforløb jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 68 a

Definition

Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 10-12 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-Loven) (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud), mentorstøtte efter kapitel 14 og en indsats efter anden lovgivning herunder efter Lov om Social service og Sundhedsloven. Ressourceforløbet kan også indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre borgerens fysiske, psykiske og sociale tilstand, så borgeren efterfølgende kan deltage i tilbud efter LAB-Loven.

De ydelser, som bevilges efter anden lovgivning, skal være direkte afledt af ressourceforløbet for at kunne indgå i den samlede støtte jf. LAB-Loven.

Indhold

Støtten tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i indsatserne 1 til 13 og med afsæt i, hvad den enkelte borger har brug for i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Særlige indsatser gældende for støtte efter Servicelovens §§ 85 og 85 a.

Indsats til at håndtere og mestre anoreksi, bulimi og overspisning

Støtte til at mestre spiseforstyrrelse ved hjælp af psykoedukation, struktur og samtaler om måltider. Der kan også være fokus på at inddrage netværk og generelt relationers betydning for spiseforstyrrelsen. Indsats til at opretholde behandling i psykiatrien og videreføre strategier efter endt behandling.

Forebyggelsespladser

Vejle Kommune tilbyder støtten til borgere med et midlertidigt eller længerevarende omfattende nedsat funktionsniveau på flere områder inden for områderne: Mestring af sygdommen, egenomsorg, struktur og praktiske færdigheder, netværk og evne til at indgå i sociale relationer, beskæftigelse/uddannelse, fritid og misbrug. Støtten sker i et tværfagligt samarbejde mellem borgeren, dennes netværk, Myndighedsafdelingen og behandlings- og socialpsykiatrien og har til hensigt at sikre den gode overgang fra indlæggelse til egen bolig.

Der vil i disse tilfælde være tale om en korterevarende periode svarende til en støtte under indlæggelse i ca. 1 måned og derefter en ca. 3 måneders støtte i egen bolig, dog altid på baggrund af en individuel og konkret vurdering.

Indsatsen indledes under indlæggelsen på Psykiatrisk afdeling og tilbydes herudover ved hjemmebesøg, telefonisk kontakt af personale med socialpsykiatrifaglig baggrund i samarbejde med netværket.

Housing First og tilbud om fleksibel støtte efter Servicelovens § 85 a

Myndighedsafdelingen kan bevillige hjælp, omsorg eller støtte til udvikling af færdigheder efter de specialiserede støttemetoder fra Housing first-tilgangen til personer i hjemløshed eller i risiko herfor, som har behov for hjælp, omsorg eller støtte på grund af særlige sociale problemer.

Indsatsområderne for indsatsen afspejler den støtte, der tilbydes efter Servicelovens § 85, dog med tilbud om øget fleksibilitet i støtten og øget fokus og støtte til boligsøgning, bo-træning og fastholdelse af den boligmæssige ramme.

Indsatser via Servicelovens §§ 103 & 104

Indsatserne jf. §§ 103 & 104 leveres af Vejle Kommunes egne leverandører på området Karriereværkstedet. Karriereværkstedet arbejder gennem modellen ”Karriere på særlige vilkår”, der er rettet mod at give borgere med særlige behov mulighed for at komme så tæt på arbejdsmarkedet som muligt. Dette foregår i samarbejde med offentlige og private virksomheder.

Aktivitets- og samværstilbud

Formål

Indsats, rettet mod at udvikle og styrke borgerens sociale færdigheder og arbejdsfaglige kunnen. Læringsperspektivet er omdrejningspunktet for aktiviteterne.

Ydelsens indhold

Den enkelte borgers ønsker og behov er fundamentet for indsatsen. Aktiviteterne kan foregå internt eller i samarbejde med andre aktører. Borgeren vil løbende blive tilbudt muligheder for nye udfordringer. Vi tilbyder borgeren aktivitet/beskæftigelse ud fra ”Karriere på særlige vilkår”, hvor der er følgende linjer:

  • Kreativitet
  • Service
  • Natur og Miljø
  • Produktion

Vi arbejder med træningsbaner for den enkelte.

Afklaringsmodul § 104 eller § 103

Formål

Indsats, rettet mod at afklare, om borgeren efterfølgende skal tilbydes et § 104 eller § 103 tilbud internt eller i ekstern beskæftigelse.

Indhold

I tilbuddet afklarer vi borgerens mødestabilitet, personlige og faglige kompetencer. Borgeren afklares både i aktivitets- og samværstilbud og i beskyttet beskæftigelse. Vi tilbyder borgeren aktivitet/beskæftigelse ud fra ”Karriere på særlige vilkår”.

+ 65 i job

Formål

Indsats, rettet mod borgere, som ikke længere kan benytte et § 103 tilbud, da de er fyldt 65, men som ønsker at bevare tilknytningen til det beskyttede beskæftigelsestilbud.

Indhold

Indsatsen kan foregå både internt og eksternt. Borgeren tilbydes aktivitet/beskæftigelse ud fra ”Karriere på særlige vilkår”.

Beskyttet Beskæftigelse § 103

Formål

Indsats, rettet mod at støtte og oplære den enkelte, så borgeren øger sin arbejdsfaglige kunnen, sine sociale færdigheder og sin arbejdsidentitet.

Indhold

Vi tilbyder borgeren meningsfuld beskæftigelse i trygge, forudsigelige og genkendelige rammer. Det er muligt for borgeren at have et kombinationstilbud, så borgeren oplever variation i sin arbejdsdag. Vi tilbyder borgeren aktivitet/beskæftigelse ud fra ”Karriere på særlige vilkår”.

Vi udvikler forskellige former for hjælpeværktøjer, så de kan komme tættere på det ordinære arbejdsmarked.

§ 103 +

Formål

Indsats, rettet mod at støtte og oplære den enkelte, så vedkommende øger sin arbejdsfaglige kunnen, sine sociale færdigheder og sin arbejdsidentitet. I dette tilbud tilgodeser vi borgere, som har brug for ekstra støtte for at kunne varetage opgaver i det beskyttede beskæftigelsestilbud.

Indhold

Indholdet er det samme som § 103

Afklaringsmodul § 103 eller på vej i job

Formål

Indsats, rettet mod at afklare borgerens mødestabilitet, personlige og faglige kompetencer med henblik på at afklare, om vi efterfølgende kan tilbyde et § 103 tilbud internt eller i ekstern beskyttet beskæftigelse, et tilbud i ”Uddannelses- og Praktikforløb” eller et job med løntilskud.

Indhold

Tidsbegrænset til 6 måneder.

Afklaringen kan foregå enten inden for produktion og montage, butik/kreativ produktion, service – køkken, rengøring eller i vores café. Afklaringen foregår forskellige steder i Karriereværkstedet inden for produktion og montage, butik/kreativ produktion, service – køkken, rengøring eller i vores café. Afklaringen foregår primært internt, men kan også foregå eksternt.

Ekstern beskæftigelse

Formål

Indsats, rettet mod borgere, der ønsker andre udfordringer end det beskyttede beskæftigelsestilbud, og som har evner og kompetencer til at bestride et job på det almindelige arbejdsmarked, men under beskyttede forhold.

Indhold

Vi arbejder med at styrke borgerens ansvarsfølelse og selvværd, og tilbuddet giver borgeren variation og udvikling i arbejdsdagen. Tilbuddet kan være individuelt eller i grupper på en ordinær virksomhed. De forskellige former for ekstern beskæftigelse kan enten foregå 100 % i virksomheden eller i en kombination med den interne beskyttede beskæftigelse.

Ordningen bruges som udviklingsmulighed i forhold til at etablere et job med løntilskud eller fleksjob.

Uddannelses- og Praktikforløb

Formål

Indsats, rettet mod borgere, som på nuværende tidspunkt ikke har tilstrækkelige kvalifikationer til at varetage et job på særlige vilkår og til borgere, som gennem opkvalificering kan øge mulighederne for at få et job.

Indhold

Forløbet starter med et introforløb, hvor der undervises i emner som: Personlig udvikling til arbejde og undervisning, sund livsstil – kost og motion, psykisk arbejdsmiljø, intro – grundlæggende IT og ergonomi.

Borgeren kan vælge en af følgende tre linjer:

  1. Service – køkken og rengøring
  2. Lager – pedel – vedligehold af grønne områder
  3. Butik og kreativ produktion

Del 4

Kvalitetsstandard for Servicelovens § 82 a og b

Servicelovens § 82 a og b, Lovgrundlag

Til personer, der har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan Vejle Kommune iværksætte eller give tilskud til tilbud om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte, tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder.

Hvem kan modtage indsatsen?

