Bliv klogere på, hvordan spildevand håndteres i byerne.
Din ejendom kan være kloakeret på tre måder:
- Fælleskloakeret, hvor regnvand og husspildevand løber i det samme rør
- Separatkloakeret, hvor regnvand og husspildevand løber i hver sit rør
- Spildevandskloakeret, hvor husspildevandet løber i et rør, mens regnvandet løber til faskine, regnbed eller vandløb, dræn eller sø
Som husejer har du selv ansvaret for at vedligeholde de kloakrør, som ligger på din egen grund. Hvis du har problemer med kloakrør på din grund, skal du selv kontakte en autoriseret kloakmester eller entreprenør. Det er Vejle Spildevand A/S, som står for driften af det offentlige kloaknet.
Her finder du tekster/foldere om regnvand og spildevand i byen
-
Hvor meget vand må du lede til kloakken?
Når kloakken skal være ’stor nok’
Når et område bliver kloakeret, bliver det beregnet, hvor store rørene skal være, for at klare den mængde vand, kloakken skal lede væk. For at disse beregninger bliver så korrekte som muligt, er der nogle forudsætninger, der skal være i orden. Derfor bliver der ved etablering af kloakken fastsat afløbskoefficient for de enkelte ejendomme.
Begrebet ’afløbskoefficient’ bruges kun om regnvand, ikke om husspildevandet.
Kloakkens størrelse beregnes før der bygges noget på grundene langs kloakken, og derfor er man nødt til at lave nogle forudsætninger, når kloakken dimensioneres - eksempelvis hvor meget regnvand hver enkelt grund må lede til kloakken. Dette reguleres med afløbskoefficienten.
Regnvandsledninger bliver normal dimensioneret, så rørene fyldes helt op 1 gang hvert år og sådan, at der højest kommer vand på terræn hvert 5. år.
Afløbskoefficienten
Afløbskoefficienten er et udtryk for, hvor meget af det regnvand, der falder på en grund, der må løbe ud i kloaksystemet (eller fra hvor stor en del af grundens areal, regnvandet må afledes fra).
- En afløbskoefficient på 1 betyder, at alt regnvandet, som falder på hele grunden, må løbe ud i kloakken
- En afløbskoefficient på 0,5 betyder, at halvdelen af regnvandet, som falder på grunden, må løbe ud i kloakken
Når der falder regnvand på en grund, så vil det regnvand, der falder på græsarealer sive ned i jorden og aldrig løbe ud i kloaksystemet.
Vandet fra tagarealer og asfalterede arealer vil løbe i kloakken gennem de etablerede riste.
Fra flisearealer med afløb vil ca. halvdelen af vandet løbe i kloakken, mens halvdelen siver ned i jorden gennem fugerne.
Er der ingen afløb, som nedløbsbrønde eller -riste, på en terrasse eller på et fliseareal, så ledes vandet ikke til kloakken, men vil blot løbe af og sive ned i jorden/græsset omkring din terrasse.
Dermed vil afløbskoefficienten for disse arealer være 0.
Afløbskoefficienten vil typisk være 0,35-0,9 i industriområder og 0,20-0,30 i villaområder.
De fleste kommuner skriver på deres hjemmeside, i kommunens spildevandsplan, hvad afløbskoefficienten er på en given ejendom - den er ikke nødvendigvis ens i hele kommunen. Ofte er den mindre i ældre udstykninger end i nye villakvarterer.Kommunen vil typisk i tilslutningstilladelse eller byggetilladelse til kloaksystemet angive, hvor meget vand, der må afledes fra grunden.
Hvis der i løbet af årene bygges mere på en grund eller hvis større arealer asfalteres så afløbskoefficienten overskrides, så kan kommunen forlange, at afløbsvandet til kloaksystemet bremses, og vandet enten nedsives eller gemmes/opmagasineres på grunden, til der senere er plads i kloakken.
