Kvalitetsstandarder og serviceniveau for seniorområdet 2024

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

Træningen skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer som eksempelvis ensomhed og isolation.

• Personlig hygiejne (vaske sig, kropspleje, af- og påklædning)
• Toiletbesøg/bleskift
• Mobilitet (færden i forskellige omgivelser, forflytte sig, ændre kropstilling, bruge transportmidler)
• Anrette mad
• Ernæring (spise, drikke, fødeindtagelse)
• Indkøb (færden til/fra nærliggende supermarked)
• Hverdagens aktiviteter (f.eks. opvask, affald og tømme postkasse)
• Rengøring
• Tøjvask
• Instruktion og oplæring i brug af hjælpemidler med henblik på at tage kompressionsstrømper af (bevilliget efter servicelovens §112)
• Kontakt og kommunikation – mundtlig, skriftlig og nonverbal (f.eks. oplæring i brug af mobiltelefon, læse post)
• Deltage i sociale aktiviteterBorger og terapeut arbejder målrettet på, hvad der kan sættes i stedet for, når træningen afsluttes, så borger kan opretholde opnået funktionsevne.

• Passive behandlinger (f.eks. massage, udspænding, ultralydsbehandling og lignende som primær behandling)
• Oplæring i brug af selvanskaffede småhjælpemidler

Borgere, der har behov for forudsætningstræning (eks. ledbevægelighed, kraft, tonusnormalisering, balance mm), for at kunne opnå højere grad af selvstændighed i hverdagsaktiviteter. 

Borgere, der over en kortere periode har oplevet et funktionsfald i forhold til at udføre en eller flere af hverdagens aktiviteter. Funktionsevnenedsættelsen skal være af en sådan grad, at borgeren har vanskeligt ved at udføre en eller flere af hverdagens opgaver uden hjælp.

Borgeren skal kunne deltage aktivt og kunne samarbejde om træningen.

Borger kan ikke bevilliges genoptræning, hvis der er anden træningsindsats (fx GOP, vederlagsfri fysioterapi, vedligeholdende træning), hvor formålet er sammenfaldende.

Genoptræning er en tidsbegrænset indsats.

Genoptræningens varighed vurderes individuelt og beror på en konkret individuel vurdering.

Vi udarbejder en plan for genoptræningen i samarbejde med borger, evt. pårørende og terapeuten/fagprofessionelle.

På baggrund af mål for genoptræningen aftaler vi, hvor og hvordan træningen skal foregå.

Vejle Kommune

Borgeren kan forvente at:

• der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen
• blive kontaktet af leverandøren senest fem hverdage efter afgørelsen, medmindre behovet kræver en hurtigere indsats
• genoptræningen iværksættes senest fem hverdage efter kontakten fra leverandøren
• træningen kan flyttes inden for fem hverdage ifølge aftale med borgeren. Leverandør kan ikke aflyse træningen
• blive tilbudt en erstatningstid til genoptræning, hvis borgeren aflyser aftalen på grund af anden aftale med sundhedsvæsenet
• blive kontaktet af terapeuten, hvis der afviges fra det aftalte tidspunkt
• der er opstillet et klart mål med træningen
• genoptræningen i videst muligt omfang foregår evidensbaseret
• genoptræningen skal afspejle sig i udførelsen af alle hverdagens opgaver på alle tider af døgnet

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At borger bevarer sine fysiske, psykiske og sociale færdigheder, med henblik på at borger kan klare mest muligt selv i hverdagsaktiviteter og rutiner.

Træningen skal bidrage til at fastholde nuværende funktionsevne og forebygge ensomhed og isolation.

Forudsætningstræning for at kunne udføre nedenstående:  

• Personlig hygiejne
• Toiletbesøg
• Mobilitet
• Anrette mad
• Ernæring
• Indkøb
• Hverdagens aktiviteter
• Rengøring
• Tøjvask
• Deltage i sociale aktiviteter

• Passive behandlinger (f.eks. massage, udspænding, ultralydsbehandling og lignende).

Borgere der mentalt og/eller fysisk er ude af stand til selv at vedligeholde væsentlige funktioner i hverdagen, og hvor det fagligt vurderes, at der kan være udbytte af træningen.

Borgere der kan deltage aktivt.

Borgere kan ikke bevilliges vedligeholdende træning, hvis de på egen hånd kan vedligeholde funktioner ved at benytte eksempelvis idrætsforeninger, ældreidræt, gigtforeningen eller andre foreninger, uanset afstand til tilbuddet.

Borgere kan ikke bevilliges vedligeholdende træning, hvis der er anden træningsindsats, hvor formålet er sammenfaldende (f.eks. genoptræningsplan, vederlagsfri fysioterapi).

Ved behov eller minimum en gang årligt gør trænende terapeut sammen med borger status på vedligeholdende træning, som sendes til visitator.

Borgeren aftaler i samarbejde med terapeuten, hvornår og hvordan træningen tilrettelægges.

Træningen leveres som udgangspunkt 1-3 gang om ugen afhængigt af borgerens motivation og ressourcer og skal afspejle sig i udførelsen af alle hverdagsaktiviteter på alle tider af døgnet.                                                                                                                  

Vejle Kommune

Borgeren kan forvente at:

• der er truffet afgørelse inden for 20 hverdage efter henvendelsen
• blive kontaktet af leverandøren senest fem hverdage efter afgørelsen
• vedligeholdende træning iværksættes senest fem hverdage efter kontakten fra leverandøren
• træningen kan flyttes inden for fem hverdage ifølge aftale med borgeren, da leverandør ikke kan aflyse træningen
• blive tilbudt en erstatningstid til vedligeholdende træning, hvis borgeren aflyser aftalen på grund af anden aftale med sundhedsvæsenet
• blive kontaktet af terapeuten, hvis der afviges fra det aftalte tidspunkt
• der er opstillet et klart mål med træningen.

Træningen er gratis.
Transport til træning kan bevilliges. Der er egenbetaling i henhold til Vejle Kommunes gældende takstblad.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At rehabilitere borger til at genvinde størst mulig mestringsevne og bidrage til at afhjælpe følger af fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevnetab.

At støtte borger i at blive og forblive uafhængig af hjælp, bl.a. med hjælpemidler og kompenserende teknikker.

Rehabiliteringsforløb kan gives inden for de visiterede personlige og praktiske opgaver og kan gives som:

• Vejledning
• Verbal og fysisk guidning
• Støtte i struktur dvs. støtte i at planlægge, igangsætte, gennemføre og fastholde personlige og praktiske opgaver
• Fastholdelse i formål og arbejdsmetoder, der er aftalt med borgeren

Rehabiliteringsindsatser kan visiteres enkeltvis eller samtidigt afhængigt af borgeres mål, ønsker og rehabiliteringspotentiale. Rehabiliteringsindsatsen bevilliges sideløbende med den relevante personlige og/eller praktiske indsats.

Ved afslutning af rehabiliteringsforløb planlægger vi med borger, hvordan han/hun kan vedligeholde den opnåede funktionsevne.

Instruktion og oplæring i brug af hjælpemidler med henblik på at tage kompressionsstrømper af og på.

Forudsætningstræning, der er nødvendig for, at borger kan varetage hverdagsaktiviteter.

Træning uden for hjemmet, hvor resultaterne ikke kan overføres til hjemmet.

Borgere, der søger om og findes berettiget til hjælp efter Serviceloven § 83.

Rehabiliteringsindsats visiteres som udgangspunkt til alle nye borgere og til borgere med forværring i funktionsevnen.

Borgere med nedsat funktionsevne, hvor det vurderes realistisk, at de med et kortere og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb kan forbedre deres funktionsevne.

Rehabilitering er en målrettet og tidsbegrænset indsats, der som udgangspunkt gives i 2-4 uger. Indsatsen kan forlænges ved behov.

Ved nye borgere afholder leverandør et opstartsmøde, hvor de formål, der fremgår af afgørelsen, konkretiseres og omsættes til individuel udarbejdet indsatsmål og handleanvisninger mellem borgere og terapeut.

Ved afslutning af indsatsen modtager visitator en status for forløbet, og borgerens hjælp og funktionsniveau revurderes.

Der er mulighed for frit valg af leverandør, men valget skal følge den leverandør, der er valgt til personlige og praktiske opgaver.

Borgeren kan forvente at:

• afgørelse om rehabilitering træffes senest fem hverdage efter henvendelse

• rehabilitering sættes i gang snarest muligt efter afgørelsen og senest fem hverdage efter afgørelsen

• senest fem hverdage efter afgørelsen skal der være afholdt opstartsmøde med terapeuten.

Der vil blive målt på effekten af rehabiliteringsindsatsen.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.

Hjælpen til rengøring kan omfatte opgaver i aftalte rum som udgangspunkt 70 m².

Rengøring af gulve:

• Igangsætning og tømning af robotstøvsuger.
• Igangsætning og tømning af robotgulvvasker.
• Rengøring af gulve uden brug af robot i særlige tilfælde.

Rengøring af badeværelse:

• Afvaskning af håndvask og tilstødende væg/fliser.
• Afvaskning af toilet og renholdelse af kumme.
• Aftørring af øvrigt inventar udvendigt (f.eks. spejl/toiletskab).
• Aftørring af bruserum eller badekar, hvis det benyttes.

Køkken:

• Aftørring af køkkenbord.
• Aftørring af hårde hvidevarer udvendigt ved behov.
• Aftørring af synlige pletter på køkkenlåger udvendigt ved behov.
• Aftørring af køleskab/mikroovn indvendig ved behov.
• Rengøring under køkkenvasken ved skraldespanden ved behov.

Tørre støv af/andre opgaver:

• Aftørring af støv af på vandrette flader, vindueskarme, borde og hylder.
• Fjernelse af spindelvæv under hensyn til APV.
• Nips og indbo flyttes i begrænset omfang.
• Efter behov tørres der desuden støv af på tv, spejle, lamper, dørgreb.
• Rengøring af daglig benyttet møbel.
• Aftørring af benyttet hjælpemiddel.
• Skift af sengelinned.
• Oprydning kan indgå i forbindelse med nævnte opgaver.

Robotstøvsuger og robotgulvvasker anses som sædvanligt indbo, som borger selv skal anskaffe.

Behovet for udvidet rengøring beror på en konkret vurdering af borgerens behov og skal være nødvendig og i tæt tilknytning til de huslige opgaver i hjemmet.

Følgende indgår som udgangspunkt ikke:

• Rengøring af gulve hvor en robot kan løse opgaven.
• Vinduespudsning udvendig.
• Ekstra rengøring, herunder vask af gardiner, persienner, fodlister, paneler, pudsning af kobber og sølvtøj.
• Ekstra rengøring på grund af husdyr.
• Rengøring ved flytning og efter håndværkere.
• Afkalkning af badeværelse.
• Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring.
• Vende og støvsuge madrasser.
• Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende mv.

Opgaver som husstanden selv kan klare.

Borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan gøre rent.

Borgere, der ikke er i stand til at varetage rengøringen fordelt over 21 dage.

Forud for bevilling skal borgerens funktionsevne være afdækket, og det skal vurderes, hvorvidt et rehabiliteringsforløb efter Serviceloven § 83a eller en genoptræning § 86. stk. 1 kan forbedre borgerens funktionsniveau.

Ved vurderingen af det konkrete behov for hjælp skal visitator bedømme borgerens samlede situation. Der skal bl.a. tages hensyn til, om øvrige medlemmer af den fælles husstand kan deltage i at udføre opgaver i hjemmet.

Ansøgerens pårørende og eventuelle logerende har ikke ret til at få del i hjælpen, medmindre der er truffet en særskilt afgørels

Praktisk hjælp tilbydes som udgangspunkt en gang hver tredje uge på hverdage i tidsrummet fra kl. 7.00-17.00.

Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren, hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges – dvs. at hjælpen også kan tilrettelægges over flere besøg.

Velfærdsteknologiske hjælpemidler skal bruges, hvor det er muligt.

Når borgeren modtager hjælp i eget hjem, bliver borgerens hjem en arbejdsplads. Hjemmet skal før hjælpen sættes i gang indrettes, så arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes.

Der er mulighed for frit valg af leverandør og indsatsen er omfattet af retten til en selvudpeget hjælper. Se mere under “Frit valg § 94”.

Borgeren kan forvente at:

• der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen
• blive kontaktet af leverandøren senest syv hverdage efter afgørelsen
• Hjælpen som udgangspunkt er iværksat senest 10 hverdage efter afgørelsen
• Ved behov for hurtig iværksættelse af rengøring kan hjælpen aftales og iværksættes inden for syv hverdage
• leverandøren ikke kan aflyse hjælpen
• hjælpen kan flyttes ifølge aftale med borgeren inden for fem hverdage
• blive tilbudt en erstatningstid til rengøring, hvis borgeren aflyser aftalen på grund af anden aftale med sundhedsvæsenet

Der kan ikke visiteres til indsatsen, hvor det vurderes, at andre i husstanden kan varetage opgaven, eller hvor hjælpemidler kan afhjælpe funktionsevnetabet.

Hvis der er større børn i hjemmet, kan vi ikke stille større krav til børnene, end hvad der normalt forventes af et alderssvarende barn.

Der gives ikke rengøring for at støtte op om en social aktivitet eller forløb i jobcenter.

Der gives som udgangspunkt ikke aflastende rengøring til pårørende, der passer ægtefælle. Der kan dog bevilges aflastende rengøring til husstanden, hvor borger har et omfattende behov for pleje, og hvor denne pleje ydes helt eller delvist af ægtefælle/samboende, som i forvejen ikke er aflønnet for at varetage plejen. Hjælpen ydes som afløsning.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.

Tøjvask i egen vaskemaskine, på vaskeri eller i fælles vaskeri.

• Sortere vasketøj
• Vaske tøj i vaskemaskine
• Tørre tøj
• Lægge tøj sammen
• Lægge tøj på plads
• Transport af tøj til og fra fællesvaskeri i tilknytning til bolig eller møntvaskeri, hvis der ingen vaskemaskine er i tilknytning til boligen
• Skift af sengelinned
• Vask af f.eks. sejl, vendelagen m.m.

• Vask i hånden
• Strygning af tøj
• Rulning af tøj
• Reparationer af tøj
• Ekstra vask efter dyr
• Opgaver som husstanden selv kan klare

Borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan vaske tøj.

Forud for bevilling skal borgeres funktionsevne være afdækket, og det skal vurderes, hvorvidt et rehabiliteringsforløb efter Servicelovens § 83a eller en genoptræning § 86.stk. 1 kan forbedre borgerens funktionsevne.

Ved vurderingen af det konkrete behov for hjælp, skal visitatorer bedømme borgerens samlede situation. Der skal bl.a. tages hensyn til, om eventuelle øvrige medlemmer af den fælles husstand kan deltage i at udføre opgaver i hjemmet.

Ansøgerens pårørende og eventuelle logerende har ikke ret til at få del i hjælpen, medmindre der er truffet en særskilt afgørelse

Hjælp til tøjvask ydes som udgangspunkt hver anden uge på hverdage i tidsrummet fra 7.00-17.00.

Foregår hjælpen i borgerens eget hjem, bliver borgerens hjem en arbejdsplads. Hjemmet skal før hjælpen sættes i gang indrettes, så arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes.

Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren, hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges, dvs. at hjælpen også kan tilrettelægges over flere besøg.

Der er mulighed for frit valg af leverandør og indsatsen er omfattet af retten til selvudpeget hjælper. Se mere under “Frit valg §94”.

Borgeren kan forvente at:

• der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen
• blive kontaktet af leverandøren senest syv hverdage efter afgørelsen
• hjælpen som udgangspunkt er iværksat senest 10 hverdage efter afgørelsen
• ved behov for hurtig iværksættelse af tøjvask kan hjælpen aftales og iværksættes inden for syv hverdage
• leverandøren ikke kan aflyse hjælpen
• hjælpen kan flyttes ifølge aftale med borgeren inden for fem hverdage
• blive tilbudt en erstatningstid til tøjvask, hvis borgeren aflyser aftalen på grund af anden aftale med sundhedsvæsenet
• blive kontaktet af leverandøren, hvis det aftalte tidspunkt afviger med mere end en time

Indsatsen er gratis.
Der kan forekomme egenbetaling til strøm, vand og sæbe.

Der kan ikke visiteres til indsatsen, hvor det vurderes, at andre i husstanden kan varetage opgaven.

Hvis der er større børn i hjemmet, kan vi ikke stille større krav til børnene, end hvad der normalt forventes af et alderssvarende barn.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.

• Planlægge indkøb
• Bestille varer
• Sætte varer på plads

• At gå i butikker
• Bestille og indkøbe andre varer end dagligvarer

Borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan planlægge, bestille og/eller sætte dagligvarer på plads.

Borgere, der som udgangspunkt ikke modtager anden personlig hjælp i dagtimerne.

Forud for bevilling skal borgerens funktionsevne være afdækket, og det skal vurderes, om et rehabiliteringsforløb efter Servicelovens § 83a eller genoptræning efter § 86.stk. 1 kan forbedre borgerens funktionsniveau.

Ved vurderingen af det konkrete behov for hjælp skal visitator bedømme borgerens samlede situation. Der skal bl.a. tages hensyn til, om eventuelle øvrige medlemmer af den fælles husstand kan deltage i opgaveudførelsen i hjemmet.

Ansøgerens pårørende og eventuelle logerende har ikke ret til at få del i hjælpen, medmindre der er truffet en særskilt afgørelse.

Hjælp til at planlægge indkøb og bestille varer ydes en gang om ugen.

Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren, hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges.

Der er mulighed for frit valg af leverandør og indsatsen er omfattet af retten til udpegning af privat hjælper.

Borgeren kan forvente at:

• der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen
• blive kontaktet af leverandøren senest fem hverdage efter afgørelsen
• hjælpen aftales og sættes i gang samme dag, som behovet bliver kendt, hvis det vurderes som nødvendigt
• leverandøren ikke kan aflyse hjælpen
• hjælpen kan flyttes ifølge aftale med borgeren inden for to hverdage
• blive kontaktet af leverandøren, hvis det aftalte tidspunkt afviger med mere end en time

Der kan ikke visiteres til indsatsen, hvor det vurderes, at andre i husstanden kan varetage opgaven.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.

Samle varer sammen efter bestillingsliste.

Levere og sætte varer på plads. Varerne skal bringes til borgerens køkkenbord, og hvis borgeren har brug for det, sættes køle- og frostvarer på plads.

Der kan ikke leveres dagligvarer, som ikke indgår i dagligvarebutikkens udvalg.

Borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan bestille varer online eller ringe og bestille varer.

Forud for bevilling skal borgerens funktionsevne være afdækket, og det skal vurderes, om et rehabiliteringsforløb efter Servicelovens § 83a eller genoptræning § 86. stk. 1 kan forbedre borgerens funktionsniveau.

Hjælp til indkøb og udbringning af varer ydes én gang om ugen.

Kommunen betaler for levering af dagligvarer op til 50 kg om ugen.

Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren, hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges.

Der kan bevilges én indkøbsordning pr. husstand.

Der er mulighed for frit valg af leverandør inden for de leverandører, som Vejle Kommune har indgået aftale med.

Borgeren kan forvente at:

• der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen
• hjælpen aftales og sættes i gang samme dag, som behovet bliver kendt, hvis det vurderes som nødvendigt
• leverandøren ikke kan aflyse hjælpen
• hjælpen kan flyttes ifølge aftale med borgeren inden for to hverdage
• blive kontaktet af leverandøren, hvis det aftalte tidspunkt afviger med mere end en time
• der går tre døgn, inden borgeren kan benytte indkøbsordningen
• ved akut behov for indkøbsordning kan det iværksættes med kort varsel

Der kan ikke visiteres til indsatsen, hvor det vurderes, at andre i husstanden kan varetage opgaven.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

At borgeren har mulighed for dagligt at få et alsidigt varmt hovedmåltid.
At borger har mulighed for at vælge mellem økologisk og konventionel kost.

Hvad er formålet med indsatsen?

At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.

Ved levering fra Det Danske Madhus anbringes maden i køleskab.
Ved Fritvalgsordningen træffer borger selv aftale med leverandør om, hvor maden anbringes.  

Ved levering fra Det Danske Madhus sker der kontrol af gammel kølemad, køleskabets temperatur og renhed.

Ved Fritvalgsordningen træffer borger selv aftale med leverandør om ovenstående.

Mikrobølgeovn kan stilles til rådighed, ved behov for reparation udskiftes mikrobølgeovnen.

Det køle-/vakuumpakkede mad kan varmes op i mikroovn, ovn eller gryde og serveres efterfølgende.

Når levering sker fra Det Danske Madhus, får borger:

• mulighed for valg mellem økologisk eller konventionel kost.
• instruktion i at bruge mikrobølgeovn.
• instruktion i at udfylde bestillingssedler.

Når levering sker ved Fritvalgsordning:

Borger eller pårørende skal selv administrere madservice, heriblandt bestilling og afbestilling f.eks. ved indlæggelse.

Reparation af køle- og frysefaciliteter.