Borgere med en betydelig nedsat fysisk/og eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Det er en forudsætning, at Vejle Kommune vurderer, at tilbuddet kan forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres. For at modtage støtten skal borgeren kunne møde op i Mestringsvejen.

Vejle Kommune er forpligtet til at vurdere en borgers behov efter alle reglerne i Lov om Social Service og være opmærksom på, om vi kan søge hjælp hos anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Hvad er formålet med ydelsen?

Indsatsen sættes i gang med få dages varsel for hurtigst muligt sammen med borgeren at afhjælpe borgerens akutte problemer og undgå at forværre borgerens situation, fastholde borgerens egne ressourcer og forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion.

Indsatsens indhold

Den indsats, der kan bevilges hjælp til, varierer og afhænger af den enkelte borgers behov. Det vil altid være en konkret og individuel vurdering.

Indsatsens ydes som gruppeforløb og individuelle samtaler i Mestringsvejen og tilpasses løbende i bevillingsperioden ud fra borgerens behov.

Generelt gælder, at der ikke ydes lægelig, psykologisk og fysioterapeutisk behandling efter Lov om Social Service. Der ydes ikke støtte efter § 82 a og b i eget hjem og ej heller praktisk hjælp i hjemmet (Hjemmehjælp - jf. Servicelovens § 83 eller Træning jf. Servicelovens § 86).

Krav til leverandør

  • Leverandøren skal sikre, at borgeren modtager den hjælp eller støtte, som borgeren har behov for
  • Leverandøren har ansvaret for at sikre, at der sker en optimal udnyttelse af støtten
  • Leverandøren skal arbejde målrettet med at understøtte en udvikling, der så vidt muligt bringer borgeren videre til generelle almene tilbud eller en tilværelse uden behov for kommunens støtte

Indsatsens varighed

Indsatsens varighed er som udgangspunkt 12 uger, hvor Myndighedsafdelingen følger op på den bevilligede støtte. Det afgørende for varigheden er, at formålet med indsatsen er opfyldt, og at borgeren efter forløbet vurderes til at kunne klare sig uden eller med mindre indgribende støtte. Der er mulighed for at forlænge indsatsen op til 24 uger ved behov.

Tilbuddet kan gives op til 6 måneder.

Hvem leverer indsatsen?

Indsatsen leveres af Mestringsvejen, som er en del af Center for Social Rehabilitering.

Er der frit valg?

Der er ikke frit valg på ydelser efter Servicelovens § 82 a og b.

Kompetencekrav til leverandøren?

Det er leverandørens ansvar, at der altid er ansat personale, som har de relevante faglige kvalifikationer til at løse opgaven.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Indsatsen er gratis Hvordan følges op på indsatsen? Myndighedsafdelingen følger løbende op for at sikre den rette indsats, ligesom de vurderer borgerens fremtidige støttebehov. Opfølgningen beror altid på en individuel og konkret vurdering. Myndighed fokuserer på borgerens progression i støtteperioden.

Dokumentation

Leverandøren skal efter 12 uger skriftligt redegøre for indsatsens indhold og borgerens progression. Det er afgørende i forhold til dokumentationen, at der er direkte sammenhæng mellem formålet med indsatsen og borgerens progression og livssituation.

Kvalitetsstandard for Servicelovens § 85

Servicelovens §§ 85 og 85 a, Lovgrundlag

Vejle Kommune skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte og optræning og hjælp til at udvikle færdigheder til borgere, der har behov for det på grund af betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Hvem kan modtage indsatsen?

Borgere med en betydelig nedsat fysisk/og eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Funktionsnedsættelsen skal være betydelig i en sådan grad, at vi ikke vurderer det muligt at kompensere borgeren gennem mindre indgribende foranstaltninger.

Vejle Kommune er forpligtet til at vurdere en borgers behov efter alle reglerne i Lov om Social Service og være opmærksom på, om vi kan søge hjælp hos anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Hvad er formålet med ydelsen?

Den overordnede målsætning for hjælpen er, at den enkelte borger bliver bedre i stand til at tage ansvar for og mestre hverdagslivet og derved opnå størst mulig indflydelse i eget liv.

  • Indsatsen skal bidrage til at styrke borgerens personlige og sociale funktionsniveau og afklare muligheder for udvikling
  • Indsatsen skal bidrage til at forbedre mulighederne for borgerens livsudfoldelse gennem kontakt og omsorg og tilbud om samvær og aktivitet
  • Indsatsen skal bidrage til, at problemerne ikke forværres.

Der knytter sig individuelle og specifikke indsatsområder i forhold til den enkeltes tilbud om støtte. Se del 3 for indsatsbeskrivelse.

For § 85 a gælder, at Myndighedsafdelingen kan bevillige hjælp, omsorg eller støtte til udvikling af færdigheder efter de specialiserede støttemetoder fra Housing first-tilgangen til personer i hjemløshed eller i risiko herfor, som har behov for hjælp, omsorg eller støtte på grund af særlige sociale problemer.

Indsatsområderne for indsatsen afspejler den støtte, der tilbydes efter Servicelovens § 85, dog med tilbud om øget fleksibilitet i støtten og øget fokus og støtte til boligsøgning, bo-træning og fastholdelse af den boligmæssige ramme.

Indsatsens indhold

Den indsats, der kan bevilges hjælp til, varierer meget og afhænger af den enkelte borgers behov. Det vil altid være en konkret og individuel vurdering. Vi tilbyder borgeren, at der i samarbejde med de relevante aktører bliver udarbejdet en handleplan jf. Servicelovens § 141 med de indsatsområder, der kan bidrage til, at borgeren når sine mål.

Der kan være tale om udviklende og vedligeholdende socialpsykiatrisk- og socialpædagogiske indsatser.

Generelt gælder, at der ikke ydes lægelig, psykologisk og fysioterapeutisk behandling efter Lov om Social Service. Der ydes heller ikke praktisk hjælp i hjemmet (Hjemmehjælp jf. Servicelovens § 83 eller Træning jf. Servicelovens § 86).

Krav til leverandør

  • Leverandøren skal sikre, at borgeren modtager den hjælp eller støtte, der svarer til den visiterede indsats, som fremgår af borgerens handleplan jf. Servicelovens § 141
  • I samarbejde med borgeren er leverandøren forpligtet til at målrette indsatsen, så målene i handleplanen nås
  • Leverandøren har ansvaret for at sikre, at der sker en optimal udnyttelse af den tildelte støtte
  • Leverandøren skal arbejde målrettet med at understøtte en udvikling, der så vidt muligt bringer borgeren videre til generelle almene tilbud eller en tilværelse uden behov for kommunens støtte

Indsatsens varighed

Ved opstart af indsatsen aftales opfølgning herunder forventet varighed af indsatsen jf. Servicelovens § 141. Det afgørende for varigheden er, at formålet med indsatsen er opfyldt, og at borgeren efter forløbet vurderes at kunne klare sig uden eller med mindre indgribende støtte.

Hvem leverer indsatsen?

Indsatsen leveres som udgangspunkt af Center for Social Rehabilitering.

Er der frit valg?

Der er ikke frit valg på ydelser efter Servicelovens § 85.

Kompetencekrav til leverandøren?

Det er leverandørens ansvar, at der altid er ansat personale, som har de relevante faglige kvalifikationer til at løse opgaven.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Indsatsen er gratis

Hvordan følges op på indsatsen?

Hvor ofte der skal følges op på indsatsen beror altid på en individuel og konkret vurdering. Minimum hver 6. måned med baggrund i statusbeskrivelse, jf. opfølgningskadencen (2018), se bilag 3.

Opfølgningen skal tage udgangspunkt i, hvorvidt handleplanens individuelle og specifikke indsatsområder er nået. Sagsbehandleren vil i tilbuddet af indsatsen have et fokus på borgerens progression. Herunder om der er nye indsatsområder, der skal arbejdes med.

Dokumentation

Leverandøren skal med baggrund i den visiterende myndigheds handleplan i samarbejde med borgeren udarbejde en indsatsplan, der løbende opdateres.

Indsatsplanen beskriver, hvordan borgeren med fordel kan samarbejde med leverandøren om indsatserne for at nå målene i handleplanen. 'Det er afgørende i forhold til dokumentationen, at der er direkte sammenhæng til formålet med indsatsen og borgerens progression og livssituation.

Indsatsens omfang

Indsatsen leveres i trin, som er defineret under bilag i afsnit 5.

Kvalitetsstandard for Servicelovens § 97

Servicelovens § 97, Lovgrundlag

Vejle Kommune skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden efter Lov om Social Service § 97.

Hvem kan modtage indsatsen?

Borgere som på grund af betydeligt og varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne ikke kan færdes alene.