Bebyggelsesprocent og afløbskoefficient er ikke altid ens. Bebyggelsesprocenten er ofte højere end afløbskoefficienten, hvis der bygges nyt i eksisterende kvarterer.
Illustration af bar mark uden afløb til kloak. Afløbskoefficient = 0
Illustration af hus med afløb til kloak: Bebyggelsesprocent: 25%. Afløbskoefficient = 0,25
Illustration af hus og tilbygning med afløb til kloak: Bebyggelsesprocent: 40%. Afløbskoefficient = 0,40
Illustration af hus med afløb til kloak: Tilbygning med håndtering af vand på egen grund. Bebyggelsesprocent: 40%. Afløbskoefficiens=0,25, fordi vandet fra tilbygningen nedsives.
Denne tekst er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut.
-
Afstandskrav - nedsivning af regnvand
Afstandskrav ved nedsivning af regnvand
Der findes forskellige afstandskrav, som skal overholdes, når du skal nedsive regnvand. Nogle af afstandskravene er fastsat ved lov, andre er vejledende krav. Afstandskravene er fastsat for at passe på bygninger, vandløb og søer.
I Spildevandsbekendtgørelsen findes der afstandskrav til drikkevandsboringer og til vandløb, søer og havet. Her er der krav om en afstand på 25 meter - det er lov.
I Bygningsreglementet findes et krav om, at nedsivning af regnvand ikke må medføre skade på bygninger, men der er ikke lovgivet om, hvor stor en afstand der skal være.
Siden 1977 har man anvendt de samme vejledende afstandskrav mellem et nedsivningsanlæg for regnvand og bygninger:
- Beboelse både med/uden kælder 5 meter
- Anden bygning med kælder 5 meter
- Skure, garager m.v. 2 meter
- Skel 2 meter
- Offentlig vej 3 meter
Ud over afstandskrav, er det også hensigtsmæssigt at se på, hvordan terrænet er rundt om en bebyggelse. Terrænet skal hælde væk fra bygningen, så regnvandet ikke løber ind mod huset.
Hvordan måles afstanden?
Faskiner
- Ved smalle faskiner, der etableres parallelt med bygningen, måles afstand fra midten af faskinen til husmur
- Ved faskiner vinkelret på bygningen, måles afstanden fra enden af faskinen til husmur
Regnbede
Her måles den korteste afstand fra yderkanten af regnbedet til husmuren.
Nedsivning i græsarealerHer måles afstanden fra det punkt, hvor den vandtætte rende stopper, og til husmuren.
Afstanden kan ikke nedsættes, hvis terrænet, hvor der nedsives, falder ind mod huset.
Når terænnet har kraftigt fald bort fra huset, og huset er nyt og ikke har kælder, kan der dispenseres fra afstandskravet.
Ved beboelse kan der dispenseres til 2 meter. Ved skur med kælder kan der dispenseres til 2 meter. Ved carport, skur eller lignende kan der dispenseres til 1 meter. Ved skel kan der dispenseres til 0,5 meter og 1 meter.
Afstanden kan nedsættes, hvis terrænet falder væk fra bygningen samtidig med, at huset er nyt og ikke har kælder.
Afstanden kan nedsættes, hvis der ikke er fare for opblødning af jorden, eller hvis nabogrunden forbliver ubebygget.
Det er altid kommunen, der skal give dispensation til at nedsætte afstandskravene.
Denne tekst er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut.
-
Hvem ejer kloakken?
Hvad er dit ansvar som husejer, og hvad er forsyningens ansvar?