Det er som udgangspunkt ikke muligt at tilbyde borgere med midlertidig funktionsnedsættelse midlertidig madservice, da der er mulighed for at købe færdiglavede måltider i almindelige dagligvarebutikker

Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke selv kan eller har vanskeligt ved at udføre disse opgaver.

Forud for bevilling skal borgerens funktionsevne være afdækket, og det skal vurderes, om en træningsindsats helt eller delvist kan gøre borgeren selvhjulpen. Borgeren tildeles hjælp i en eventuel træningsperiode jf. Servicelovens § 86 stk. 1 eller § 83a.

Ved vurderingen af det konkrete behov for hjælp skal visitator bedømme borgerens samlede situation. Der skal bl.a. tages hensyn til, om eventuelle øvrige medlemmer af den fælles husstand kan deltage i opgaveudførelsen i hjemmet.

Borgerens pårørende og eventuelle logerende har ikke ret til at få del i hjælpen, medmindre der er truffet en særskilt afgørelse.

Hos Det Danske Madhus er leveringen én gang om ugen på hverdage i tidsrummet fra kl. 8.00-18.00.

Ved Fritvalgsordningen træffer borger selv aftale med en anden madleverandør, om hvornår leveringen sker. Der afregnes for én ugentlig levering.

Madserviceordning har et omfang af minimum fire portioner og maksimalt syv portioner hovedretter, medmindre der er truffet særskilt afgørelse om andet f.eks. ved terminale borgere.

Der er mulighed for at tilkøbe biretter for egen regning, når Det Danske Madhus er valgt som leverandør.

Vejle Kommune har en godkendt leverandør Det Danske Madhus og muligheden for udstedelse af Fritvalgsbevis.

Med Fritvalgsbevis får borgeren mulighed for at købe måltider ved andre leverandører af mad med kommunalt tilskud.

Borgeren kan forvente at:

• der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen
• modtage mad inden for fem hverdage efter visitation, når Det Danske Madhus er valgt som leverandør. Borger laver selv aftale om leveringstidspunkt, hvis de har valgt Fritvalgsleverandør
• menuplanen er varieret sammensat under hensyntagen til Levnedsmiddelstyrelsens- og Nordic Nutricion Recommendations anbefalinger, når Det Danske Madhus er valgt som leverandør
• Fritvalgsleverandører lever op til Vejle Kommunes kvalitetstandard for madservice, heriblandt standarderne for normal kost
• diætkost tager udgangspunkt i Den Nationale Kosthåndbog, når det Danske Madhus er valgt som leverandør
• leverandøren leverer kølemad til en uges forbrug på samme hverdag hver uge, når det Danske Madhus er valgt som leverandør
• leverandøren ikke kan aflyse hjælpen, når Det danske Madhus er valgt som leverandør
• almindelig fuldkost lever op til normal kost til ældre og dækker derved også behovet for diabetiker

Der er en egen betaling for madservice, der fastsættes af Vejle Kommunes byråd én gang årligt.

Betaling kan ske ved træk i offentlig forsørgelsesydelse via udbetaling Danmark eller ved at modtage en regning fra Vejle Kommune.

Ved Fritvalgsbevis kan der ikke ske træk i offentlig forsørgelsesydelse via udbetaling Danmark.

Der kan ikke visiteres til indsatsen, hvis det vurderes, at andre i husstanden kan varetage opgaven.

Hvis der er større børn i hjemmet, kan vi ikke stille større krav til børnene, end hvad der normalt forventes af et alderssvarende barn.

Vi anbefaler, at borgere, der bor i nærheden af et plejecenter med café (øvrige kommunale caféer), benytter sig af dette tilbud. Hvis borger er visiteret til madservice, skal der ikke betales moms. Borger skal medbringe brevet ”orientering om hjælp i hjemmet”. Betaling afregnes efter aftale med det enkelte sted.

Ved Fritvalgsbevis gives der tilskud til et hovedmåltid og en ugentlig udbringning tilsvarende det, der ydes til madservice gennem Det Danske Madhus.

Ved skift fra konventionel kost til økologisk kost er der leveringstid på 14 dage, når Det Danske Madhus er leverandør.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.

• Personlig hygiejne (vaske sig, kropspleje, af og påklædning)
• Toiletbesøg/bleskift
• Mobilitet (færden i forskellige omgivelser, forflytte sig, ændre kropsstilling)
• Tilberede og anrette mad
• Ernæring (spise, drikke, fødeindtagelse)
• Indkøb (bestilling af varer og sætte varer på plads)
• Hverdagens aktiviteter (udføre daglige rutiner, varetage egen sundhed, opvask, tømme affald, skrive indkøbsseddel, linnedskift, minde om og opfordre til at deltage i sociale aktiviteter, støtte i at planlægge og pakke taske og følge på vej ud af boligen, renholde hjælpemidler)

• Tilberedning/anretning af mad til gæster
• Oprydning og opvask efter gæster
• Fysio- og ergoterapeutisk behandling og træning
• Behandling med kompressionsstrømper, der ikke er bevilliget efter Servicelovens § 112.
  Behandling og udførsel af anden lægefaglig ordination er en indsats under Sundhedsloven

Borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan varetage nødvendige personlige opgaver.

Forud for bevilling skal borgerens funktionsevne være afdækket, og det skal vurderes, om et rehabiliteringsforløb efter Servicelovens §83a eller genoptræning § 86. stk. 1 kan forbedre borgerens funktionsniveau.

Ved vurderingen af det konkrete behov for hjælp skal kommunen vurdere borgerens samlede situation. Det forventes, at eventuelle øvrige medlemmer af den fælles husstand deltager i praktiske opgaver omkring mad og sammenhæng i hverdagen.

Hjælpen ydes hele døgnet, men personlig pleje ydes fortrinsvis i dagtimerne. Det er muligt at få varmet mad enten i dagtimerne eller i aftentimerne.

Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren, hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges. Hjælpen kan leveres som besøg, skærmbesøg eller telefonopkald alt efter en faglig vurdering fra leverandøren af indsatsen.

Hjælpen revurderes løbende.

Der er mulighed for frit valg af leverandør, og borgeren har ret til at udpege privat hjælper.

Borgeren kan forvente at:

• der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen
• hjælpen kan aftales og sættes i gang samme dag, som behovet bliver kendt ved behov for akut personlig hjælp
• hjælpen sættes i værk senest fem hverdage efter kontakten
• leverandøren ikke kan aflyse hjælpen
• blive kontaktet af leverandøren, hvis det aftalte tidspunkt afviger med mere end en time

Der kan være særlige sociale forhold, smitterisiko og diagnosticeret allergi, der kan medføre, at hjælpen ydes hyppigere, hvilket afgøres af Myndighedsafdelingen.

Bevilling på bad leveres én gang om ugen. Badet leveres i det omfang, at arbejdspladsmiljøet tillader det.

Ønsker borgeren bad oftere end én gang om ugen, aftales det med leverandøren.

Hvis borgere søger om hjælp til at tage kompressionsstrømper af, skal det vurderes, om en evt. genoptræning kan gøre borgeren selvhjulpen. Borgeren trænes i selv at tage kompressionsstrømper af.

Borgere, der ikke selv kan udføre negleklip på hænder og fødder, kan ansøge om hjælp efter Serviceloven § 83. Hvis borgeren har behov for fodbehandling, eks. pga. svamp, sårdannelse eller meget hård hud, og hvor der er behov for særlige kompetencer, f.eks. autoriseret fodterapeut, betragtes dette som en behandling og dermed inden for Sundhedslovens rammer. I de tilfælde skal borgeren opsøge en autoriseret fodterapeut.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At borger ved akut behov kan tilkalde hjælp og få sikret en afklaring af den nødsituation, borgeren er kommet i.

Hjælpen skal desuden medvirke til, at borgeren kan fungere bedst muligt uden hjælp eller med begrænset hjælp i aktuelle bolig. Hjælpen skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

• Sundhedsfaglig støtte og akut hjælp
• Iværksætte relevant lægekontakt
• Sikre den nødvendige hjælp fra andre faggrupper
• Opsætning af kaldeanlæg tilkobles borgerens fastnet, IP-eller GSM- løsning
• Udskiftning af nøglecylinder eller opsætning af nøgleboks.

Alle aktiviteter, der ikke vedrører den akutte situation

Borgere, der pga. midlertidig eller varig nedsat funktionsevne vurderes til at være ude af stand til at kalde hjælp på anden vis, og borgere, der:

• er i terminalt forløb og/eller
• har dokumenteret øget risiko for fald og/eller
• har øget risiko for livstruende anfald, der kræver hjælp
• skal kunne forstå og anvende nødkald hensigtsmæssigt

Forud for bevillingen skal borgerens funktionsevne være afdækket. Det skal vurderes, om en træningsindsats, optimering af personlig og praktisk hjælp, hjælpemidler og/eller ændring af hjemmets indretning helt eller delvist kan afhjælpe behovet for indsatsen. Borgeren kan tildeles hjælpen i en eventuel trænings- eller udredningsperiode.

Indsatsen kan ikke bevilges, hvis borger i sin ansøgning udelukkende begrunder sit behov som værende utryghed.

Der er mulighed for at bevilge indsatsen midlertidigt i en periode. Den midlertidige indsats revurderes efter tre måneder.

Det er en forudsætning, at leverandøren har adgang til borgerens bolig enten ved udskiftning af nøglecylinder eller evt. opsætning af nøgleboks.

Indsatsen er omfattet af reglerne for frit valg. Indsatsen følger den valgte leverandør for personlig pleje.

Ved ansættelser jf. §§ 94, 95 og 96 går indsatsen til den kommunale leverandør.

Borgeren kan forvente at:

• der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen
• hjælpen aftales sættes i gang samme dag, som behovet bliver kendt, hvis det vurderes som nødvendigt
• eventuelle behov for hjælp, indtil indsatsen er etableret, aftales individuelt
• modtage hjælp inden for 30-45 minutter (om natten op til 60 min) efter, at kaldet er indgået på vagttelefonen

Udgifter til telefonopkald i forbindelse med indsatsen.

Misbrug af indsatsen kan medføre revurdering af bevillingen.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At borgeren kan blive transporteret til et dagcenter, som vedkommende er visiteret til eller en træning efter § 86.

Borgere, hvis funktionsevne gør, at vedkommende ikke selv kan transportere sig til og fra visiteret aktivitet og/eller træning efter Serviceloven § 8.

Vejle Kommunes kriterier er beskrevet i udbudsmaterialet for kørsel.

Borgeren kan forvente, at indsatsen bliver givet i overensstemmelse med de beskrevne mål i udbudsmaterialet.

