Hvad gør man, når smerter fylder i hverdagen?

Få viden og gode råd om smertemestring. Mød eksperter og få støtte til hverdagen med smerter.

Hver fjerde voksne dansker har været meget generet af smerter i led, ryg og muskler inden for de seneste 14 dage. Den hyppigste årsag er gigt, og for rigtig mange er smerterne en udfordring i hverdagslivet med familie, venner, arbejde og fritidsaktiviteter. Derfor sætter vi fokus på emnet ved dette arrangement i Vejle særligt målrettet dig, som har fået gigt inden for de seneste år.

Kom og hør Helle Vind Jeppesen, der har leddegigt fortælle om, hvordan hun prioriterer sin hverdag, så hun får karriere, familieliv og smerter til at hænge sammen.

Få også indsigt i, hvordan du kommer tættere på at acceptere dine smerter og nye livsvilkår med Cecilia Munk, der er psykolog på Sano Århus.

Og bliv klogere på, hvad smerter er og hvilke typer af medicinsk og ikke-medicinsk behandling, der findes ved Jesper Blegvad-Nissen, uddannelsesansvarlig overlæge, Medicinsk diagnostisk center, Regionshospitalet Silkeborg.

Besøg vores stande og få en snak med Idræt i Dagtimerne, Sano, Dansk Gigthospital, rådgivere og frivillige fra Gigtforeningen. Fra Vejle Kommune kommer bl.a. jobcenter, sexologer og AktivSammen.


Program

  • Kl. 16.00 - dørene åbner.
    Kom og besøg vores stande og få en forfriskning før vi starter kl. 16.30
    Velkomst v. Vejle Kommune og Gigtforeningen
  • Livet med gigt - at balancere smerter, karriere og værdier
    v. Helle Vind Jeppesen, gigtpatient
  • Hvordan man accepterer smerterne og ens nye livsvilkår
    v. Cecilia Munk, psykolog, Sano Aarhus
  • Pause – kom og besøg vores stande
  • Hvad er smerter og hvordan kan de behandles?
    v. Jesper Blegvad-Nissen, uddannelsesansvarlig overlæge,
    Medicinsk diagnostisk center, Regionshospitalet Silkeborg
  • Kl. 18.45 – tapas og netværk

Vi byder på tapas og mulighed for netværk med de andre deltagere
Praktiske informationer

Arrangementet er målrettet mennesker, der inden for de seneste år har fået en ryg- eller gigtdiagnose - men alle er velkomne.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning.

Dato: Den 9. april kl. 16.30-18.45 med ankomst fra kl. 16.00, hvor du kan besøge vores stande.

Adresse: Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51, Indgang C, 7100 Vejle.

Arrangementet er et samarbejde mellem Vejle Kommune, Gigtforeningen og Gigtforeningens frivillige fra Trekantsområdet.

Foto af de 3 foredragsholdere
Sidst opdateret: