Cases om unge og psykisk robusthed, der handler om forskellige dilemmaer, der kan være i unges liv. 2 lektioner
Klasse
Emnerne er bl.a. psykisk robusthed, hvad er normalt og unormalt, omsorgssvigt og unges selvforståelse.
Undervisningsformen veksler mellem gruppearbejde, oplæg for klassen og fælles opsamling og diskussion.
Som lærer kan du evt. perspektivere gruppernes svar ydereligere med de spørgsmål, der er koblet til de forskellige cases. Dem finder du under "oplæg for klassen."
Øvelse
Ca. 45 min.
Del klassen ind i grupper, så hver gruppe får en case udleveret med tilhørende spørgsmål. Der er i alt 6 cases.
Oplæg for klassen
Ca. 45 min.
Grupperne fremlægger deres cases, og fortæller deres svar på spørgsmålene. Læreren samler op på gruppernes refleksioner om deres cases. Hvis du ønsker yderligere at nuancere og perspektivere gruppediskussionen, kan du bruge følgende spørgsmål til de forskellige cases.
Case 1: Peter, 16 år
- Hvornår er der tale om psykisk sygdom? Hvor går grænsen mellem det "normale" og det "unormale"?
- Formålet med øvelsen er at få eleverne til at reflektere over den flydende grænse mellem psykisk sygdom og psykisk sundhed. Samtidig skal øvelsen bevidstgøre eleverne om, at alle mennesker reagerer forskelligt på psykiske belastninger og at der er vide grænser for det normale.
- Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles diskussion:
Hvem definerer, hvornår der er tale om psykisk sygdom?
Hvad mener I, er en "normal" og "unormal" reaktion?
Hvornår er det normalt at reagere voldsomt?
Case 2: Sara, 15 år
Vores syn på os selv. Hvilken sammenhæng er der imellem vores selvforståelse og psykisk sundhed?
Formålet skal medvirke til at styrke elevernes bevidsthed om egen selvforståelse, selvværd og betydningen for, hvordan man har det psykisk. Derudover er formålet at gøre eleverne opmærksomme på, at der er stor forskel på, hvordan andre oplever en, og hvordan man oplever sig selv.
Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles diskussion:
- Hvad er selvværd?
- Hvad betyder selvværd for vores måde at se på os selv?
- Har man et psykisk problem, hvis man har negative tanker om sig selv?
Case 3: Camilla, 14 år
Hvornår drikker forældre for meget? Hvordan kan forældres alkoholmisbrug påvirke børn og unges trivsel og psykiske sundhed?
Formålet er, at eleverne reflekterer over, hvordan forældres indtag af alkohol kan påvirke børn og unges trivsel. Samtidig skal øvelsen få eleverne til at reflektere over de modsatrettede følelser, man som barn og ung kan føle over for en mor eller far, der drikker for meget.
Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles diskussion:
- Hvilke konsekvenser kan det få for børn og unge, hvis en eller begge af forældre har et alkoholmisbrug?
- Hvornår er der tale om et misbrug?
Case 4: Kasper, 12 år
Hvordan påvirker omsorgssvigt børn og unge?
Formålet er at få eleverne til at reflektere over, hvordan fysisk såvel som psykisk vold kan påvirke børn og unges trivsel og psykiske sundhed. Samtidig skal øvelsen få eleverne til at reflektere over de modsatrettede følelser, man som barn og ung kan føle, over for en mor eller far, som er fysisk eller psykisk voldelig. Eleverne skal endvidere som udgangspunkt forstå alvoren i konsekvenserne af vold.
Underretning: www.sm.dk
Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles diskussion:
- Hvad er forskellen på fysisk og psykisk vold?
- Hvilke konsekvenser kan det have for et barn eller ungt menneske, at blive udsat for fysisk eller psykisk vold?
- Med udgangspunkt i underretningspligten, kan I snakke om, hvornår man som lærer skal underrette
Case 5: Nanna, 15 år
Det perfekte liv - hvor går grænsen mellem at ville klare sig godt og være perfektionistisk?
Formålet er, at eleverne skal reflektere over, hvor grænsen går i forhold til, hvad der er rimelige krav at stille til sig selv. Eleverne skal også reflektere over egne og andres forventninger og hvad man kan stille op med et forventningspres.
Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles diskussion:
- Hvad er perfektionisme?
- Handler perfektionisme om vores egne eller andres forventninger om, at være perfekte?
- Hvordan kan det være, at vi har brug for at føle os perfekte?
- Hvordan finder man selv ud af, hvad der er rimelige krav at stille til sig selv?
Case 6: Thomas, 17 år
Hvad skal der til for, at man har det godt med at være den man er? Hvordan finder man ud af, hvem man gerne vil være?
Formålet er at lade eleverne diskutere, hvad det vil sige, at have det godt med at være, den man er og hvad der afgør, om man er tilfreds med, at være den man er. Øvelsen skal også få eleverne til at reflektere over identitet, og hvordan man finder ud af, hvem man gerne vil være.
Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles diskussion:
- Hvorfor kan du nogle gange have lyst til at være en anden?
- Hvordan finder du ud af, hvem du gerne vil være?
- Hvad skal der til for, at du har det godt, med den du er?