I Vejles kommuneskove kan du indimellem købe sankekort, hvis du er interesseret i at samle brænde på et anvist areal.
Vi sælger sankerkort, så du kan hente træ, når vi har oprydningsopgaver i vores kommuneskove.
I forbindelse med fældning og beskæring af risikotræer vil der være oprydning, for eksempel hvor træet ligger i vejen og er let tilgængeligt. Andre steder lader vi træet ligge af hensyn til skovenes biodiversitet.
Sankerkort sælges efter ”først til mølle –princippet”. Prisen varierer alt efter om sankningen foregår i let eller vanskeligt terræn, samt om det er tæt på eller længere fra vej. Sankerkort sælges typisk i vinterhalvåret oktober-marts, og kan variere fra år til år med hensyn til mængde og lokalitet.
Du kan købe dit sankerkort ved at kontakte Skovgården (se tlf nr øverst til højre.)
Lige nu er der 0 tilgængeligt sankerkort.
OBS! Der er kun ledige sankerkort, når vi beskærer eller fælder risikotræer i vores kommuneskove.
De private skove sælger også brænde. Du kan finde udbydere og brændeguide på Dansk Skovforening.
Statskovene sælger også brænde og sankerkort, og her får du i øvrigt de gode fyringsråd, så dit brænde varer længere.