Ledsagelse omfatter ikke støtte efter Servicelovens § 85. Ledsagelse omfatter som udgangspunkt ikke hjælp efter Servicelovens § 83.

Borgerens behov for ledsagelse bør ikke kræve en særlig, indsigt, kvalifikation eller træning af ledsageren.

Målgruppen er borgere under folkepensionsalderen.

Hvad er formålet med ydelsen?

At borgeren ledsages til selvvalgte og planlagte fritidsaktiviteter uden for hjemmet.

At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Indsatsens primære formål er at gøre borgeren i stand til at klare sig selv, uden at borgeren er afhængig af ledsagelse fra familie og venner.

Vejle Kommunes mål er, at borgeren oplever, at:

  • Måden, ledsagelsen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønske om, hvordan livet leves
  • Der er en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold
  • Der er størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats, der leveres
  • Der er fokus på en positiv udvikling, uanset funktionsevne, idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger
  • Der er fokus på fleksibilitet i indsatsen og det frie valg

Indsatsens indhold

Ledsageren kan og må hjælpe med (Listen er ikke udtømmende)

  • Ledsage borger til selvvalgte aktiviteter ud af huset, f.eks. sport, gåture, og indkøb. Borger skal selv kunne klare omklædning, bad mv. og selv kunne udføre aktiviteten.
  • Hjælpe borger køre- og gå klar m. kørepose, fodtøj og overtøj
  • Være behjælpelig med indkøb, både dagligdags- og mere specielle og personlige indkøb. Du må hjælpe borger med at finde varer under indkøb, tage dem ned fra hylderne og bære indkøbte varer hjem. I alle tilfælde skal indkøbene på forsvarlig vis kunne transporteres hjem af borger og dig. Du må max. løfte 7 kg. Du må sætte frost/kølevarer på plads i fryser/køleskab, hvis borger ikke selv kan. Du må ikke selv løbe ærinder for borger.
  • Hjælpe borger i forbindelse med bespisning, hvis der ikke er risiko for fejlsynkning. Du må ikke lave specialmad eller blende maden. Du må ikke made en borger.
  • Skubbe en kørestol. Hvis turen går til et sted med vanskeligt terræn, som f.eks. grøn koncert skal borger sidde i el-kørestol eller andet eldrevet køretøj. Hvis vi vurderer, at opgaven med at skubbe borgers kørestol er for tung kan vi kræve, at borger søger om hjælpeforanstaltninger, der kan afhjælpe det. Kørestolen skal være køreklar for, at ledsagelse kan gennemføres. Det vil sige at dækkene er tilstrækkeligt pumpede, bremserne velfungerende og skubbehåndtagene passer til ledsagers arbejdshøjde
  • Styre el-kørestol for borger, når ledsagerstyringen sidder bagpå kørestolen eller sidejoystick passer til ledsagers arbejdshøjde • Yde let støtte til den enkle og ukomplicerede forflytning, når borger kan støtte på benene og holde balancen
  • Yde støtte til toiletbesøg, når der ikke er behov for nedre hygiejne og bleskift
  • Guide borger til at færdes, evt. ved at du holder fast i borger
  • Køre borgers bil. Ansvar ved uheld påhviler borger/borgers bils forsikring. Hvis borger selv kører bilen, skal der være tegnet en fører/passager-forsikring. Du skal se borgers kørekort.
  • Understøtte kommunikationen på borgers vegne, f.eks. ved en borger med afasi
  • Kompensere for syns- og hørehandicap
  • Guide, uden at være adfærdsregulerende
  • Yde støtte til betaling. Borger har selv ansvaret for sine penge. Borger varetager betalingen og støtten kan gives ved, at der i et samarbejde betales og pengene findes frem. Du må ikke bruge borgers betalingskort eller mobilepay.
  • Betjene lift på handicapbil og fastspænde kørestol, når ledsager er instrueret i udførelsen af opgaverne eller har erfaring fra tidligere opgaver. Instruktionen kan f.eks. gives af borger, pårørende eller kollegaer
  • Hente hjælp, hvis borger falder eller får et epileptisk anfald

Ledsagerordningen skal supplere servicelovens øvrige ydelser, men ikke erstatte dem, og omfatter f.eks. ikke praktisk og personlig hjælp i hjemmet

Indsatsen kan IKKE indeholde

Ledsageren må ikke hjælpe med (Listen er ikke udtømmende)

  • Ikke være eller blive bekendt med borgers pinkoder
  • Ikke ledsage til praktiserende læge, sygehus eller til speciallæge f.eks. øjenlæge og ørelæge samt specialtandlæge
  • Ikke ledsage til lægehenviste aktiviteter f.eks. fysioterapi, ridefysioterapi, bassintræning og psykolog
  • Ikke yde socialpædagogisk bistand – f.eks. opdrage, fastholde opmærksomhed, sætte grænser, motivere, skærme, yde omsorg og beroligelse, afværge konflikter, holde opsyn med borger, yde råd og vejledning
  • Ikke tage initiativ til ledsagelse, planlægge indholdet eller stå for det praktiske, såsom at bestille billetter mm.
  • Ikke foretage personløft jf. Arbejdstilsynets regler
  • Ikke betjene trappeklatrer, lifte med sejl, gribe borger ved fald
  • Ikke lade borger holde fast i sig, ved støtte til gående ledsagelse
  • Ikke udføre sygeplejeopgaver/plejeopgaver f.eks. af- og påklædning, give medicin, give sondemad, made, hjælpe i seng, hjælpe med bad, klippe negle, nedre hygiejne efter toilet besøg, bleskift, hjælp til at urinere i kolbe
  • Ikke udføre husligt arbejde i hjemmet f.eks. rengøring, vande blomster mv.
  • Ikke påføres udgifter i forbindelse med ledsagelse f.eks. entré, transport, udgifter til nødvendig bespisning
  • Ikke have ansvar for personer eller hunde, der er sammen med borgeren eller i borgers varetægt
  • Ikke være part i sag, dvs. deltage i nogen former for møder eller have bisidderfunktion f.eks. med offentlige myndigheder, sagsbehandlere, rådgivere, advokater, i banker eller lign.
  • Ikke underskrive dokumenter for borger f.eks. i banker og på posthuse
  • Ikke ledsage mere end én borger ad gangen
  • Ikke indtage øl, vin eller spiritus
  • Ikke udsættes for passiv rygning
  • Ikke lade ledsagelsen foregå i ledsagers hjem eller at ledsager opholde sig i borgers hjem
  • Ikke modtage gaver /penge fra borgeren eller handle med borgeren (køb/salg)

Krav til leverandør

Hjælp til ledsagelse kan ydes på alle ugens dage.

Borgeren planlægger, tilrettelægger og laver aftaler med ledsageren og eller Center for Social Rehabilitering om ledsagelse.

Indsatsen er tidsbegrænset til 15 timer om måneden.

Ledsagerordning er omfattet af Arbejdsmiljølovgivning.

Indsatsens varighed

Ledsagerordningen opretholdes, så længe indsatsen opfylder formålet.

Hvis ledsagerordningen ikke bruges kontinuerligt, tager sagsbehandler i Myndighed stilling til, om ordningen skal stoppe. Ordningen ophører også, hvis borgeren ikke længere opfylder kriterierne for § 97.

Borger har ret til at spare timer sammen for op til 6 måneder. Efter 6 måneder bortfalder de timer, der er mere end 6 måneder gamle.

Borgere, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension jf. § 97, stk. 2.

Hvem leverer indsatsen?

Der er mulighed for frit at vælge en ledsager. Nære pårørende, samlever og ægtefælle kan ikke ansættes som ledsager.

Hvis borger selv udpeger en ledsager, er det Center for Social Rehabilitering, der godkender og ansætter den udpegede person.

Kompetencekrav til leverandøren?

Der er ingen kompetencekrav til ledsageren.

Det vil sige, at behov for ledsagelse ikke kræver en særlig indsigt, kvalifikation eller træning af ledsageren.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Indsatsen er gratis.

Det er muligt for borgeren at søge om et årligt, fastsat beløb til at dække ledsagerudgifter. Taksten er fastsat af ministeriet/kommunalbestyrelse (2022 niveau, Kr. 974)

Hvordan følges op på indsatsen?

Der følges op på indsatsen minimum én gang om året jf. opfølgningskadencen (2018), se bilag 3. Der kan være særlige omstændigheder, der giver anledning til hyppigere eller sjældnere opfølgning.

Opfølgningen kan ske via telefon – kontakt til borgeren og evt. Center for Social Rehabilitering.

Opfølgning kan ske i forbindelse med opfølgning på anden §.