Borgeren kan vælge at bestille en taxa for egen regning eller lade andre transportere sig som et alternativ til en kommunal kørsel​.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At sikre, at borgeren ledsages til behandling, undersøgelse og kontrol i forbindelse med sygdom i de tilfælde, hvor alle andre ledsagelsesmuligheder er udtømte.

Ledsagelse under transport til og fra praktiserende læge, speciallæge eller sygehus.

Derudover opgaver, der falder naturligt og er nødvendige for at ledsage borgeren til behandling eller opfølgning på sygdom.

Ledsagelse under sygehusophold er ikke en opgave efter Servicelovens § 83.

Ved behov for hjælp på sygehuset indgås en kontrakt mellem sygehuset og leverandøren.

Borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat psykisk, fysisk eller social funktionsevne ikke kan tage vare på sig selv under transporten.

Forud for bevilling skal borgerens funktionsevne være afdækket, og det skal vurderes, om en træningsindsats helt eller delvist kan gøre borgeren i stand til selv at udføre opgaven.

Borgere, hvor alle andre muligheder for ledsagelse i det sociale netværk og frivillige organisationer er udtømte.

Hvis en borger er visiteret til ledsagelse efter § 85, kan ledsagelse være dækket af Servicelovens § 85.

Hjælp til ledsagelse ydes på hverdage i tidsrummet fra 6.00-17.00.

Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren, hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges.

Indsatsen er tidsbegrænset.

Der er mulighed for frit valg af leverandør.

Borgeren kan forvente at:

• der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen
• hjælpen aftales og sættes i gang samme dag, som behovet bliver kendt, hvis det vurderes som nødvendigt
• blive kontaktet af leverandøren senest fem hverdage efter visitationen
• hjælpen sættes i værk, når der er aftaler om behandling eller opfølgning på sygdom
• leverandøren ikke kan aflyse hjælpen

Der kan ikke visiteres til indsatsen, hvis det vurderes, at andre i husstanden eller frivillige kan varetage opgaven.

Der, hvor borgeren ikke er omfattet af kørselsordning, er kørsel omfattet af egenbetaling.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At afløse pårørende, der bor sammen med borger, som har behov for omfattende omsorg og pleje, og som ikke kan lades alene.

Der kan være tale om en planlagt eller akut opstået situation, som ikke kan løses på anden måde i den konkrete situation.

• Nødvendige personlige opgaver i det tidsrum afløsningen er planlagt
• Hjælp til struktur og sammenhæng

Praktisk hjælp.

Afløsning i hjemmet til borgere der ikke kan være alene på grund af sygdomme, der kræver overvågning og medicinsk behandling.

Borgere, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv, og hvor det fagligt vurderes, at det er uforsvarligt, at borgeren lades alene i selv korte perioder.

Det skal vurderes, om øget hjælp, visiteret dagophold eller frivilligt netværk kan dække behovet.

Borgere skal som udgangspunkt ikke modtage andet aflastningstilbud så som visiteret dagcenter.

Fortløbende afløsning:

Fortløbende afløsning ydes fire timer ugentligt. Tiden kan spares op til f.eks. flere sammenhængende timer eller til en hel dag over en periode på maks. 12 uger.

Afviklingen af de opsparede timer skal ske i samarbejde med leverandøren.

Afløsning i konkret situation:

Afløsning af pårørende til borgere, der ikke kan være alene, ydes som udgangspunkt i 1-24 timer pr. døgn i en afgrænset periode. Der kan være tale om en planlagt eller akut opstået situation, som ikke kan løses på anden måde i den konkrete situation. Hvis behovet for afløsning ikke er fortløbende, afregnes time for time.

Når der ikke er tale om fortløbende afløsning, skal Myndighedsafdelingen orienteres enten via pårørende eller leverandør, når tidspunktet for behovet for afløsningen opstår.

Borgeren og pårørende aftaler i samarbejde med leverandøren, hvornår og hvordan afløsningen tilrettelægges.

For at sikre at leverandøren er i stand til at levere fortløbende afløsning, skal afløsningen planlægges mindst to uger før første levering.

Er der tale om akut afløsning, skal afløsningen iværksættes hurtigt muligt afhængigt af behovet.

Indsatsen er omfattet af reglerne for frit valg. Indsatsen følger den valgte leverandør for personlig pleje.

Udføres som hovedprincip af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund. Hvis Vejle Kommune ikke kan rekruttere uddannet personale til stillingen, ansættes ufaglært personale tidsbegrænset, hvorefter der tilstræbes hurtigst mulig at ansætte en faglært til stillingen.

Borgeren kan forvente at:

• der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen
• blive kontaktet af leverandøren senest 10 hverdage efter afgørelsen
• hjælpen sættes i værk senest 15 hverdage efter kontakten med leverandøren
• leverandøren ikke kan aflyse hjælpen
• hjælpen kan flyttes ifølge aftale med borgeren inden for fem hverdage
• blive kontaktet af leverandøren, hvis det aftalte tidspunkt afviger med mere end en time

Hvis der er større børn i hjemmet, kan vi ikke stille større krav til børnene, end hvad der normalt forventes af et alderssvarende barn.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

Fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.

• Ledsagelsetil indkøb
• Overvågning
• Træning
• Tilberedning af varmt hovedmåltid
• Oprydning og opvask efter gæster
• Tilberedning/anretning af mad til gæster
• Opgaver som forventes at høre til samlivet

Borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer ikke selv kan eller har meget vanskeligt ved at udføre disse opgaver. 

Borger skal bo i eget hjem (borger, der bor på plejecenter og lignende bolig er ikke omfattet af loven).

Borgere, som har gennemført et forløb omkring udredning af funktionsniveau via rehabilitering (§ 83a) og/eller genoptræning (§ 86).

Servicelovens § 94 giver borgere mulighed for frit-valg i form af, at borgeren kan vælge selv at udpege en person uden for kommunens hjemmeplejeordning, der skal udføre opgaver til nødvendig hjælp visiteret af kommunen i henhold til Servicelovens § 83. 

I tilfælde af, at ansatte ikke kan yde hjælpen, f.eks. hvis ansatte bliver syg, skal der vælges en anden leverandør. Anden leverandør vælges i forbindelse med vurderingen og ansættelsen af den udpegede hjælper.

En borger, som er berettiget til hjælp eller støtte efter § 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af Byrådet, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed jf. § 90 og om betaling m.v.

Den udpegede person skal kunne varetage opgaverne, så ydelserne kan udføres på betryggende vis. Den udpegede person skal kunne indgå i samarbejde med relevante samarbejdspartnere og skal kunne videregive relevante oplysninger.  

Sagsbehandlingstiden for afgørelse om personlig og praktisk hjælp for §94 ansættelse er op til fire uger.

Ansættelsen efter Servicelovens § 94, Fritvalg, varetages af Center for Social Rehabilitering, og sagsbehandlingstiden er fire uger.

I sagsbehandlingsperioden varetages hjælpen af godkendt leverandør i Vejle Kommune.

Arbejdsmiljøloven skal overholdes og vurderes af Center for Social Rehabilitering.

Der udfærdiges en konkret individuel vurdering af plejeopgavernes omfang.

Jævnfør Retssikkerhedsloven §§ 11-12 har den ansatte oplysningspligt om ændringer i borgerens funktionsniveau, hvis det indebærer, at behovet for hjælp ændres, herunder også ved indlæggelser. 

Den udpegede person skal løbende kunne observere og videregive relevante helbredsoplysninger og vurdere og koordinere ændringer i behov for hjælp i samarbejde med Sundhedsfagligt team og Center for Social Rehabilitering.

Alt vedrørende ansættelsesforhold, herunder løn, sygemelding mv. varetages af Center for Social Rehabilitering.

Hjælpen kan ikke tages med til udlandet. Hvis borgeren tager på ferie i udlandet, skal Center for Social Rehabilitering orienteres.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Borgere med demens, særlige behov for grænsesætning, begrænsede stimuli og specialiseret faglighed.

Hvad er formålet med indsatsen?

At sikre, at borgere får en bedre trivsel og bedre samspil med sine omgivelser.

• Målrettet tværfaglig indsats for den enkelte borger målrettet en bedre trivsel og samspil med omgivelser
• Sansestimuli tilpasset den enkeltes behov og formåen
• Personlig pleje
• Praktisk hjælp
• Vedligeholdende træning
• Fuld forplejning
• Bindeled til pårørende
• Fast kontaktperson under opholdet
• Fast vagt
• Kontakt til demenskonsulenterne
• Formidling og undervisning til andet plejepersonale/andre faggrupper, når borgeren flytter hjem

• Genoptræning

Borgere i eget hjem med en udadreagerende adfærd, der i høj grad hæmmer borgerens trivsel og samspil med omgivelserne.

Borgere med svær demens eller langvarige demenssymptomer, hvor pårørende har behov for aflastning.

Borgere, der er somatisk udredte. Pædagogiske tiltag er afprøvet i det omfang, de er relevante.

Der skal foreligge en indstilling fra en demenskonsulent.

Opholdets varighed vil bero på en individuel vurdering og kan være af kortere eller længere varighed.

Der udarbejdes en socialpædagogisk handleplan.

Der udarbejdes en lovpligtig døgnrytmeplan.

Midlertidigt ophold er ikke omfattet af lov om frit valg.

Borgeren kan forvente at:

• ledige pladser tildeles borgere med størst behov
• blive kontaktet af det midlertidige opholdssted, hvis opholdet er aftalt til at starte senere end fem hverdage efter tilbuddet
• der kontinuerligt vurderes fagligt på borgerens muligheder for at komme tilbage i eget hjem eller botilbud

Efter politisk godkendt gældende takst.

Der er egenbetaling på kost, vask af tøj og rengøringsmidler.

Der er egenbetaling på siddende transport til og fra det midlertidige ophold, når borgeren kommer fra eget hjem.

Tre pladser på Plejecenter Lindegården, en plads på Plejecenter Kløverhaven, tre pladser på Plejecenter Højager.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Midlertidig afklarings- og/eller vurderingsophold.

Aflastning til ægtefælle og andre nære pårørende, der passer en borger med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Midlertidigt ophold til borger, som har fået et funktionsevnetab, der vanskeliggør plejen i eget hjem.

Hvad er formålet med indsatsen?

At tilbyde midlertidigt ophold til borger, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

At skabe tryghed i terminalfasen.

At tilbyde midlertidigt ophold til borger, hvor pårørende har behov for aflastning.

At tilbyde midlertidige ophold med henblik på at afklare/afdække fremtidig boform og i specielle tilfælde afvente tilbud om anden boform.

