Forældre og daginstitution kan anmode om tidligere eller senere skolestart
Anmod om tidlig skolestart
Børn skal som hovedregel begynde i 0. klasse det kalenderår, de fylder 6 år. Barnet kan dog begynde i 0. klasse allerede i det kalenderår, hvor det fylder 5 år, HVIS fødselsdagen ligger før 1. oktober.
Uddannelse & Læring foretager en individuel vurdering af det enkelte barn - inden skolestarten kan fremrykkes.
Der er to muligheder for at anmode om tidlig skolestart:
- Forældre og institution udfylder sammen en anmodning om tidlig skolestart.
- Forældre udfylder via nedenstående link en anmodning om tidlig skolestart. Institutionen skal også udfylde en anmodning
Forældres anmodning om tidlig skolestart
Anmod om udsat skolestart
Du kan udsætte dit barns skolestart til det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Uddannelse & Læring vurderer om dit barn kan begynde senere i skole.
Forældre skal udfylde en anmodning om udsat skolestart, og daginstitutionen skal også udfylde en anmodning.
Der er to muligheder for at anmode om udsat skolestart:
- Forældre og institution udfylder sammen en anmodning om udsat skolestart.
- Forældre udfylder via nedenstående link en anmodning om udsat skolestart. Institutionen skal også udfylde en anmodning
Forældres anmodning om udsat skolestart
Daginstitutionens anmodning om tidlig eller udsat skolestart
Daginstitutionen skal oprette anmodningen i SBSYS på barnets sag.
Ved fælles anmodning fra forældre og institution udfyldes kladdeskabelonen Anmodning om udsat eller tidlig skolestart (forældre og institution).
Hvis forældre selv har udfyldt en anmodning via kommunens hjemmeside udfylder institutionen deres del i kladdeskabelonen Anmodning om udsat eller tidlig skolestart (forældre og institution).
Den udfyldte blanket sendes som dokument via mail til Birgit Elgaard.
Private institutioners anmodning om udsat skolestart
Private institutioner skal kontakte Birgit Elgaard for at anmode om udsat skolestart.