Dokumentation

Der er ingen dokumentationskrav til ledsageren.

Særlige forhold, der gør sig gældende

Ordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller sociale årsager.

Det skal i vurdering af ledsagerordning indgå, om der i forvejen ydes individuel ledsagelse som led i det samlede tilbud, der ydes den pågældende efter Servicelovens § 83, § 85, § 107 og § 108/ALB § 105.

Der, hvor borgeren ikke er omfattet af kørselsordning, er kørsel omfattet af egenbetaling.

Kvalitetsstandard for Servicelovens § 102

Servicelovens § 102, Lovgrundlag

Vejle Kommune kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter. Tilbuddet gives, når det er nødvendigt for at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Hvem kan modtage indsatsen?

Borgere med en betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Kommunen kan tilbyde behandling til borgere, der har behov for et ganske særlig behandlingstilbud, når det sædvanlige behandlingssystem ikke rummer den nødvendige specialviden eller ekspertise, eller at det sædvanlige behandlingssystem efter en konkret vurdering ikke er egnet til at behandle den konkrete borger. Bestemmelsen er subsidiær behandling via Sundhedsloven. Det vil sige, at tilbuddene inden for det sædvanlige behandlingssystem anses for at være udtømte og utilstrækkelige. Behandlingen skal være af en karakter, som ikke kan varetages via socialpædagogisk støtte eller efter Servicelovens øvrige bestemmelser.

Bestemmelsen gælder ikke behandling på Rusmiddelområdet.

Det er en forudsætning, at Vejle Kommune vurderer, at tilbuddet i væsentlig grad vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Vejle Kommune er forpligtet til at vurdere en borgers behov efter alle reglerne i Lov om Social Service og være opmærksom på, om vi kan søge hjælp hos anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Hvad er formålet med ydelsen?

At Vejle Kommune i særlige tilfælde kan understøtte borgerens rehabilitering ved i tillæg til den sociale indsats at bevilge en sideløbende behandling, der ikke kan varetages i det gængse behandlingssystem. Tilbuddet kan ikke tildeles pga. ventetid eller som følge af egenbetaling i det ordinære behandlingsvæsen.

Krav til leverandør

  • Leverandøren skal sikre, at borgeren modtager den hjælp eller støtte, borgeren har behov for.
  • Leverandøren har ansvaret for at sikre, at der sker en optimal udnyttelse af behandlingen.
  • Leverandøren skal arbejde målrettet med at understøtte en udvikling, der så vidt muligt bringer borgeren videre til generelle almene tilbud eller en tilværelse uden behov for kommunens støtte.

Indsatsens varighed

Indsatsens varighed vurderes ud fra en individuel og konkret vurdering i hver enkelt sag og ansøgning.

Hvem leverer indsatsen?

Leverandør er afhængig af den specifikke behandlings karakter.

Er der frit valg?

Der er ikke frit valg på ydelser efter Servicelovens § 102.

Kompetencekrav til leverandøren?

Det er leverandørens ansvar, at behandlingen udføres etisk forsvarligt med tilstrækkelig kvalitet. Det skal være godtgjort, at leverandøren kan varetage reel behandling og er godkendt og uddannet til det. Er der tale om f.eks. psykoterapeutisk behandling, der ikke kræver autorisation, skal behandler kunne fremvise relevante uddannelsespapirer.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Indsatsen er gratis for borger.

Hvordan følges op på indsatsen?

Sagsbehandler i Myndighed foretager opfølgning på behandlingen og leverandør udarbejder skriftlig status til Myndighed.

Dokumentation

Leverandøren skal efter 6 sessioner skriftligt redegøre for behandlingens indhold og borgerens progression. Det er afgørende i forhold til dokumentationen, at der er direkte sammenhæng til formålet med indsatsen og borgerens progression og livssituation.

Kvalitetsstandard for Servicelovens § 103

Servicelovens § 103, Lovgrundlag

Vejle Kommune tilbyder beskyttet beskæftigelse, der er oprettet jf. Servicelovens § 103 til borgere i målgruppen for tilbud om beskyttet beskæftigelse.

Målgruppe for beskyttet beskæftigelse

Målgruppen er personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning, og personer med særlige sociale problemer.

Hvad er formålet med indsatsen?

  • At udvikle, genskabe eller afklare borgere med nedsat funktionsniveau, arbejdsmæssige kompetencer med det mål, at borgeren kommer så tæt på arbejdsmarkedet som muligt – og måske på sigt kan varetage et skånejob eller et fleksjob, og at borgeren kan opnå og fastholde beskæftigelse

Indsatsens indhold

Borgerne tilbydes beskæftigelse ud fra ”Karriere på særlige vilkår” inden for følgende områder:

  • Kreativitet
  • Service
  • Natur og Miljø
  • Produktion

Tilbuddet tilrettelægges, så der tages hensyn til borgerens interesser, kompetencer og behov.

Krav til leverandør

Den enkelte leverandør skal sikre, at:

  • Borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov
  • Borgeren skal opleve støtte og hjælp med fokus på anvendelse af egne ressourcer, så borgeren kan udvikle, genskabe færdigheder eller vedligeholde disse
  • Borgeren skal motiveres til at tage initiativ til aktivitet, så egne ressourcer inddrages
  • Borgeren skal opleve, at indsatsen tilrettelægges og leveres i et samarbejde med leverandøren, så borgerens selvbestemmelse, normer og arbejdsliv respekteres, bevares og styrkes

Indsatsens varighed

Indsatsen er som udgangspunkt tidsubegrænset, dog max indtil folkepensionsalderen jf. § 103. Ved opstart af tilbuddet tilbyder vi borgeren at udarbejde en handleplan jf. § 141. Her opstiller vi borgens mål med indsatsen. Det afgørende for varigheden er, at formålet med indsatsen er opfyldt.

Der er specifikke indsatser, som er tidsbegrænset. Dette vil fremgå af borgerens handleplan.

Vejle Kommunes tilbud

På psykiatriområdet:

  • Cafébutikken i Vejle

På både handicap- og psykiatriområdet:

  • Karriereværkstedet
    • Torvegade i Give ­
    • Gården i Give ­
    • Hjulmagervej i Vejle ­
    • Café Pap i Vejle ­
    • Ellehammervej i Vejle ­
    • Unik Job ­
    • Servicegruppen ­
    • På vej i job

Er der frit valg?

Der er ikke frit valg på beskyttet beskæftigelse. Vejle Kommune tilstræber, at valget af beskæftigelsestilbud sker i tæt samarbejde med borgeren.

Kompetencekrav til leverandøren

Det er leverandørens ansvar, at der altid er ansat personale, som har de relevante faglige kvalifikationer, der kræves i forhold til opgaveløsningen.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Indsatsen er gratis.

Hvordan følges op på om indsatsen?

Myndighedsafdelingen følger som udgangspunkt op hvert 2. år ved personligt fremmøde af borgeren og leverandøren, jf. opfølgningskadencen, se bilag 3. Opfølgningen sker med baggrund i statusbeskrivelse, som leverandøren og borgeren har udarbejdet i samarbejde.

Der kan være særlige omstændigheder, der gør, at der er behov for at holde opfølgning hyppigere.

Myndighedsafdelingen og leverandøren følger op i forhold til at vurdere, om der er sammenhæng i borgerens behov, indsats og takst.

Dokumentation

Leverandøren skal med baggrund i den visiterende myndigheds handleplan i samarbejde med borgeren udarbejde en indsatsplan, der løbende opdateres.

Indsatsplanen beskriver, hvordan borgeren med fordel kan arbejde sammen med leverandøren om indsatserne for at nå målene i handleplanen.

Det er afgørende i forhold til dokumentationen, at der er direkte sammenhæng til formålet med indsatsen og borgerens progression og livssituation.

Indsatsen omfang, se også del 5, bilag 4

Fuldtid (100%)
Deltid (50%)

Kvalitetsstandard for Servicelovens § 104

Servicelovens § 104, Lovgrundlag

Vejle Kommune skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, så de kan opretholde eller forbedre personlige færdigheder eller livsvilkår.

Målgruppe for aktivitets- og samværstilbud

Målgruppen er personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, som medfører behov for socialt samvær eller stimulering til at øge egne færdigheder ved aktivitet og livsudfoldelse.

Hvad er formålet med indsatsen?

  • at skabe indhold i hverdagen for borgere, som på grund af deres funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at deltage i aktiviteter på lige fod med borgere uden funktionsnedsættelse.