Indsatsen er med udgangspunkt i borgerens behov og kan omfatte:

• Personlig pleje
• Praktisk bistand
• Vedligeholdende træning
• Kørsel til visiteret dagcenter
• Fuld forplejning
• Vurdering af fremtidigt botilbud
• Løbende vurdering af funktionsevnen
• Afklaring af borgerens evne til at strukturer og mestre hverdagen
• Bindeled til de pårørende og samarbejdspartnere

Genoptræning (kræver en særskilt visitation).

Borgere, hvor det er uafklaret, om borgeren kan komme tilbage til egen bolig.

Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som passes af ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende i eget hjem, hvor optimal hjælp og/eller pleje i hjemmet ikke kan tilgodese borgerens behov, når vedkommende, der vanligt hjælper, ikke er i hjemmet.

Borgere, der er alvorligt syge og har brug for omfattende hjælp og/eller tryghed.

Midlertidig afklarings- og/eller vurderingsophold kan maksimalt have en varighed på tre måneder.

Borgere med en terminalerklæring tildeles ophold uden tidsbegrænsning.

De periodevise ophold, som aflastning for pårørende, kan antage maks. seks uger om året. Aftalte ferieophold kan ikke forlænges ud over aftalt tid.

Ansøgning om midlertidigt ophold i forbindelse med ferie skal sendes til Myndighedsafdelingen senest to mdr. før opholdets start. Ophold under en uges varighed kan kun imødekommes, hvis der er ledig plads.

Borgeren vil blive tilbudt aflastnings- og vurderingsophold, hvor der er ledige pladser.

Afklarings- og vurderingsophold er ikke omfattet af lov om frit valg.

Borgeren kan forvente at:

• ledige pladser tildeles borgere efter størst behov
• ansøgningen behandles samme hverdag, som den modtages i Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team
• der senest to mdr. efter opholdets start foreligger en faglig status på, om det anses for muligt at vende tilbage til eget hjem, eller der skal tænkes i andre botilbud
• borgere, der står på venteliste til anden bolig, må forvente at skulle hjem i egen bolig i ventetiden

Der er egenbetaling på siddende transport til og fra det midlertidige ophold, når borgeren kommer fra eget hjem.

Der er gratis liggende transport til og fra det midlertidige ophold, når borgeren kommer fra eget hjem, hvis alle muligheder er udtømte.

Borgeren skal selv betale:

• Døgnbetaling (fuld forplejning) efter politisk godkendt og gældende takst
• Medicin, fodpleje, frisør med videre
• Der er egenbetaling for rengøringsmidler og vask

Myndighedsafdelingen visiterer til opholdet.

Der er aflastnings- og vurderingsopholds pladser på Vejle Midtby, Plejecenter Sandbjerg og Plejecenter Kong Gauers Gård.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At borger hurtigst muligt skal genvinde så høj grad af selvstændighed og livskvalitet som muligt ved at tilbyde:

• Sygeplejefaglig udredning
• Tæt observation
• Pleje
• Kompliceret sygepleje
• Behandling efter en ordination og/eller behandlingsplan

Indsatsen skal være målrettet, tidsbegrænset og koordineret og dermed give borger mulighed for at øge/vedligeholde sin helbredstilstand og/eller forbedre/genvinde sin funktionsevne (fysisk/psykisk/socialt).

I samarbejde med borger og på baggrund af en konkret og individuel vurdering, afgøres det, hvordan tilbuddet skal sammensættes. Ved opholdets start gennemføres en systematisk helhedsvurdering (fysisk, psykisk og socialt) for at identificere borgers behov. Herefter udarbejdes relevante handleplaner i forhold til borgerens problemstillinger i samarbejde med borger og/eller pårørende.

Den helhedsorienteret indsats planlægges og justeres med udgangspunkt i borgers behov og kan bl.a. omfatte:

• Akut, kompleks og/eller grundlæggende sygepleje, herunder f.eks:
  • Tidlig opsporing af begyndende sygdom
  • Måling af blodsukker, vægt og urinprøver
  • Ernæringsscreening og relevant indsats f.eks. vejledning eller væsketerapi, administration af ordineret sondeernæring
  • Psykosocial støtte f.eks. ved depression
  • Personlig pleje

• Udførsel af ordineret lægefaglig behandling jf. Kvalitetsstandarder for kommunale akut funktioner i den kommunale sygepleje
  • Akutte bed-side blodprøver
  • Subkutan og intramuskulær medicinadministration, herunder smertebehandling
  • Sondeernæring, herunder pasning og genanlæggelse af sonder
  • Parenteral ernæring
  • Pasning af dræn
  • Kateteranlæggelse og pleje
  • Prøvetagning til mikrobiologiske undersøgelser
  • Medicinhåndtering, f.eks. medicinregulering
  • IV-behandling efter særlig aftale

• Koordinering internt i kommunen i forbindelse med overgang til eget hjem
• Der udarbejdes et afsluttende notat af forløbet for at sikre optimal overlevering til eget hjem og styrke det sammenhængende borgerforløb
• Tværfaglig udredning og vurdering af borgerens fysiske og kognitive behov for fremtidige indsatser og/eller bolig
• Træning
• Iværksætte og indarbejde arbejdsrutiner om personlig pleje og hverdagsopgaver
• Afprøvning af og rådgivning om brug af hjælpemidler, der kan anvendes i udførelsen af daglige funktioner, herunder indarbejdelse af nye rutiner

Borgere i Vejle Kommune, som:

• har en akut og/eller betydelig funktionsnedsættelse, og som har behov for en målrettet, tidsbegrænset og koordineret indsats
• har behov for akut tæt observation, grundlæggende eller kompleks sygepleje, som ikke kan varetages i hjemmet, men hvor der ikke er behov for sygehusindlæggelse
• ikke er i stand til at klare sig i eget hjem pga. akutte udefrakommende hændelser

Opholdet kan som udgangspunkt have varighed fra få dage op til 10 dage - maksimalt tre måneder ud fra en konkret individuel vurdering af borgerens behov for indsatsen.

Akut midlertidigt ophold er ikke omfattet af lov om frit valg.

Der er døgndækning af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på enheden.

Borgeren kan forvente at:

• kunne modtage relevante akutte indsatser på enheden inden for få timer efter at behovet er vurderet. Indsatsen kan iværksættes på alle tider af døgnet og alle dage i løbet af ugen, herunder også på søn- og helligdage
• der inden for 24 timer er gennemført en individuel helhedsvurdering
• der inden for 48 timer udarbejdes relevante handleplaner for borgerens ophold

Der er egenbetaling på siddende transport til og fra det midlertidige ophold, når borgeren kommer fra eget hjem.

Der er gratis liggende transport til og fra det midlertidige ophold, når borgeren kommer fra eget hjem, hvis alle muligheder er udtømte.

Borgeren skal selv betale:

• Døgnbetaling efter politisk godkendt og gældende takst
  • Indbefatter forplejning og tøjvask
• Medicin, fodpleje, frisør m.v.

Der er 11 akutpladser på Midlertidige pladser Vejle Midtby, hvilket altid foregår i samråd med den kommunale sygepleje og/eller egen læge/vagtlæge. På disse 11 pladser kan indsatsen iværksættes på alle tider af døgnet og alle dage i løbet af ugen, herunder også på søn- og helligdage.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At borger hurtigst muligt genvinder så høj grad af selvstændighed og livskvalitet som muligt ved at tilbyde:

• Tæt observation
• Pleje/sygepleje
• Ukompliceret behandling
• Rehabilitering

Indsatsen skal være målrettet, tidsbegrænset og koordineret og dermed give borger mulighed for at øge/vedligeholde sin helbredstilstand og/eller forbedre/genvinde sin funktionsevne (fysisk/psykisk/socialt).

I samarbejde med borger og på baggrund af en konkret og individuel vurdering afgøres det, hvordan tilbuddet skal sammensættes. Ved opholdets start gennemføres en systematisk helhedsvurdering (fysisk, psykisk og socialt) for at identificere borgerens behov. Herefter udarbejdes relevante handleplaner i samarbejde med borgeren og/eller pårørende.

Den helhedsorienteret indsats planlægges og justeres med udgangspunkt i borgerens behov og kan bl.a. omfatte:

• Koordineret tværfaglig rehabilitering f.eks.
  • Tværfaglig funktionsvurdering
  • Individuel målsætning og handleplan
  • Genoptræning med deltagelse af ergoterapeuter og fysioterapeuter for at styrke borgerens aktive deltagelse i f.eks. personlige opgaver, måltider, forflytninger, styrke gangtræning og lignende (generel ADL- og funktions-træning)
  • Støtte til at mestre forandringsprocesser og styrke egenomsorg
  • Iværksætte og indarbejde arbejdsrutiner om personlig pleje og hverdagsopgaver
  • Afprøvning og rådgivning i brug af hjælpemidler, der kan anvendes i udførelsen af daglige funktioner
  • Tværfaglig udredning og vurdering af borgerens fysiske og kognitive behov for fremtidige indsatser og/eller bolig, f.eks. kan borger kalde relevant hjælp
  • Slutevaluering af forløbet for at sikre effekten og optimal overlevering til eget hjem og styrkelse af sammenhængen borgerforløb
  • Ved behov tilbydes borger med deltagelse af pårørende og relevant samarbejdspartner et hjemmebesøg i forbindelse med flytning tilbage til eget hjem
• Koordinering internt i kommunen i forbindelse med overgang til eget hjem
• Specialiseret sygepleje med særligt fokus på rehabilitering ud fra aktuelle problemstilling og behov.

Hvis målet og borgerens behov kan dækkes med iværksættelse af andre indsatser, tilbydes midlertidigt rehabiliteringsophold ikke. Indsatsen er ikke en erstatning for andre kommunale, regionale tilbud og/eller indlæggelse i sygehusregi.

Borgere i Vejle Kommune, som:

• har en betydelig funktionsnedsættelse, og som har behov for en målrettet, tidsbegrænset og koordineret rehabiliterings- og genoptræningsindsats
• er udredt på sygehuset, men som fortsat har behov for tæt observation, kompleks pleje, ukompliceret behandling og rehabilitering/genoptræning
• er motiverede for et målrettet og tidsbegrænset rehabiliteringsforløb, og som kan indgå i et samarbejde og profiterer af et tværfagligt forløb med henblik på at forbedre egen mestringsevne

Opholdet kan som udgangspunkt have varighed fra 10 dage til maksimalt tre måneder ud fra en konkret individuel vurdering af borgerens behov for indsatsen.

Rehabiliteringsophold er ikke omfattet af lov om frit valg.

Udføres som hovedregel af personale med sygeplejefaglig baggrund og evt. personale med social- og sundhedsfaglig baggrund med særlig kompetencer og erfaring på området.

Der er sygeplejefaglig døgndækning på enheden.

