Seksualitet og kærlighed er livsvigtigt for vores trivsel. Men hvad består et godt kærlighedsforhold af? Der er også en quiz om seksuel sundhed og prævention.
Klassen
Ca. 10 min.
Et godt sex-/kærlighedsliv
Eleverne skal opstille visioner for et godt kærligheds- og/eller sexliv og reflektere over, hvordan man kan opnå dette. Ved at indlede undervisningsforløbet med denne øvelse skabes et positivt udgangspunkt for resten af undervisningsforløbet.
Indledningsvis skriver hver elev deres personlige visioner. Det er vigtigt, at visionerne er personlige, og derfor skal ingen tvinges til at fremlægge denne del af øvelsen.
Ca. 10 min.
Eleverne inddeles i grupper på 3-4 deltagere, som formuleret et sæt visioner, der er mere generelle.
Eksempel på visioner for et godt kærlighedsliv:
• Man elsker hinanden.
• Man er hinanden tro.
• Man giver plads til at være sammen med andre.
• Man kan grine sammen.
• Man skaber vigtige fremtidsdrømme sammen.
• Man behandler hinanden med respekt.
Oplæg for klassen
Ca. 25 min.
Grupperne fremlægger deres visioner som et oplæg for klassen. Efter fremlæggelsen konkretiserer og diskuterer I de enkelte punkter fælles. Det er vigtigt at være så konkret som muligt og sætte billeder og ord på sammen med eleverne.
For eksempel kan læreren stille spørgsmål som:
- Hvad vil det sige at behandle hinanden respektfuldt?
- Hvad vil det sige ikke at behandle hinanden respektfuldt?
- Fordele og ulemper ved åbne/lukkede parforhold?
- Hvorfor er det vigtigt at grine sammen?
- Hvad gør man, hvis den ene vil have børn, men den anden ikke vil?
Tips: Hvis deltagerne indleder undervisningsforløbet med at opstille visioner, kan det være givtigt for elever og lærer at afslutte forløbet med at kigge på visionerne igen. Måske har de været igennem refleksionsprocesser undervejs, der gør, at visionerne har ændret sig. Det kan også give dig et praj om, hvorvidt undervisningsforløbet har rykket noget hos deltagerne.
Øvelsen er fra www.sexogsamfund.dk, hvor du også kan finde andet undervisningsmateriale.
Undervisningen bør tilrettelægges, så den passer til både underviseren og eleverne i klassen. Det anbefales at bestille en underviser fra Sex & Samfund til at stå for undervisningen.
Ekstern ressource
Ca. 45-90 min.
Besøg af underviser fra Sex & Samfund. Besøget erstatter lektionsplanen.
Link - Besøg af undervisere fra Sex og Sundhed
Du kan også downloade en gratis app til din smartphone med info om stillinger, prævention, kønssygdomme og andet nyttig viden i Appstore " Sund sex guide".
Viden om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet findes på:
Her finder du en quiz om seksuel sundhed
Lektier
Forslag:
- En kortere skriftlig opgave om seksuelle emner, fx. "Hvorfor bruger nogle unge ikke kondom?" eller "Hvordan forholder unge sig til porno?" "Hvorfor får unge piger abort?".
- Hjælp og inspiration til opgaveskrivningen på Sex og Samfund
- Quiz - Test din viden om prævention og kønssygdomme
Tips og viden
Du kan også downloade en gratis app til din smartphone med info om stillinger, prævention, kønssygdomme og andet nyttig viden i Appstore " Sund sex guide".
- Spørgsmål om sex, kønssygdomme eller brug for at tale med nogen om sex - Kontakt: Sexlinien
- Inspiration til undervisningsmateriale om seksualitet, besøg Sex og Samfund