Hvilken betydning har sociale relationer for din opfattelse af dig selv? Hvad kan du selv bidrage med for at forandre en dårlig dag til en god dag? 2 lektioner.
Individuel øvelse
Ca. 5 min
- Tag udgangspunkt i arbejdsark 21 "Hvordan ser andre mig?" øvelse 1:
- Sæt eleverne i gang hver for sig med at skrive ind i cirklerne, hvordan de tror, at andre ser på dem.
- Hvordan mener de, at de bliver vurderet af andre?
Klasse
Ca. 5 min.
- Saml op, ved at spørge: Hvordan det var at udfylde cirklerne?
Øvelse
Ca. 25 min.
- Forbered denne øvelse ved at have post-it notes eller noget andet selvklæbende papir. Inddel eleverne i grupper på fire til seks personer. Bland eleverne, så de kommer sammen med nogle, de ikke plejer at være sammen med.
- Bed eleverne om at skrive to positive ting om de andre i gruppen - en ting på hver post-it note. Noten sættes på ryggen af de personer, som de hører til.
- Fordel eleverne igen i nye grupper. Denne gang er det ikke så vigtigt, om det er med nogle, de plejer at være sammen med. Bare det er nogle nye personer.
- Eleverne skriver igen to positive ting på to post-it notes og sætter dem på "ejermandens" ryg. Hver elev har nu fået 16-24 positive ting af vide. Eleverne må nu hver for sig se på deres post-its.
Individuel øvelse
Ca. 5 min.
- Sæt eleverne i gang med arbejdsark 21 "Hvordan ser andre mig?" øvelse 2:
Eleverne tager udgangspunkt i deres post-its og finder tre ting, som de blev glade for at høre.
Klasse
Ca. 5 min.
Saml op, ved at spørge eleverne:
- Hvordan føltes det at arbejde med emnet?
- Var der noget, I blev overraskede over at høre?
Klasse
Ca. 30 min.
At gøre en dårlig dag til en god dag
Formålet med øvelsen er dels at få eleverne til at reflektere over, hvad der karakteriserer en god dag. Dels hvordan de selv og i fællesskab kan udvikle kompetencer til at pleje deres psykiske trivsel.
Klassen deles i to halvdele. Den ene halvdel vender ryggen mod cirklens centrum. Den anden halvdel danner en cirkel uden om sådan, at hver elev stiller sig ansigt til ansigt med en fra indercirklen. Læreren stiller et spørgsmål som hvert cirkel-par diskuterer, eller skiftes til at svare på i et afgrænset tidsrum.
Læreren afbryder diskussionen efter fx. 2 min. Parrene takker for snakken, og ydercirklen rykker en person til højre og et nyt spørgsmål stilles.
Spørgsmålene kan være:
- Hvornår havde du sidst en god dag?
- Hvad er vigtigt for at have en god dag?
- Er der noget, du kan gøre, hvis du har en dårlig dag?
- Er der nogen, der er gode til at hjælpe dig med at få en dårlig dag gjort til en god dag?
- Hvordan vil du gerne have, at andre er over for dig, hvis du har en dårlig dag?
Lektier
- Tag udgangspunkt i arbejdsark 21 "Hvordan ser andre mig?" øvelse 3
Her skal eleverne udfylde boblerne, der beskriver en eller flere dårlige dage, de har oplevet. Det skal bl.a. få dem til at reflektere over, hvad de selv kan gøre for at ændre en dårlig dag til en god.
Klasse
Ca. 15 min.
- Saml op på lektierne.
- Lav klassens ”Tre bedste ideer.”