Der er ergoterapeuter og fysioterapeuter på enheden.

Borgeren kan forvente at:

• borgere fra sygehuset og eget hjem kan modtage indsatsen og henvises via Myndighedsafdelingen på alle hverdage jf. vanlig praksis og Sambo-aftalerne
• ledige pladser tildeles borgere med størst behov
• ansøgningen behandles samme hverdag, som den modtages af Myndighedsafdelingen
• at der inden for 24 timer efter ankomst er gennemført en individuel helhedsvurdering, og at der inden for 48 timer udarbejdes relevante handleplaner for borgerens ophold

Der er egenbetaling på siddende transport til og fra det midlertidige ophold, når borgeren kommer fra eget hjem.

Der er gratis transport til og fra det midlertidige ophold, når borgeren kommer fra eget hjem, hvis alle muligheder er udtømte.

Borgeren skal selv betale:

• Døgnbetaling efter politisk godkendt og gældende takst
• Medicin, fodpleje, frisør m.v.
• Der er egenbetaling for rengøringsmidler og vask.

Der er midlertidige rehabiliteringspladser på Vejle Midtby og Plejecenter Sandbjerg.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Borgeres behov for vedligeholdende aktivitet af såvel fysiske som psykiske/   sociale færdigheder.

Hvad er formålet med indsatsen?

At hjælpe borgeren til at opretholde og styrke mentale, sociale og fysiske færdigheder og dermed forlænge tiden i eget hjem.

At tilbyde aflastning i dagtimerne til pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Borgerne kan få støtte og hjælp af personalet til at klare hverdagen i dagopholdet, svarende til den visitation på personlig hjælp borgeren evt. har i forvejen.

Vedligeholdende aktiviteter, hvor aktiviteterne tilpasses de behov, som borger, der kommer i dagcenteret, har.

Der er tale om fysiske og psykosociale aktiviteter, der tager udgangspunkt i formålet med opholdet.

Borgere, der har brug for plejehjemsforebyggende tiltag.

Borgere, der er fysisk/psykisk plejekrævende, hvis pårørende har behov for aflastning.

Borgere, der er fysisk/psykisk plejekrævende, hvor tilbuddet kan forebygge social isolation.

Borgere, der ikke bor i plejebolig.

Borgere, der er i stand til at opholde sig og modtage et tilbud, der ligger uden for boligen.

Genoptræning er en tidsbegrænset indsats.

Indsatsen leveres på hverdage.

Indsatsen kan leveres af kommunal leverandør eller i samarbejde med privat leverandør.

Udføres som hovedprincip af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund. Hvis Vejle Kommune ikke kan rekruttere uddannet personale til stillingen, ansættes ufaglært personale tidsbegrænset, hvorefter der tilstræbes hurtigst muligt at ansætte en faglært til stillingen.

Borgeren kan forvente at:

• blive tilbudt en plads på et visiteret dagcenter – som udgangspunkt inden for to måneder efter afgørelsen
• blive kontaktet af dagcenterets personale med henblik på at etablere mere konkrete aftaler, når tilbud om visiteret dagcenterplads er accepteret

Opholdet er gratis.

Der skal betales for forplejning.

Kørsel kan bevilliges med delvis egenbetaling ifølge godkendt kvalitetsstandard på kørsel.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Servicelovens §§ 79, 83a, 83, 85, 86, 87, 89, 108 og 151.

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At hjælpen efter indflytning i en plejebolig fortsat er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.

At sikre ensartet serviceniveau og sikker drift i alle plejeboliger, uanset boligtype og størrelse i Vejle Kommune.

I en plejebolig er der inden for kommunens serviceniveau mulighed for at:

• videreføre vante daglige rutiner
• få medindflydelse, hjælp og omsorg hele døgnet, herunder tilkald
• vedligeholde fysiske, psykiske og sociale funktioner i hverdagen med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse
• deltage i hverdagens aktiviteter
• få hjælp til højtider og mærkedage
• deltage i aktivitets- og samværs tilbud
• blive ledsaget på plejeboligens fællesareal
• blive ledsaget til aftaler med sundhedsvæsenet i den udstrækning, hvor alle andre muligheder for ledsagelse i det sociale netværk og frivillige organisationer er udtømte (se indsatsbeskrivelse for ledsagelse)
• få tilbudt frisk luft
• få vedligeholdende aktivitet og træning
• Få genoptræning
• modtage klippekort for borgere på plejecentre
• modtage sygepleje i henhold til Sundhedsloven

Hjælpens omfang aftales ved indflytningen og kan ændres i takt med, at borgerens behov ændres.

Ledsagelse til aftaler ud af huset udover til sundhedsvæsenet (se indsatsbeskrivelse for ledsagelse).

Oprydning efter gæster.

Borgere, der ud fra en helhedsvurdering visiteres til en plejebolig efter følgende kriterier:

• Behov for omfattende hjælp og pleje
• Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i nuværende bolig
• Ude af stand til at strukturere hverdagen
• Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke
• Kan ikke tilkalde hjælp
• Har et særligt behov for at forebygge social isolation
• Har et særligt stort behov for psykisk tryghed

• Velegnede fysiske rammer
• Nødkald i alle boliger
• Mulighed for tilkald af personale døgnet rundt
• Ved indflytning tildeles en kontaktperson, og der afholdes et opstartsmøde i samarbejde med pårørende
• Arbejdet tilrettelægges efter hjælp til selvhjælpsprincippet

Vejle Kommune eller leverandører godkendt af Vejle Kommune.

Hjælpen aftales og sættes i gang efter aftale med borgeren og eventuelle pårørende.

Leverandøren kan ikke aflyse hjælpen.

Borgeren kan forvente at:

• blive tilbudt en plads på et plejecenter inden for to måneder efter afgørelsen, hvis alle plejecentre i kommunen søges
• have kontakt til plejecenteret inden indflytning

Ægtefælle, samlever eller registrerede partner kan flytte med i det omfang den tildelte bolig er egnet.

Vælger ægtefælle, samlever eller registrerede partner, der ikke selv er berettiget til en plejebolig at flytte med på et plejecenter, udgør parret fortsat en husstand.

En rask ægtefælle, der flytter med på plejecenter, har mulighed for at tilkalde personale og sygeplejefaglig kompetence, deltage i aktiviteter og modtage støtte til højtider.

Den raske ægtefælle modtager ikke hjælp til rengøring, tøjvask og personlig pleje, medmindre vedkommende selv er visiteret til det.

Ægtefælle, samlever eller registrerede partner kan vælge at være med i den madordning, der er gældende for det pågældende sted. Betaling sker efter gældende takser.

Det forventes, at ægtefælle, samlever eller registrerede partner indgår i løsningen af almindelige daglige gøremål og andre aktiviteter, der deltages i.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At borgeren tilbydes varieret og ernæringsrigtig kost døgnet rundt.

Maden produceres i et centralt køkken, og der er ingen borgerrettede aktiviteter i forbindelse med den direkte madlavning.

Borgerne inddrages i menuplanlægning, borddækning og afrydning i det omfang, de formår og ønsker.

Maden serveres i hjemlige omgivelser på plejecenteret, enten på fællesarealerne eller i egen lejlighed.

Borgere på plejecentre.

Gæster kan købe mad til gældende takster mod forudgående bestilling.

Døgnkost til borgerne inkl. alle former for diætkost, herunder sondemad eller lægeordineret proteindrik. Det forudsættes, at borgeren modtager tilskuddet til lægeordineret ernæringspræparater.

Er der specielle ønsker som portionsstørrelse, konsistens, indhold eller andet, er der mulighed for, at borgeren i samarbejde med medarbejderne og produktionskøkkenet tilrettelægger en individuel kost.

Der serveres et varieret udbud af mad i det daglige.

Der gøres noget særligt ud af højtider - traditionsmæssig mad og hygge.

Opvask efter måltiderne.

Der er ikke mulighed for frit at vælge leverandør på et plejecenter.

Maden leveres af produktionskøkkenet tilknyttet centeret.

Borgeren kan forvente at:

• menuplanen er varieret sammensat under hensyntagen til Levnedsmiddelstyrelsen- og Nordic Nutricion Recommendations anbefalinger
• diætkost tager udgangspunkt i Den Nationale Kosthåndbog
• maden er ernæringsmæssig forsvarligt i forhold til den enkelte
• maden er lavet af gode råvarer, har en god smag og konsistens
• maden er indbydende og har den rigtige temperatur
• menuplanlægningen tager udgangspunkt i den samlede borgergruppes behov og ønsker
• menuplanlægningen tager udgangspunkt i sæson og årstid
• blive motiveret til at spise og drikke ernæringsrigtigt
• kunne vælge, hvor måltidet indtages
• modtage hjælp til servering og indtagelse med udgangspunkt i plejecenterets værdigrundlag

Priserne til borgerne på plejecentret reguleres én gang årligt og godkendes af byrådet.

Arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ud fra arbejdsmiljøloven.

Medarbejderen skal have kendskab til bekendtgørelsen om levnedsmiddelhygiejne og egenkontrol.

Ønsker borgeren at modtage mad fra produktionskøkkenet i forbindelse med private arrangementer, er dette muligt. Prisen fastsættes ud fra fuld omkostningsdækning.

Hvis borgeren kun får sondemad, kan plejeboligen aftale med borgeren, at borgeren ikke betaler for døgnkost, men i stedet selv betaler for sondemaden.

Hvis borgeren får dels sondemad, dels alm. kost/væske, kan plejeboligen aftale med borgeren, at borgeren betaler for døgnkost, men herefter ”overtager” køkkenet betaling for sondemaden. Tilskuddet fra sygesikringen fratrækkes af firmaet, selv om det er køkkenet, der betaler fakturaen, idet fakturaen er stilet til borgeren.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

At sikre, at borgeren tilbydes måltider døgnet rundt.

Hvad er formålet med indsatsen?

Borgeren tilbydes varieret og ernæringsrigtig kost døgnet rundt.

Formålet med hjælpen efter indflytning i en leve-bo-enhed er fortsat at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Borgerne inddrages i menuplanlægning, borddækning og afrydning i det omfang, de formår og ønsker.

Madlavning, oprydning og opvask i forbindelse med gæster.

Borgere i plejeboliger, hvor der arbejdes ud fra leve-bo-miljøprincippet.

Døgnkost til borgerne inkl. alle former for diætkost, herunder sondemad eller lægeordineret proteindrik. Det forudsættes, at borgeren modtager tilskuddet til lægeordineret ernæringspræparater.

Er der specielle ønsker som portionsstørrelse, konsistens, indhold eller andet, er der mulighed for, at borgeren i samarbejde med medarbejderne tilrettelægger en individuel kost.