Indsatsens indhold

Vejle Kommune tilbyder forskellige former for aktiviteter, som har til formål at styrke borgerens evne til at tænke kreativt og udvikle sine kompetencer. Aktiviteterne kan foregå internt eller i samarbejde med andre aktører – offentlige/private. Borgeren vil løbende blive tilbudt muligheder for nye udfordringer. Det kan f.eks. være intern praktik i andre § 104 tilbud i organisationen eller § 103 internt/eksternt. Borgeren tilbydes aktiviteter ud fra ” Karriere på særlige vilkår” inden for områderne:

  • Kreativitet
  • Service
  • Natur og Miljø
  • Produktion

Krav til leverandør

Den enkelte leverandør skal sikre, at:

  • Borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov.
  • Borgeren skal opleve støtte og hjælp med fokus på at gøre brug af egne ressourcer, så borgeren kan udvikle, genskabe færdigheder eller vedligeholde disse.
  • Borgeren skal motiveres til at tage initiativ til aktivitet, så egne ressourcer inddrages.
  • Borgeren skal støttes og vejledes i sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter.
  • Borgeren skal opleve, at indsatsen tilrettelægges og leveres i et samarbejde med leverandøren, så borgerens selvbestemmelse, normer og hverdagsliv respekteres, bevares og styrkes.

Indsatsens varighed

Indsatsen er som udgangspunkt tidsubegrænset, så længe formålet med indsatsen er opfyldt. Ved opstart af tilbuddet tilbyder vi borgeren at udarbejde en handleplan jf. § 141. Her opstiller vi borgens mål med indsatsen. Det afgørende for varigheden er, at formålet med indsatsen er opfyldt.

Der er specifikke indsatser, som er tidsbegrænset. De vil fremgå af borgerens handleplan.

Vejle Kommunes tilbud

På handicapområdet, integreret dagtilbud i forbindelse med botilbuddet

  • Bakkevænget/Postens Vej i Brejning
  • Troldehuset/Spurvetoften i Brejning
  • Udviklingscentret Skansebakken i Brejning
  • De2Gaarde i Brejning

På både handicap- og psykiatriområdet:

  • Karriereværkstedet
    • Torvegade i Give ­
    • Ellehammervej i Vejle ­
    • Gården ­
    • Hjulmagervej

Er der frit valg?

Der er ikke frit valg på aktivitets- og samværstilbud. Vejle Kommune tilstræber, at valget af aktivitetstilbud sker i tæt samarbejde med borgeren.

Kompetencekrav til leverandøren

Det er leverandørens ansvar, at der altid er ansat personale, som har de relevante faglige kvalifikationer til at løse opgaven.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Indsatsen er gratis.

Hvordan følges op på indsatsen?

For borgere i botilbud:

Sagsbehandler i Myndighed følger som udgangspunkt op hvert 2. år ved fælles møde med borgeren, botilbud og dagtilbud, jf. opfølgningskadencen, se bilag 3. Opfølgningen sker med baggrund i statusbeskrivelse, som leverandøren og borgeren så vidt muligt har udarbejdet i samarbejde.

Der kan være særlige omstændigheder, der gør, at der er behov for at afholde opfølgning hyppigere.

Myndighedsafdelingen og leverandøren følger op i forhold til at vurdere, om der er sammenhæng i borgerens behov, indsats og takst.

Borgere uden botilbud:

Der afholdes opfølgning med Karriereværkstedet, jf. opfølgningskadencen, se bilag 4.

Dokumentation

Leverandøren skal med baggrund i den visiterende myndigheds handleplan i samarbejde med borgeren udarbejde en indsatsplan, der løbende opdateres.

Indsatsplanen beskriver, hvordan borgeren med fordel kan samarbejde med leverandøren om indsatserne for at nå målene i handleplanen.

Det er afgørende i forhold til dokumentationen, at der er direkte sammenhæng til formålet med indsatsen og borgerens progression og livssituation.

Indsatsens omfang

Udmålingen er angivet i procent, som angiver beskæftigelsestilbuddets omfang i dage, det vil sige det antal hele eller halve dage, hvor borgeren er i beskæftigelsestilbuddet eller aktivitets- og samværstilbuddet pr. uge.

Omfanget udmåles altid på baggrund af en konkret og individuel vurdering.

Borgerens arbejdstid vil altid være inden for tilbuddets åbningstid.

Hvis borgeren modtager andre ydelser efter serviceloven (§ 85, 107 eller 108), skal indsatsen tilrettelægges i et samarbejde mellem de tilknyttede leverandører.

Jf. det politiske serviceniveau for § 104 i Vejle Kommune er en fuldtidsindskrivning = 80 %, der tilbydes ikke aktivitets- og samværstilbud om fredagen.

40% - 2 hele dage pr. uge/4 halve dage
50% - 2 ½ dag pr. uge
60% - 3 hele dage pr. uge
70% - 3 ½ dage pr. uge
80% - 4 hele dage pr. uge

Kvalitetsstandard for Servicelovens § 107

Servicelovens § 107, Lovgrundlag

Vejle Kommune tilbyder ophold i boformer, der er oprettet jf. Servicelovens § 107 til borgere, der er i målgruppen for et midlertidigt botilbud eller et tidsbegrænset døgnophold.

Målgruppe for midlertidigt botilbud

Borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden døgnstøtte.

Funktionsnedsættelsen skal være omfattende i en sådan grad, at vi ikke vurderer, at det er muligt at kompensere borgeren gennem mindre indgribende foranstaltninger.

Ved akut opstået behov i forbindelse med fysisk eller psykisk sygdom, skal vi sikre, at der foretages en vurdering, der sikrer, at det ikke er en hospitalsindlæggelse, borgeren har brug for.

Hvad er formålet med indsatsen?

  • At sikre støtte til borgere, der på grund af nedsat funktionsevne ikke kan klare sig i eget hjem • At udvikle, genskabe eller afklare borgerens muligheder for at kunne klare tilværelsen i egen bolig, eventuelt med støtte

Der knytter sig herudover individuelle og specifikke indsatsmål i forhold til den enkeltes ophold i et midlertidigt botilbud.

Indsatsens indhold

Indholdet i indsatsen i midlertidige botilbud dækker som udgangspunkt borgerens behov for praktisk hjælp og personlig pleje, aflastning og optræning, socialpsykiatrisk og/eller socialpædagogisk støtte, pædagogisk ledsagelse og aktivitets- og samværstilbud.

I forbindelse med afgørelse om ophold i midlertidigt botilbud tilbyder vi borgeren, at der i samarbejde med relevante aktører bliver udarbejdet en handleplan jf. Servicelovens § 141 med individuelle og specifikke indsatsområder.

Generelt gælder, at der ikke ydes lægelig, psykologisk eller fysioterapeutisk behandling.

Krav til leverandør

Den enkelte leverandør skal sikre, at:

  • Borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov.
  • Borgeren skal opleve støtte og hjælp med fokus på at gøre brug af egne ressourcer, så borgeren kan genskabe færdigheder eller vedligeholde disse
  • Borgeren skal motiveres til at tage initiativ til aktivitet og træning i daglige gøremål, så egne ressourcer inddrages i udførelsen.
  • Borgeren skal støttes og vejledes i sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter.
  • Borgeren skal opleve, at indsatsen tilrettelægges og leveres i et samarbejde med leverandøren, så borgerens selvbestemmelse, normer og hverdagsliv respekteres, bevares og styrkes.

Indsatsens varighed

Der kan ikke sættes varighed på midlertidige botilbud jf. Servicelovens § 107. Det afgørende for opholdets varighed er, at formålet med opholdet er opfyldt, og at den pågældende efter opholdet kan klare sig uden den støtte, der ydes i det midlertidige botilbud og således skal tilbage til eller på ny etableres i egen bolig, evt. med støtte.

Hvem leverer indsatsen?

Indsatsen leveres i et § 107 botilbud.

En samlet oversigt over botilbud findes på Socialstyrelsens Tilbudsportal: Tilbudsportalen.dk

Er der frit valg?

Der er ikke frit valg på midlertidige botilbud. Vejle Kommune tilstræber, at valget af botilbud sker i tæt samarbejde med borgeren. Vejle Kommune prioriterer lokale løsninger, hvor det er muligt.

Kompetencekrav til leverandøren

Det er botilbuddets ansvar, at der altid er ansat personale, som har de relevante faglige kvalifikationer til at løse opgaven.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Det er borgeren, der betaler for ophold/leje. I forbindelse med afgørelsen om tilbud i boform jf. Servicelovens § 107 træffer visiterende myndighed afgørelse om egenbetaling jf. Servicelovens § 163.

Handlekommunen fastsætter betaling for ophold i botilbuddet, herunder el og varme.

Borgeren skal afholde egenbetalingen af sin arbejdsindtægt, førtidspension, kontanthjælp eller anden indtægt.