Forsyningens ansvar
Det er din forsynings opgave at sørge for en effektiv og velfungerende afledning af spildevand og
regnvand fra skellet ved dit hus og til rensningsanlægget. Forsyningens ansvar er, at du skal kunne aflede dit spildevand fra stueplan.Dit ansvar som husejer
Når du ejer et hus, er alle kloakledninger på din grund din private ejendom. Det er dit ansvar at holde
kloaksystemet i orden, og det er dit ansvar at få spulet og repareret kloakledningerne, når der opstår fejl. Bemærk, at det ikke er nogen god ide at spule forebyggende, da dette kan skade kloakken. Stopper din kloak ofte til, så skal den sandsynligvis repareres.
Det er dit ansvar som husejer at sørge for afledning af spildevand fra kælderen.
Det er også dit, og kun dit ansvar at sikre dig mod oversvømmelse af din kælder.Separatsystem: Spildevand og regnvand i rør hver for sig.
Fællessystem: Spildevand og regnvand i samme rør.
Din ejendom ligger i skel
.. og hele dit afløbssystem ligger inden for skel.
Forsyningen har ansvaret for stikledningen frem til skel. Du har ansvaret for alle kloakledninger inden for skel.Ejendommen ligger i skel og afløbssystemet ligger inden for skel.
Din ejendom ligger i skel
.. men noget af din kloak ligger uden for skel. Det kan være en rensebrønd, et grenrør eller en tagnedløbsbrønd.
Kommunen har ansvaret for stikledningen frem til det første grenrør/brønd før hovedledningen.Ejendommen ligger i skel og noget af kloakken ligger uden for skel.
Din ejendom ligger ikke i skel
..men du har en skelbrønd eller en rensebrønd tæt på skel.
(Forsyningen skal selv vælge, hvilket af følgende forslag, den enkelte forsyning har valgt).Forslag 1:
Forsyningen har
ansvaret for stikledningen frem til skel.
Du har ansvaret for alle kloakledninger inden for skel inklusiv alle
rensebrøndene.Forslag 2:
Forsyningen har
ansvaret for stikledningen frem til og med
skelbrønd.
Du har ansvar for alle kloakledninger efter skelbrønd.Forslag 3:
Forsyningen har
ansvaret for stikledningen frem til skel.
Du har ansvaret for alle kloakledninger efter skel samt for renholdelse af stikledningen helt frem til hovedledningen.Forslag 4:
Forsyningen har
ansvaret på stikledningen til og med skelbrønd.
Du har ansvaret for alle kloakledninger efter skelbrønd samt for renholdelse af stikledningen helt frem til hovedledningen.Ejendommen ligger ikke i skel - men har skelbrønd eller rensebrønd tæt på skel.Denne tekst er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut.
-
Hvem har ansvaret for kloakken?
Forsyningens ansvar
Det er forsyningens ansvar, at holde hovedkloakkerne i forsvarlig stand. Hovedkloakkerne er de rør, som ligger uden for privat grund, for eksempel i villavejene.
Alle kommuner har vedtaget et serviceniveau, der angiver, hvor godt hovedkloakkerne skal fungere. Langt de flest kommuner lover borgerne, at der i fællessystemer (kloaksystemer, hvor der løber både spildevand og regnvand) højst vil komme oversvømmelse til terræn en gang hvert 10. år.
I separatsystemer må der aldrig forekomme oversvømmelse i spildevandssystemer, mens der i regnvands-systemerne højst må komme oversvømmelse til terræn hvert 5 år.
Det er langt fra sikkert, at der alle steder i et hovedkloaksystem vil ske oversvømmelse til terræn, men ingen forsyninger kan love, at der aldrig vil ske en oversvømmelse. Derfor må borgere med kælder selv vurdere, om de skal beskytte deres kælder.
Hvis en ny hovedkloak anlægges, så en husejer ikke kan aflede spildevandet fra stueplan, er det forsyningen, der må betale for pumpning af spildevandet op til kloaksystemet.
Husejerens ansvar
Den enkelte borger er ansvarlig for sin egen ejendom. Det er ansvaret for at ejendommen holdes i forsvarlig stand og at afløbssystemet er vedligeholdt og velfungerende.