Der serveres et varieret udbud af mad i det daglige.

Der gøres noget særligt ud af højtider - traditionsmæssig mad og hygge.

Opvask efter måltiderne.

Der er ikke mulighed for frit at vælge leverandør i en leve-bo enhed.

Maden produceres af de medarbejdere, der er tilknyttet bo-enheden.

Borgeren kan forvente at:

• menuplanen er varieret sammensat under hensyntagen til Levnedsmiddelstyrelsen- og Nordic Nutricion Recommendations anbefalinger
• diætkost tager udgangspunkt i Den Nationale Kosthåndbog
• maden er ernæringsmæssig forsvarligt i forhold til den enkelte
• maden er lavet af gode råvarer, har en god smag og konsistens
• maden er indbydende og har den rigtige temperatur
• menuplanlægningen tager udgangspunkt i den samlede borgergruppes behov og ønsker
• menuplanlægningen tager udgangspunkt i sæson og årstid
• blive motiveret til at spise og drikke ernæringsrigtigt
• kunne vælge hvor måltidet indtages
• modtage hjælp til servering og indtagelse med udgangspunkt i plejecenterets værdigrundlag

Priserne i leve-bo-miljøerne reguleres én gang årligt og godkendes af byrådet.

Borgere kan kun framelde måltider for en hel dag eller flere og får i den forbindelse refunderet prisen på de frameldte dage.

Arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ud fra arbejdsmiljøloven.

Medarbejderen skal have kendskab til bekendtgørelsen om levnedsmiddelhygiejne og egenkontrol.

Leve-bo-enheden er selvtilrettelæggende i forhold til menuplan, indkøb og udførelse.

Hvis borgeren kun får sondemad, kan leve-bo-enheden aftale med borgeren, at borgeren ikke betaler for døgnkost, men i stedet selv betaler for sondemaden.

Hvis borgeren får dels sondemad, dels alm. kost/væske, kan leve-bo-enheden aftale med borgeren, at borgeren betaler for døgnkost, men herefter ”overtager” leve-bo-enheden betaling for sondemaden. Tilskuddet fra sygesikringen fratrækkes af firmaet, selv om det er køkkenet, der betaler fakturaen, idet fakturaen er stilet til borgeren.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At borger ledsages til selvvalgte og planlagte fritidsaktiviteter uden for hjemmet.

At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Indsatsen bør have som primært mål at gøre borgeren i stand til at klare sig selv uden altid at skulle være afhængig af hjælp fra familie og venner.

Selvvalgte og planlagte fritidsaktiviteter uden for hjemmet (sport, koncerter, gåture m.m.).

Ledsageren kan:

• være borgers ”øjne”, guide en blind/svagtseende
• være behjælpelig ved lette forflytninger, f.eks. forflytning fra kørestol til transportmiddel
• støtte borgeren i forbindelse med måltider, når borgeren selvstændigt kan guide ledsageren i situationen/aktiviteten
• understøtte kommunikation på borgers vegne, f.eks. ved afasi
• køre borgers bil. Ansvar ved uheld og lignende påhviler borger (forsikring)
• hjælpe borgeren med fodtøj og overtøj
• være behjælpelig med indkøb både dagligdags og mere specielle/personlige indkøb. I alle tilfælde skal indkøbene på forsvarlig vis kunne transporteres hjem af borger og ledsager
• skubbe kørestol og støtte ved gang med eller uden hjælpemiddel i henhold til Arbejdsmiljølovgivningen

Ledsagerordningen skal supplere Servicelovens øvrige ydelser, men ikke erstatte dem og omfatter f.eks. ikke praktisk og personlig hjælp i hjemmet.

• Ledsagelse til læge og sygehusbesøg
• ledsagelse til behandlinger (f.eks. lægeordineret fysioterapi, ride-fysioterapi og svømning)
• Socialpædagogisk bistand, det vil sige støtteforanstaltninger som f.eks. vejledning, rådgivning og guidning
• Personlig pleje
• Ledsagers bil må som udgangspunkt ikke anvendes til transport
• Deltagelse i nogen form for møder f.eks. med offentlige myndigheder, rådgivere, advokater, i banker m.v.
• Hæve penge på borgerens hævekort og underskrive dokumenter
• Være partsrepræsentant i en sag
• Lifte borgeren
• Opholde sig i borgerens hjem
• Påføre udgifter i forbindelse med ledsagelsen
• Planlægge ledsagelsen
• Ledsager må som udgangspunkt kun ledsage én borger ad gangen
• Tage ansvar for personer/dyr, der er sammen med borgeren under ledsagelsen

Borgere, som på grund af betydeligt og varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne ikke kan færdes alene.

Forud for bevilling skal borgerens funktionsevne være afdækket, og det skal vurderes, om der er udviklingspotentiale, og om en træningsindsats helt eller delvist kan gøre borgeren i stand til selv at udføre opgaven. Afprøvning af aktivitet kan forekomme, og der er fokus på hjælpemidler.

Hjælp til ledsagelse ydes på alle ugens dage.

Borgeren planlægger, tilrettelægger og laver aftaler med ledsageren.

Indsatsen er tidsbegrænset til 15 timer om måneden.

Ledsagerordning er omfattet af Arbejdsmiljølovgivningen.

Der er mulighed for frit at vælge en ledsager. Nære pårørende, samlever og ægtefælle kan ikke ansættes som ledsager.

Hvis borger selv udpeger en ledsager, er det Center for Social Rehabilitering, der godkender og ansætter den udpegede person.

Der er ingen kompetencekrav til ledsageren.

Borgeren kan forvente at:

• der er nem tilgængelighed til ansøgningsskema via borger.dk eller www.vejle.dk
• der er truffet afgørelse inden for fire uger efter henvendelsen
• ledsagelsen træder i kræft, når der er truffet afgørelse, og ledsageren er godkendt
• det er muligt at opspare ledsagertimerne inden for en periode på højest seks måneder efter gældende retningslinjer og aftale med Center for Social Rehabilitering
• der følges som udgangspunkt op på bevillingen én gang årligt

Indsatsen er gratis.

Ordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse, sociale årsager eller ensomhed.

Der skal indgå i vurdering af ledsagerordning, om der i forvejen ydes individuel ledsagelse som led i det samlede tilbud, der ydes til den pågældende efter Servicelovens § 83, § 85, § 107 og § 108.

Der, hvor borgeren ikke er omfattet af kørselsordning, er kørsel omfattet af egenbetaling.

Borger, der er visiteret til 15 timers ledsagelse ved det fyldte 67. år, bevarer denne ret efter det 67. år.

Der følges løbende op på indsatsen.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Byrådet skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, der er døvblinde.

Hvad er formålet med indsatsen?

Formålet med kontaktpersonordningen er at give borgere over 18 år, der er funktionelt døvblinde, mulighed for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde borgerens isolation og bidrage til, at borgeren kan leve så normalt som muligt på trods af det svære kommunikationshandicap og ledsagebehov.

Kontaktpersonen besøger den døvblinde i hjemmet og er dennes bindeled til omgivelserne.

Kontaktpersonen kan sammen med borger løse en række opgaver herunder:

• Ledsagelse til indkøb af f.eks. tøj eller gaver, besøg, møder, kurser og andre aktiviteter.
• Brevlæsning/avislæsning m.v.
• Kontakt og ledsagelse til bank, posthus, læge/hospital og andre offentlige myndigheder
• Orientere om omgivelserne

Almindelig praktisk bistand i hjemmet hører ikke med til de funktioner, kontaktpersonen skal udføre.

Personlig pleje er heller ikke en del af ordningen.

Kontaktpersonen skal ikke fungere som besøgsven eller netværk.

Borgere, som er vurderet funktionelt døvblinde, og som følge af kombinationen af et alvorligt syns- og høretab har store problemer med kommunikation og med at færdes i omgivelserne, har ret til i nødvendigt omfang at få hjælp af en særlig kontaktperson.

Kontaktpersonordningen kan ydes til borgere over 18 år.

Der er løbende fokus på det alderssvarende funktionsniveau og behov.

Der er ingen øvre aldersgrænse.

Omfanget af de bevilligede timer er altid baseret på en konkret individuel vurdering.

Timerne udmåles som et fast ugentlig timetal og som puljetimer. I udmålingen skal timer til nødvendig løbende uddannelses- og kursusforløb til kontaktpersonen indgå.

Faste ugentlige timer er til ugentlige aktiviteter, f.eks. indkøb, avislæsning og fritidsaktiviteter.

Puljetimerne er til ikke planlagte situationer, f.eks. lægebesøg, foredrag, familiebesøg og skal aftales minimum 14 dage før aktiviteten.

Det er ikke muligt at opspare timer til senere brug.

I vurderingen af omfanget tages der udgangspunkt i borgerens samlede livssituation f.eks.:

• Kommunikationsform/sprogkode.
• Aktivitetsniveau og behov.
• Samlivsforhold og familieforhold.
• Behov for ledsagelse.
• Behov for kommunikation og information.
• Behov for særlig formidling, f.eks. synstolkning og haptiske tegn (følbare tegn).
• Arbejds- eller uddannelsesforhold.

I vurderingen skal hjælpemidler være afprøvet i det omfang, det er relevant og muligt. I vurderingen indgår også, om det er muligt at imødekomme borgerens behov andre steder, f.eks. frivillige, foreninger og diverse fællesskaber.

Ved vurdering vil der blive taget stilling til, om støtten kan bevilliges via andre §§ i Serviceloven og anden lovgivning for ikke at kompenseres flere gange for samme behov.

Hjælp til ledsagelse ydes på alle ugens dage.

Vejle Kommune har et etableret samarbejde med Center for Døve, som varetager opgaven med at rekruttere kontaktpersoner. Vejle Kommune står for lønudbetalingen og den formelle ansættelse.

Borgeren kan forvente at:

• der følges op på bevillingen, som udgangspunkt én gang årligt. Dette foregår i samråd med Center for Døve
• der følges op på bevillingen ved indflytning på plejebolig eller lignende

Vejle Kommunes mål er, at borgeren oplever, at:

• føle sig kompenseret ved hjælp af døvblinde-kontaktperson
• der er størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats, der leveres

Indsatsen er gratis.

Borgeren afholder sine egne udgifter til transport, entré, mad, drikkevarer og lignende i forbindelse med de aktiviteter, som borgeren deltager i sammen med kontaktpersonen.

Vejle Kommune er ikke forpligtet til at betale kontaktpersonens udgifter til den bevilligede hverdagsaktivitet f.eks. betaling af entré til foredrag, arrangementer og aktiviteter.

Kontaktpersonens indtag af mad og drikke dækkes af kontaktpersonen selv.