Hvordan følges op på om indsatsen?

Hvor ofte der følges op på opholdet beror altid på en individuel og konkret vurdering. Som minimum følges op 3 måneder efter indflytning og derefter minimum hver 6. måned med baggrund i statusbeskrivelse jf. opfølgningskadencen, se bilag 4.

Der skal i høj grad fokuseres på effekten af opholdet og borgerens progression, og i hvilket omfang § 141 handleplanens individuelle og specifikke indsatsområder er nået. Herunder om der er nye indsatsområder, der skal arbejdes med, for at opnå formålet med opholdet.

Dokumentation

Botilbuddet skal med baggrund i den visiterede myndigheds handleplan inden for de første måneder i samarbejde med borgeren udarbejde en indsatsplan, der løbende opdateres. Indsatsplanen beskriver, hvordan borgeren bedst kan samarbejde om indsatserne for at nå målet.

Botilbuddet udarbejder et opfølgningsskema for indsatsen på forløbet forud for opfølgningerne. Det er afgørende i forhold til dokumentationen, at der er direkte sammenhæng til formålet med indsatsen og borgerens progression og livssituation.

Vejle Kommunes botilbud

På handicapområdet:

  • Bo-Vejle:
    • Bredballe Byvej 43 & 67, Vejle ­
    • Grundet Bygade 19a og 19b, Vejle ­
    • Ringdams Kobbel 163, 165 & 167, Vejle ­
    • Søndermarken, Give
  • Postens Vej
  • Udviklingscenter De 2 gårde ­
    • Fuglekær ­
    • Rønnevang 1-5

På social- og psykiatriområdet:

  • Sukkertoppen
  • Tinghøj
  • Sønderåen

Indhold i Vejle kommunes tilbud

Borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje.

På handicapområdet:
Hjemmeboende borgere hvor forældre eller ægtefælle/samlever har behov for aflastning som forudsætning for, at den enkelte fortsat kan bo hjemme + § 107 tilbud

Vurderingsophold: Et tilbud til borgere, hvor Myndighedsafdelingen vurderer, at der er brug for en nærmere afdækning af funktionsniveau og støttebehov.

På Social- og psykiatriområdet:

  • Akutophold: Omfatter borgere med et massivt behov for akut overnatning i en midlertidig periode. Sukkertoppen har et antal pladser, som bruges til akutovernatning, trænings- og vurderingsophold. Akutovernatning er typisk en enkelt overnatning, men der kan i særlige tilfælde være mulighed for akutovernatning flere nætter i træk.

    Akutophold kan vare fra 1-5 døgn. I særlige tilfælde op til 10 døgn.

  • Afklaringsophold: Et tilbud til borgere med henblik på at opretholde eksisterende funktionsniveau eller stabilisere funktionsniveau og afdække borgerens funktionsniveau med beskrivelse af fremtidige behov for socialpædagogisk støtte og/eller personlig og praktiske pleje.

  • Træningsophold:​ Opholdet på Sukkertoppen er en mulighed for personer med psykiatriske og sociale problemstillinger, der bor i eget hjem, men som har behov for en kortvarig og målrettet indsats i et døgntilbud.

    Formålet med et træningsophold er at forbedre evnen hos borgere med psykiatriske og sociale problemstillinger til at klare en dagligdag i eget hjem. Indsatsen kan være målrettede, afgrænsede problemstillinger som f.eks. vanskeligheder ved at håndtere utryghed, tendens til isolation m.m.

    I samarbejde med borgerens sagsbehandler og eventuelt i samarbejde med netværk og kontaktperson tilbyder Vejle Kommune et planlagt, individuelt og afgrænset træningsforløb for den enkelte borger, som har behov for en særlig indsats for at få genskabt en hverdag.

  • Vurderingsophold: En mulighed for borgere med psykiatriske eller sociale problemstillinger, som har behov for at få udarbejdet en grundig vurdering af de psykiske, sociale, fysiske, daglige, praktiske ressourcer og begrænsninger.

    Formålet med et vurderingsophold er at vurdere funktionsniveau og udviklingspotentiale hos en borger med forskellige psykiatriske og sociale problemstillinger.

    På et vurderingsophold planlægges indsatsen i samarbejde med sagsbehandler, netværk og professionelle hjælpere/behandlere. Gennem træning af psykiske, sociale, fysiske og praktiske færdigheder vurderer vi det aktuelle funktionsniveau og potentialet for at udvikle funktionsniveauet. Vurderingen kan bruges som grundlag for bevilling af fremtidig hjælp og støtte.

    Varigheden af alle ophold beror på en konkret og individuel vurdering.

Formålet med akut- og træningsophold er, at disse bidrager til, at borgeren kan fastholde egen bolig. Herunder forebygge mere indgribende behandlingsmæssige og/eller socialpsykiatrisk indsats.

Formålet med vurderingsophold er, at opholdet skal bidrage til at udrede borgerens funktionsevne og afdækning af støttebehov.

Kvalitetsstandard for Servicelovens § 108

Servicelovens § 108-lignende boformer (støtte i boformer efter Almenboliglovens § 105 stk. 2), Lovgrundlag

Vejle Kommune tilbyder ophold i boformer, der er oprettet jf. Servicelovens § 108 til borgere, der er i målgruppen for et længerevarende botilbud. Kommunen tilbyder også ophold i almene ældreboliger, som er oprettet efter Lov om Almene Boliger (Almenboligloven) til borgere, der er i målgruppen for længerevarende botilbud.

For borgere i botilbud jf. Almenboligloven visiterer Myndighedsafdelingen jf. Servicelovens §§ 83 og 85. Jf. Servicelovens § 85 skal kommunen tilbyde hjælp, omsorg eller støtte og optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov for det på grund af betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

De to forskellige lovgrundlag for længerevarende botilbud betyder, at rammen for botilbud er forskellig, men indholdet i borammen vil i begge tilfælde udmåles efter serviceydelser efter §§ 83 og 85. Derfor er begge boformer dækket af denne kvalitetsstandard.

Målgruppe for længerevarende botilbud

Borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Funktionsnedsættelsen skal være omfattende i en sådan grad, at vi ikke vurderer, at det er muligt at kompensere borgeren gennem mindre indgribende foranstaltninger.

Ved akut behov i forbindelse med fysisk eller psykisk sygdom foretager Myndighedsafdelingen en vurdering, som sikrer, at det ikke er en hospitalsindlæggelse, borgeren har brug for.

Hvad er formålet med indsatsen?

  • At sikre støtte til borgere, der på grund af varigt nedsat funktionsevne ikke kan klare sig i eget hjem
  • At udvikle, genskabe, fastholde eller kompensere for den nedsatte funktionsevne

Herudover knytter der sig individuelle og specifikke indsatsmål i forhold til den enkeltes ophold i et længerevarende botilbud.

Indsatsens indhold

Indholdet i indsatsen i længerevarende botilbud dækker over borgerens behov for praktisk hjælp og personlig pleje, socialpsykiatrisk og socialpædagogisk/psykosocial indsats, pædagogisk ledsagelse og aktivitets - og samværstilbud.

I forbindelse med afgørelse om ophold i længerevarende botilbud vil der i samarbejde med borgeren blive udarbejdet en handleplan jf. Servicelovens § 141 med individuelle og specifikke indsatsområder. Generelt gælder, at der ikke ydes lægelig, psykologisk eller fysioterapeutisk behandling.

Krav til leverandøren

Den enkelte leverandør skal sikre, at:

  • Borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov.
  • Borgeren skal opleve støtte og hjælp med fokus på at gøre brug af egne ressourcer, så borgeren kan genskabe færdigheder eller vedligeholde disse.
  • Borgeren skal motiveres til at tage initiativ til aktivitet og træning i daglige gøremål, så egne ressourcer inddrages i udførelsen.
  • Borgeren skal støttes og vejledes i sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter.
  • Borgeren skal opleve, at indsatsen tilrettelægges og leveres i samarbejde med tilbuddet, så borgerens selvbestemmelse, normer og hverdagsliv respekteres, bevares og styrkes.

Indsatsens varighed

Der kan ikke sættes tidsperspektiv på længerevarende botilbud, da tilbuddet kan være varigt.

Hvem leverer indsatsen?

Indsatsen leveres i et § 108 botilbud eller botilbud jf. Almenboligloven.

En samlet oversigt over botilbud findes på Socialstyrelsens Tilbudsportal: Tilbudsportalen.dk

Er der frit valg?

Valget af botilbud sker i samarbejde med borgeren. Borgeren har som udgangspunkt ret til frit valg jf. servicelovens § 108 stk. 2 i et sammenligneligt botilbud (indhold, pris og godkendelse/match fra opholdskommune).