Afvanding af kældre er også borgerens eget ansvar! Hvis der er fare for oversvømmelse af din kælder, skal du selv sikre dig mod vandet, for egen regning. Det kan eksempelvis gøres med højvandslukke eller pumpning. Spørg en autoriseret kloakmester om råd.
Alt arbejde med fornyelse og reparation af kloakker på privat grund er autoriseret arbejde. Derfor skal der altid tilkaldes en kloakmester til at udføre arbejde på kloakken på privat grund.
Vand på terræn ved voldsom regn eller skybrud
Det er borgerens eget ansvar at sikre sin ejendom mod skader, hvis der løber vand ind i bygningen fra terræn under regnvejr, uanset om det er skybrud eller ej.
Du får den bedste beskyttelse ved minimum at have:
- Et vedligeholdt kloaksystem, hvor vandet let kan løbe, dvs. ingen blade i tagrenderne, på riste på terræn eller andre steder, hvor du ved, at vandet løber ned, når det regner
- Fald på terræn væk fra bygninger, så vandet ikke løber ind mod dit hus. Læg mærke til hvordan
vandet løber omkring dit hus, når det regner - Opkanter ved kældernedgang, lyskasser m.v. hvor vandet ellers nemt kan løbe ind i huset
Hvad dækker din forsikring?
Forsikringsselskaber dækker oftest de skader der opstår ved skybrud. De dækker rimelige og nødvendige udgifter til at få pumpet vand væk, til at redde indbo og til den nødvendige udtørring.
På www.forsikringsvejret.dk kan du taste din adresse ind og se, om det på skadestidspunktet har regnet så meget, at der var tale om skybrud. Forsikringsselskaber kan efter at skaden er dækket, stille forslag til, hvordan skaderne kan undgås i fremtiden.
Hvis der sker gentagne oversvømmelser, uden at husejeren har gjort noget for at forhindre oversvømmelserne, kan forsikringsselskabet opsige forsikringen.
Rådfør dig med dit eget forsikringsselskab, og hør hvad de dækker, og hvordan du skal forholde dig, hvis uheldet er ude.
Denne tekst er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut.
-
Kloakvand i kælderen
-
Sådan fungerer din kloak
Du kan få et par gode råd til, hvad du selv kan gøre for at sikre, at afløbssystemet fortsat fungerer. Selv om din kloak fungerer, kræver den alligevel jævnlig vedligeholdelse.
Alt afløbsvand fra dit hus ledes til kloaksystemet
Foran dit hus ligger der normalt en brønd, hvor spildevandet samles. Dækslet på denne brønd kan tages af, så man kan komme til at rense kloaksystemet.
Har du kun et dæksel foran dit hus, leder du til et fællessystem - ligesom i illustrationen øverst. Det betyder at alt vandet fra din grund, både spildevand og regnvand, ledes til samme kloaksystem.Har du to dæksler foran dit hus, så er det fordi afløbssystemet er et separatsystem - ligesom i illustrationen nederst. Det ene system er til spildevandet fra toilet, bad, håndvask, køkkenvask, gulvafløb, opvaskemaskine og vaskemaskine. Det andet system er til regnvand fra taget og regn der falder på flisearealerne, hvis der er lavet et afløb.
Alle afløbssystemer skal vedligeholdes
Selv om din kloak fungerer, kræver den alligevel jævnlig vedligeholdelse. Her er et par gode råd til, hvad du selv kan gøre for at sikre, at afløbssystemet fortsat fungerer:
- Alle vandlåse og gulvafløb skal renses jævnligt
- Pumper, højvandslukker mv. skal jævnligt tilses og renses
- Tagrender skal renses hvert år efter løvfald
- Sandfanget i nedløbsbrønde og ved tagnedløb skal renses mindst en gang om året
- Løft en gang imellem dækslet på din brønd, og se, om der er begyndende tilstopning
- Hold øje med terrænet rundt om dine brønde, hvis jorden sætter sig, er det tegn på fejl i kloakken eller rotter
- Hæld aldrig fedt i køkkenvasken, hæld det i stedet i affaldsposen
- Skyl aldrig bleer, bind, vatpinde, kaffegrums, kattegrus mv. ud i toilettet
- Hæld aldrig maling, terpentin eller andre kemiske stoffer i kloakken
Der er noget galt med min kloak!