Der kan søges ledsagerkort hos Danske Handicaporganisationer på  https://handicap.dk/brugerservice/ledsagekort

Det er Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt team, der træffer afgørelser efter Servicelovens § 98.

Dette sker på baggrund af vurdering fra Center for Døve, som Vejle Kommune har indgået kontrakt med.

Det skal være veldokumenteret, at borger tilhører målgruppen for kontaktpersonordning, f.eks. i form af statuserklæring fra læge, ørelæge og øjenlæge.

Ved ferie, weekendophold og døgnophold:

Borgeren kan ansøge om hjælp til at få dækket kontaktpersonens udgifter til at deltage i aktiviteter, transport, ophold, ferie m.v., hvis kontaktpersonens tilstedeværelse skønnes nødvendig. Dog ikke hvis udgifterne kan dækkes på anden måde f.eks. gennem DSB-ledsagerkort eller andre typer af ledsagerkort. Kontaktpersonen kan deltage i ferierejser til udlandet, hvis det skønnes nødvendigt for at gennemføre ferien, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1296 af 15. december 2011. Ved ansøgning om følgeudgifter vil det i hvert enkelt tilfælde blive vurderet, i hvilket omfang pleje- eller bistandstillægget skal indgå som betaling for udgiften. Det skal gøres for at sikre, at samme behov ikke bliver dækket to gange.

Der kan ud fra en konkret individuel vurdering udbetales diæter til kontaktpersonen iht. Skats gældende regler og satser.
Skattefri rejsegodtgørelse (diæter) - Skat.dk

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At ansætte en person, der ønsker at passe en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Person, der varetager pasning som:

• Plejeopgaver
• Praktiske opgaver

Der er en forventning om, at orlovstager opholder sig i den nærtståendes hjem eller bor så tæt på den nærtstående som muligt for at kunne varetage opgaverne i forbindelse med pasningsorloven.

Den nærtstående har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kronisk eller langvarig uhelbredelig lidelse

• Langvarig lidelse er et år eller mere.
• Livsforlængende behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse.
• Grænse mellem § 118 og § 119 skal i konkrete tilfælde baseres på en lægefaglig vurdering.
• Ikke terminalregistreret.

Alternativ til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde (37 timer).

Der er enighed mellem parterne om etableringen af pasningsforholdet.

Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående.

Der skal udarbejdes arbejdspladsvurdering, inden pasningsordningen kan iværksættes. Hvis det skønnes, at den nærtstående ikke kan/vil udføre arbejdet arbejdsmiljømæssigt forsvarligt, er den nærtstående ikke berettiget til pasningsorlov.

Tidsbegrænset periode som er aftalt på forhånd og i indtil seks måneder. Kan forlænges med tre måneder

• Ordningen kan forlænges, hvis det må forventes, at den syge i løbet af kort tid overgår til den terminale fase, så pasningsforløbet ikke afbrydes i overgangen mellem ordningerne.
• Pasningen kan opdeles i perioder af hele måneder.
• Efter aftale med den arbejdsgiver, som har givet orlov til pasning af nærtstående, kan pasningen opdeles i kortere perioder.
• Pasningen kan deles af flere personer, hvis de alle opfylder betingelserne for ansættelse.

Borgere, der skal passes, skal have folkeregisteradresse i Vejle Kommune. Ansøgning indgives i den kommune, hvor den nærtstående bor.

Ansøger skal have tilknytning til arbejdsmarkedet, og pasningen skal være uforenelig med at passe et erhvervsarbejde.

Det er en forudsætning, at den person, der skal varetage pasningen, og den nærtstående bor sammen, eller at parterne bor tæt på hinanden.

Pasningsforholdet kan opretholdes efter faglig vurdering ved flere kortvarige indlæggelser på sygehus.

Personen, der varetager pasningen, har pligt til at underrette kommunen om evt. ændringer.

Der kan ydes én pasningsordning til ét sammenhængende sygdomsforløb eller handicap.

Der er ikke valg af leverandør.

Center for Social Rehabilitering varetager ansættelse og ansættelsesforhold.

• Der er truffet afgørelse hurtigst muligt og senest fem hverdage efter henvendelsen
• Der følges op på bevillingen hvert halve år og/eller ved forlængelse
• Retssikkerhedsloven følges for at sikre, at den nærtståendes ønsker og behov stemmer overens med den person, der varetager pasningen
• Da der er tale om en foranstaltning af kortere varighed, indgår det i sagsbehandlingen, om andre bestemmelser i Serviceloven kan være relevante i den konkrete sag

Myndighedsafdelingens kvalitetsopfølgning

Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team, er opmærksomme på, at det er en stor opgave at passe en nærtstående.

Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team, skal vurdere om pasnings- og omsorgsopgaverne er så fysisk og psykisk belastende for den person, som skal varetage pasningsopgaven, at det ikke vurderes at være til gavn for hverken personen eller den nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom at etablere forholdet.

Det skal være muligt og hensigtsmæssig at passe den nærtstående i hjemmet. Det skal vurderes, om der er behov for tekniske hjælpemidler, for at arbejdet kan udføres forsvarligt.

Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team, kan ansætte flere personer under samme pasningsordning, hvis de alle opfylder betingelserne for ansættelse. Der er dermed mulighed for, at flere personer kan dele et ansættelsesforhold efter denne bestemmelse.

118 er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service under midlertidigt ophold i udlandet. En pasningsorlov kan dermed medtages f.eks. i forbindelse med behandling på sygehus i udlandet, kortvarigt genoptrænings- eller rekreationsophold.

Ved behov for dette kontakt Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team.

Løn udbetales via Center for Social Rehabilitering.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At passe nærtstående med alvorlig sygdom med forventning om kort levetid.

At den døende har mulighed for at opfylde sit ønske om at modtage pleje i hjemmet.

At få økonomisk kompensation, så orlovstager har mulighed for at hjælpe og støtte den døende.

Orlovstager:

• Praktiske opgaver
• Skabe ro og tryghed i hjemmet
• Forbedre livskvaliteten i den sidste tid
• Samarbejde med hjemmepleje, sygepleje, palliativt team omkring pleje af den døende
• Der er en forventning om, at orlovstager opholder sig i den døendes hjem i de timer, der er bevilliget orlov
• Hjælpen kan tilrettelægges ud fra den døendes behov og forudsætninger i samarbejde med orlovstager og de forskellige samarbejdspartnere

Der kan ikke afholdes ferie under plejevederlaget.

Plejevederlag kan ikke udbetales, når den døende bor i plejebolig, plejehjem, hospice o.l.

Nærtstående til borgere, som er terminal registreret. Hvor der efter lægelig vurdering må anses, at hospitalsbehandling er udsigtsløs, og at prognosen er kort levetid ca. seks måneder.

Den døende er plejekrævende.

Den døende er indforstået med etablering af plejeforholdet.

Orloven kan bevilliges på fuldtid eller deltid.

Orloven kan deles mellem flere personer - samlet tid svarende til 1 arbejdsuge (37 timer).

Ansøgning om plejevederlag skal indgives til den kommune, hvor plejeforholdet ønskes etableret.

Plejen kan ske i den døendes hjem eller i orlovstagers hjem.

Orlovstager skal afklare med arbejdsgiver, om det er orlov med eller uden løn.

Orlovstager skal selv kontakte Center for Social Rehabilitering og oplyse, om plejevederlaget ønskes opretholdt i 14 dage efter dødsfaldet.

Den døende er indforstået med etablering af plejeforholdet.

Myndighedsafdelingen laver en individuel konkret vurdering for at afgøre, om orlovstager er berettiget til vederlag.

Myndighedsafdelingen sikrer, at underskrift er afgivet efter den dødendes ønske/vilje.

Der skal foreligge en terminalerklæring.

At den døendes tilstand ikke nødvendiggør et ophold på sygehus, plejebolig, hospice eller lignende.

Det skal være muligt og hensigtsmæssigt at pleje den døende i hjemmet.

Orlovstager har pligt til at underrette kommunen om evt. ændringer i den døendes tilstand.

Der er ikke valg af leverandør.

Center for Social Rehabilitering er leverandør.

• Nem tilgængelighed til ansøgningsskema via borger.dk
• Der er truffet afgørelse senest fem hverdage efter henvendelsen
• Der følges som udgangspunkt op på bevillingen hvert halve år
• Retssikkerhedsloven følges for at sikre, at den dødendes ønsker stemmer overens med orlovstagers

Myndighedsafdelingens kvalitetsopfølgning

Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team, er opmærksomme på, at det er en stor opgave at passe den døende i hjemmet både fysisk og psykisk.

Det skal være muligt og hensigtsmæssig at pleje den døende i hjemmet.

Plejevederlag udbetales via Center for Social Rehabilitering.

Når den døende bor i udlandet, kontaktes Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team.

Når Orlovstager bor i udlandet, og den døende i bor i Danmark, kontaktes Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team.

Ved § 122-bevilling på udgifter i forbindelse med terminal pleje kontakt Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team.

Det er ikke muligt at holde ferie under orloven.

Det vil være muligt at holde pause i orloven, kontakt Myndighedsafdelingen Sundhedsfagligt Team eller Center for Social Rehabilitering.

Orlovstager kan bevare retten til plejevederlag i op til 14 dage efter dødsfald i hjemmet.

Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Hvilket behov dækker indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

At sikre, at den døende, der plejes i eget hjem, ikke påføres udgifter, som de ikke ville have haft under en indlæggelse.

Sondeernæring, proteindrik, sygeplejeartikler og palliativ fysioterapi.

Særlige kosttilskud, vitaminer m.m. kræver særlig bevilling og lægefaglig udtalelse.

Proteinberiget is og chokolade dækkes kun efter særlig bevilling og lægefaglig udtalelse.

Medicinudgifter er ikke omfattet. Hjælp hertil ydes efter Sundhedsloven.

Bleer, kolber og kompressionsstrømper er ikke omfattet. Disse skal søges som § 112 hjælpemiddel.

Sygeplejeartikler, der kan indkøbes via indkøbsaftale i distrikterne, dækkes ikke, bl.a. doseringsæsker, pilledeler, pilleknuser, spritswaps og handsker.

Borgere, der har en prognose på kort restlevetid.

Dette er en lægefaglig vurdering, og der skal foreligge en terminalregistrering.

Døende, som passes i hjemmet, og som har brug for sygeplejeartikler og lignende.

Bevilling til brug hos leverandør, der sender regningen direkte til Vejle Kommune.

Frit valg – regningen skal sendes via elektronisk faktura.

At terminale borgere, der har et ønske om at blive plejet i eget hjem, ikke påføres udgifter til sygeplejeartikler og lignende, som de ikke ville have haft under indlæggelse på sygehuset.