Kompetencekrav til leverandøren

Det er leverandørens ansvar, at der altid er ansat personale, der har de relevante faglige kvalifikationer til at løse opgaven.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Det er borgeren, der betaler for ophold/leje.

Betalingen for ophold i et længerevarende botilbud er forskellig afhængig af, om det er et botilbud jf. Servicelovens § 108 eller et botilbud jf. Almenboligloven.

I forbindelse med afgørelsen om botilbud jf. Servicelovens § 108 træffer visiterende myndighed afgørelse om egenbetaling jf. Servicelovens § 163. Borgeren skal have et boligdokument på boligen.

Handlekommunen fastsætter betaling for ophold i botilbuddet, herunder el og varme. Borgeren skal afholde egenbetalingen af sin arbejdsindtægt, førtidspension, kontanthjælp eller anden indtægt.

I boliger opført efter Almenboligloven indgår den enkelte borger, der anvises en bolig, en lejekontrakt med udlejer, og borgeren betaler husleje i henhold til lejekontrakten.

Hvordan følges der op på indsatsen?

Hvor ofte der følges op på opholdet (det personrelaterede tilsyn) beror altid på en individuel og konkret vurdering. Som minimum efter 3 måneder fra indflytning og derefter hvert eller hvert andet år, afhængigt af hvilken målgruppe der er tale om jf. opfølgningskadencen, se bilag 4.

Opfølgning sker på baggrund af statusbeskrivelse.

Sagsbehandler vil i opfølgningen have fokus på effekten af opholdet og borgerens progression og i hvilket omfang § 141 handleplanens individuelle og specifikke indsatsområder er nået. Herunder, om der er nye indsatsområder, der skal arbejdes med, for at opnå formålet med opholdet.

Dokumentation

Botilbuddet skal med baggrund i den visiterede myndigheds handleplan inden for de første måneder i samarbejde med borgeren udarbejde en indsatsplan, der løbende opdateres. Indsatsplanen beskriver, hvordan borgeren bedst kan samarbejde om indsatserne for at nå målene.

Botilbuddet udarbejder en status på forløbet forud for opfølgningsmøderne.

Vejle Kommunes tilbud

På handicapområdet:

  • Bo-Vejle:
    • Bredballe Byvej 43 & 67, Vejle ­
    • Grundet Bygade 19a og 19b, Vejle ­
    • Ringdams Kobbel 163, 165 & 167, Vejle ­
    • Søndermarken, Give
  • Postens Vej
  • Udviklingscenter De 2 gårde ­
    • Fuglekær ­
    • Rønnevang 1-5
  • Postens Vej
  • Skansebakken
  • Spurvetoften

På social- og psykiatriområdet:

  • Sukkertoppen
  • Tinghøj
  • Ved Sønderåen

Kvalitetsstandard for Servicelovens § 109

Ophold på krisecentre § 109, kvalitetsstandard og formål

Iht. bekendtgørelse af 631 af 15. juni 2006 skal kommunen fastsætte en kvalitetsstandard for kommunes krisecenter.

Formålet med kvalitetsstandarden er at beskrive kommunes serviceniveau, så man som borger kan se, hvilken service man kan forvente i Vejle Krisecenter.

Lovgrundlag for ydelsen

I henhold til Servicelovens § 109 skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder og deres eventuelle børn, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i nære relationer såvel fysisk som psykisk.

Målgruppe

Voldsramte kvinder med lovligt opholdsgrundlag i Danmark. Børn til de voldsramte kvinder kan også få ophold på krisecentre. Målgruppen kan henvende sig anonymt.

Indhold og hensigt med ophold på krisecentre

  • At tilbyde voldsramte kvinder og børn midlertidigt ophold, støtte og omsorg
  • At sikrer, at opholdet er kortest muligt
  • At støtte kvinderne i at stabilisere aktuelle krisesituation og støtte til at få skabt et overblik over egen situation
  • At skabe et tilbud, der bygger på hjælp til selvhjælp
  • At lave en plan for, hvad kvinden ønsker at opnå med opholdet, og sikre et helhedsorienteret perspektiv

Derudover

  • At rådgive og formidle viden om vold og voldsforebyggelse i nære relationer til relevante aktører

Ydelsens omfang

Et ophold på Krisecenter er et midlertidigt døgnophold.

Koordinerende rådgivning: I Vejle Kommune varetages den koordinerende rådgivning af Myndighedsafdelingen. Når en borger tager ophold på et Krisecenter, orienteres Vejle Kommune herom inden for 3 hverdage. Sagsbehandler iværksætter hurtigst muligt herefter en indledende koordinerende rådgivning til borgeren ift. dennes muligheder for hjælp efter anden lovgivning.

Den koordinerende rådgivning gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i Vejle Kommunes øvrige tilbud.

Rådgivningen iværksættes, senest når forberedelsen til udflytning fra krisecenteret påbegyndes, og gives, indtil kvinden og eventuelle børn er etableret i egen bolig.

Psykologbehandling: Under opholdet tilbydes psykologbehandling til alle børn, som ledsager deres mor. Behandlingen skal varetages af en autoriseret psykolog, og der gives mellem 4 og 10 timers behandling afhængigt af barnets behov.

Kvinden tilbydes op til 10 timers psykologbehandling.

Leverandører af krisecentre

I Vejle Kommune er der beliggende tre krisecentre:

  • Vejle Krisecenter (9 pladser).
  • Sønderbrogade Krisecenter har (13 pladser).
  • Vejle Ådal Krisecenter har (9 pladser).

Der findes derudover også krisecentre i andre kommuner og regioner. De forskellige tilbud kan findes på www.tilbudsportalen.dk

Er der frit valg?

Kvinden kan selv henvende sig direkte til krisecentrene uden forudgående visitation fra Vejle Kommune. Det er lederen af krisecenteret, der træffer afgørelsen om optagelse. Hvis der ikke er plads på det pågældende krisecenter, hvor kvinden er berettiget et ophold, er lederen forpligtiget til at hjælpe kvinden til et ophold på et andet krisecenter.

Egenbetaling for ophold på Krisecenter

Ved ophold på krisecentre er der fastlagt en egenbetaling på 93,38 kr./pr. døgn.

Niveauet for egenbetalingen for ophold på krisecentret bliver reguleret én gang om året pr. 1. januar med pris- og lønudviklingen.

Satserne for egenbetalingen dækker selve opholdet, herunder kost, betaling for el, varme og betaling for eventuelle medfølgende børn.

Kvinden kan søge hjemkommunen om hel eller delvis nedsættelse af sin egenbetaling. Som led i vurderingen heraf indgår, om kvinden opretholder egen bolig samtidigt og kvindens økonomiske råderum i øvrigt. Kvinder uden indtægt skal ikke afholde egenbetaling og har ret til et beløb til personlige fornødenheder. Denne ret består, indtil der foreligger et indtægtsgrundlag.

Brugerindflydelse

Kvinderne har indflydelse på deres mål med opholdet og de indsatser, der gives under opholdet. Mål og indsatser dokumenteres i en opholdsplan, der kan indgå i den kommunale handleplan.

I forhold til de konkrete indflydelsesmuligheder henvises til de lokale beskrivelser og eventuelle husorden for de enkelte krisecentre.

Kompetencekrav til leverandør

Leverandør af krisecentre skal være godkendt på tilbudsportalen, og krisecentrene er underlagt socialtilsynet.

Hvad angår personalepolitik herunder målsætning for kompetenceniveau og efteruddannelse for personalet på krisecentrene henvises til krisecentrenes lokale beskrivelser og socialtilsynets tilsynsrapporter for stederne.

Dette gælder også fysiske forhold, fællesfaciliteter og krisecentrenes lokale konkret fastlagt værdisæt.

Klagemulighed

Indskrevne kvinder/borgere kan kontakte nærværende krisecenter, hvis der er utilfredsstillende forhold på krisecentret.

Klager over afslag på ophold: Hvis borger ikke er tilfreds med afslaget, kan der klages over afgørelsen til nærværende krisecenter. Klagen kan være skriftlig eller mundtlig og skal modtages senest fire uger fra afgørelsen er modtaget.

Når krisecentret modtager klagen, genvurderer de sagen. Inden for 4 uger tager Krisecentret stilling til, om de kan give kvinden helt eller delvist medhold i klagen, eller om de fastholder afgørelsen.

Hvis krisecenteret fastholder afgørelsen, sender krisecentret klagen til Ankestyrelsen sammen med sagens øvrige relevante dokumenter. Borgeren får besked fra Ankestyrelsen, når de har modtaget klagen.