Indimellem sker det, at kloaksystemet ikke fungerer. Her er et par gode råd om, hvad du selv kan gøre:
Det lugter af kloak
Hvis det lugter af kloak inde i huset, er der måske en fejl på kloakken. Start med at:
- Undersøg om der er vand i alle vandlåse i gulvafløb, håndvask, køkkenvask og toilet
- Rens vandlåsene og gulvafløb og efterfyld med rent vand
- Hvis det stadig lugter, kan det skyldes andre defekter i dit kloaksystem, og du skal kontakte en autoriseret kloakmester, som kan hjælpe dig videre.
Vandet forsvinder langsomt fra håndvask, brusekabine eller køkkenvask
Vandlåsen er ved at stoppe til og skal renses for skidt, sæberester og hår. Kom skidtet i skraldespanden. Hvis du skyller det ud, risikerer du, at proppen sætter sig længere ude i systemet, hvor du ikke selv kan nå.
Vandet forsvinder langsomt fra toilettet
Det er tegn på begyndende tilstopning af kloakledningen.
Tilstopningen kan enten sidde i din eller forsyningens del af kloaksystemet.- Løft dækslet på brønden foran huset og se om der ligger noget som stopper systemet
Er det tilfældet så skal du kontakte et spulefirma, som kan spule
kloakken ren. Du betaler selv - Hvis brønden er tom, og der ikke kommer vand når du trækker ud i toilettet, så er tilstopningen også i den private del af kloaksystemet. Kontakte et spulefirma, der kan rense systemet. Du betaler selv
- Hvis rensebrønden er fuld af vand, kan tilstopningen sidde i forsyningens del af stikledningen
Kontakt forsyningens driftsafdeling og fortæl om problemet. Forsyningen betaler
Rotter
Ser du en rotte, eller er der huller i jorden ved fundament eller brønde, skal du straks kontakte kommunens rottefænger. Informer også gerne naboerne, så de kan holde ekstra øje.
Gentagne forstoppelser
Hvis dit afløbssystem stopper til gentagne gange, bør du kontakte en autoriseret kloakmester, der kan gennemgå systemet og udbedre eventuelle skader.
På sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, www.sik.dk, kan du finde en oversigt over autoriserede kloakmestre i dit område.Denne brochure er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut.
Denne tekst er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut.
-
Vedligehold af private kloakker
Drift og afløbssystem i parcelhuse
Afløbssystemer er dimensioneret og bygget, så de er meget driftssikre. Alligevel kræver de - som de øvrige installationer i et hus - regelmæssigt tilsyn og vedligehold for at kunne fungere problemfrit.
Manglende vedligeholdelse kan give anledning til tilstopninger, lugtgener, fugtskader og oversvømmelse. Det er ejerens pligt at vedligeholde afløbssystemet, som omfatter alle installationer og ledninger inde på egen grund og helt ud til skel.
Redskaber til vedligeholdelse
De flest husejere har redskaber, som bruges til den normale vedligeholdelse. Det er eksempelvis en svupper, en split, en grab til rensning af nedløbsbrønde samt evt. en vandslange forsynet med et spulehoved. Langt de fleste mindre forstoppelser kan klares med disse redskaber.
- Svupperen løsner mindre forstoppelser i
vandlåse som håndvask og toilet (1) - Grabben bruges til at fjerne slam/sand fra
sandfangsbrønden (2) - Splitten bruges til at fjerne tilstopninger i
rørene (3) - Dækselnøglerne bruges til at løfte dækslet (4). Du kan også bruge et dækseljern
- Vandslange med spulehoved fjerner aflejringer
i rør, gulvafløb og brønde (ej afbilledet)
Når disse redskaber ikke er tilstrækkelige, må der enten sendes bud efter et spulefirma, eller man må kontakte en autoriseret kloakmester for at få løst problemerne.Ved ofte og gentagne problemer med kloakken vil kloakmesteren vælge at lave en TV-inspektion, der kan afsløre, om der er skader på rørene, eller om der ligger noget i kloakken, som ikke skal være der.
Kloakmesteren kan vejlede om, hvad der skal gøres for at udbedre eventuelle skader.
Til at vedligeholde dit afløb kan du bruge en svupper, grabber, split, dækselnøgle og vandslange.
Rensning af gulvafløb
Gulvafløb er ofte årsag til lugt i badeværelser, og de skal derfor tilses regelmæssigt. Risten skal fjernes, og gulvafløbsskålen skal renses. Lugten stammer fra bakterier, der vokser i de sæberester, hår, skæg, mv., der afsættes i gulvafløbet.
Afløbet skal derfor rengøres så langt ned som muligt med sæbe, vand og børste. Efter rensningen gennemskylles gulvafløbet. Gulvafløb, som sjældent bruges, eller som er placeret i varme rum, evt. med gulvvarme, skal jævnligt skylles igennem, så de ikke udtørrer og lader kloaklugt trænge op igennem vandlåsen.
Med en skruetrækker skruer du skruerne af risten og løfter den.
Med en børste kan du rense vandlåsen.
Til sidst skal du gennemskylle afløbet. Tag en spand med vand og hæld det i.
Rensning af indsatsvandlåse
Indsatsvandlåse (løs vandlås monteret i et afløb) kræver hyppig rensning. Indsatsen trækkes op i bøjlen og vandlåsen renses grundigt. Derefter sættes vandlåsen på plads igen.
Den løse skål, som også skal renses, sættes på plads og risten monteres.
Rensning af tagrender
Tagrender skal renses hvert år efter løvfald, så man undgår at blade og snavs tilstopper nedløbsbrøndene. I områder med mange træer kan det være nødvendigt at rense tagrenderne flere gange under løvfaldet.
Arbejdet kan lettes ved at montere et net over tagrenden, så blade ikke lægger sig i tagrenden. Nettet skal dog også efterses, så det ikke er
tilstoppet med blade, når der kommer skybrud.
Rensning af nedløbsbrøndeRiste over nedløbsbrønde skal altid holdes fri for blade mv., ellers risikere man oversvømmelse ved skybrud. Slamfanget i nedløbsbrønde og tagbrønde skal jævnligt renses for blade, sand og lignende, for at hindre at ledningssystemet eller en eventuel faskine stopper til. Slammet fjernes med en grab som på billedet.
TV-inspektion
Ved gentagne problemer med tilstopning eller lugt kan en TV-inspektion afsløre eventuelle fejl i kloaksystemet. Mange kloakmestre har eget TV-udstyr, så de lettere kan lokalisere skader eller fremmedlegemer i kloakken.
Defekte installationerSom husejer er du ansvarlig for, at dit hus og dit afløb er i forsvarlig stand. Defekte installationer, f.eks. gulvafløb, nedløbsrør, faldstammer, riste, dæksler, rør, brønde og andet med skader, bør repareres, så snart skaden er opdaget. Kun afløbssystemer uden fejl og skader kan fungere i det lange løb og sikre mod angreb af rotter. Reparationer skal udføres af en autoriseret kloakmester.
Husk at rense din tagrende hvert år ved løvfald. Dertil kan du bruge en stige, så du kommer op til renden, samt en spand til at samle bladene i.
Denne tekst er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut.
- Svupperen løsner mindre forstoppelser i