Klage over bekymrende forhold på krisecenteret: Socialtilsynet fører tilsyn med alle krisecentre i Danmark.

Alle, der oplever eller får kendskab til bekymrende forhold på et krisecenter, kan henvende sig anonymt med oplysninger til Socialtilsynet på tilsynets hjemmeside eller kontakte Vejle Kommune.

Del 5

Bilag 1 - Indsatsomfang i bruttotid for Støtte jf. Serviceloven § 85

Pakkenavn

Bruttotid/gennemsnitlig tid pr. uge

ATA pr. uge/Gennemsnitlig ATA pr. uge Antal indsatser

Uvisiterede indsatser:

Kræver ingen bevilling. Alle borgere med funktionsnedsættelse kan henvende sig

  Der er mulighed for at henvende sig i Cafe Pap, Papirfabrikken, Huset, Cafe Himmelblå, Dalhuset og Parkhuset, Værestederne i Egtved og Give og Akutteamet i tilbuddenes åbningstid.  
Trin 1 (primært telefonisk kontakt - enkelte borgere får besøg hver 14. dag) 1,06 time (1t og 2 min)

Gennemsnit 0,7 timers (42 min) støtte/uge

1-2
Trin 2 2,05 timer (2t og 3 min) Gennemsnit 1,4 timers (1t og 24 min) støtte/uge 2-3
Trin 3 4,10 timer (4t og 6 min) Gennemsnit 2,8 timers (2t og 48 min) støtte/uge 3-4
Trin 4 6,20 timer (6t og 12 min) Gennemsnit 4,2 timers (4t og 12 min) støtte/uge 4-5
Trin 5 8 timer Gennemsnit 5,6 timers (5t og 36 min) støtte/uge 5-6

BILAG 2 - Pris for § 85 indsatser

Socialpsykiatrisk støtte X kr. pr. døgn

Prisen for en moderat pakke fastsættes årligt og fremgår af BI (Business intelligence).

Årligt: svarende til 7 døgn x X kr. x 52 uger for moderat støtte.
Socialpædagogisk støtte Y kr. pr. døgn Årligt: svarende til 7 døgn x Y kr. x 52 uger for moderat støtte.

 

Eksempel på beregning af omkostningen ved de forskellige pakker:

Trin 1: 7 døgn / 2 x X kr. = X kr. pr. uge
Trin 2: 7 døgn x X kr. = X kr. pr. uge
Trin 3: 2 x 7 døgn x X kr. = X kr. pr. uge
Trin 4: 3 x 7 døgn x X kr. = X kr. pr. uge
Trin 5: 4 x 7 døgn x X kr. = X kr. pr. uge

BILAG 3 - Udmåling og støtteomfang §§ 103 og 104

Udmålingen er angivet i procent, som angiver beskæftigelsestilbuddets omfang i dage. Det vil sige det antal hele eller halve dage, hvor borgeren er i beskæftigelsestilbuddet eller aktivitets- og samværstilbuddet pr. uge. Borgerens arbejdstid vil altid være inden for tilbuddets åbningstid.

Indsatser Indskrivningsprocent Antal arbejdsdage
§ 103 50 2 ½ dag pr. uge eller 5 ½ dage
§ 103 100 5 dage pr. uge
§ 104 40% 2 dage pr. uge eller 4 ½ dage (tilbydes ikke fredag)
§ 104 50% 2 ½ dage pr. uge (tilbydes ikke fredag)
  60% 3 hele dage pr. uge (tilbydes ikke fredag)
  70% 3 ½ dage pr. uge (tilbydes ikke fredag)
  80% 4 hele dage pr. uge
(tilbydes ikke fredag)

BILAG 4 – Opfølgningskadence

Opfølgningskadence gældende for §§ 84, 85, 97, 100, 102, 103, 104, 107, 108 og ABL § 105

§ 108 og ABL § 105, udviklingshæmmede, Vejle tilbud (Bo-Vejle, Postens Vej, Skansebakken, De to Gårde og Spurvetoften)

Personlig opfølgning hvert 2. år med baggrund i skriftligt opfølgningsskema.

Takstvurdering ift. sammenhæng mellem borgers støttebehov, faglig indsats og takst foretages 1 x årligt (de første 3 år).

Afvigelser i opfølgningskadence aftales med faglig konsulent i Myndighedsafdelingen.

§ 108 og ABL § 105, udviklingshæmmede, borgere i andre kommuner og private tilbud.

Personlig opfølgning 1 x årligt med baggrund i skriftligt opfølgningsskema.

§ 107 Handicap & Socialpsykiatri, alle målgrupper:

Personlig opfølgning og takstvurdering efter 3. mdr. Ingen status.

Herefter opfølgning og vurdering af behov, indsats og takst minimum hver 6. mdr. med baggrund i skriftligt opfølgningsskema.

Målsætningen er, at alle § 107 forløb løbende vurderes i forhold til tidsperspektivet for indsatsen.

§ 108 og ABL § 105, målgruppe ASF og senhjerneskade:

Personlig opfølgning og takstforhandling efter 3. mdr. Ingen status.

Herefter opfølgning og vurdering af behov, indsats og takst ved personligt fremmøde min. hver 6. mdr. med baggrund i status (indtil 3 år fra indflytningsdato).

Efter 3 år er der personlig opfølgning og vurdering af behov, indsats og takst 1 x årligt med baggrund i skriftligt opfølgningsskema.

Afvigelser i opfølgningskadence aftales med faglig konsulent i Myndighedsafdelingen.

§ 108 og ABL § 105, socialpsykiatri, målgruppe sociale sager, personlighedsforstyrrelse, bipolar lidelse, skizofreni, angst, spiseforstyrrelse, misbrug, ADHD mm:

Personlig opfølgning og vurdering af behov, indsats og takst efter 3. mdr. Ingen status. Herefter opfølgning ved personligt fremmøde min. hver 6. mdr. med baggrund i skriftligt opfølgningsskema.

Vurdering af behov, indsats og takst 1 x årligt.

Afvigelser i opfølgningskadence aftales med faglig konsulent i Myndighedsafdelingen.

Generelt omkring alle Vejle kommunes botilbud § 107, § 108 og ABL § 105.

I situationer hvor borgerens tilstand/adfærd ændrer sig så markant, at ekstra ressourcer i en periode er påkrævet, skal afdelingslederen i de respektive tilbud drøfte behovet med Psykiatrichefen eller Handicapchefen. Herefter sendes ansøgningen til vurdering og godkendelse ved Myndighedschefen. Sagen følges tæt af Myndighed ved individuelt tilrettelagte opfølgninger, der aftales med faglig konsulent.

Som udgangspunkt laves aftalen om ekstra ressourcer uden brug af eksterne vikarbureauer.

§§ 109 og 110, Krisecenter og forsorgshjem:

Senest 3 dage efter borgeren har taget ophold på forsorgshjem, skal Myndighedsafdelingen modtage oplysning herom. Borgerens opholdsplan skal foreligge forud for opfølgning senest 14 dage efter, Vejle Kommune er blevet bekendt med borgerens ophold. Herefter opfølgning minimum hver 14. dag ved Teams møder eller ved personligt fremmøde.

Afvigelser i opfølgningskadence aftales med faglig konsulent i Myndighedsafdelingen.

§ 100, Merudgift:

Opfølgning 1 x årligt.

§§ 84 og 97, Aflastning og Ledsagerordning:

Opfølgning minimum 1 x årligt v. personlig, administrativ, Teams møder eller telefonisk kontakt.

§ 85, Socialpædagogisk støtte, alle målgrupper:

Første opfølgning foretages efter 3 måneder. Derefter opfølgning hver 6. måned. Støtteniveau/trin vurderes ved hver opfølgning. Alle opfølgninger er ved personligt fremmøde eller virtuelt møde via Teams.

Når en borger har modtaget § 85 støtte i samme støtte omfang i 12 mdr., skal sagen drøftes i sparringsgruppen. Når en borger har modtaget § 85 støtte ud over 12 mdr., skal sagen drøftes i sparringsgruppen hver 6. mdr.

§ 102, tilbud af behandlingsmæssig karakter:

Der foretages personlig opfølgning efter 6 sessioner med baggrund i skriftlig status fra leverandøren.

§ 104, Aktivitets og samværstilbud, handicapområdet:

Personlig opfølgning hvert 2. år ved fælles møde med botilbud og dagtilbud med baggrund i skriftligt opfølgningsskema. For borgere i § 104 tilbud, som ikke bor i botilbud, afholdes opfølgning med sammen med Karriereværkstedet.

§ 103, Beskyttet beskæftigelse for social og psykiatri og handicapområdet:

Personlig opfølgning hvert 2. år med baggrund i status.

Sidst opdateret: