Hvis du er ledig og opfylder visse betingelser, har du mulighed for at få dækket dine transportudgifter i forbindelse med en ansættelsessamtale, hvis den samlede afstand til samtalen er over 200 km
Hvem kan søge:
- Dagpengemodtagere
- Jobparate kontanthjælpsmodtagere
- Ledige fleksjobbere
- Modtagere af uddannelseshjælp med en jobrettet indsats
Hvilke betingelser skal opfyldes?
-
Afstand
Afstanden til jobsamtalen er over 200 km. tur/retur
-
Bopæl
Du har bopæl i Vejle Kommune på ansøgningstidspunktet og rejsetidspunktet
-
Type af job
Samtalen er om et ordinært job, et fleksjob eller et job med løntilskud
-
Antal timer
Jobbet er på mindst 20 timer om ugen (gælder dog ikke for fleksjobbere)
-
Samtalen
Samtalen foregår i Danmark
-
Dokumentation
Der kan fremvises dokumentation på, at du er indkaldt til jobsamtale
-
Ansøgningen
At ansøgningen indsendes senest 14 dage efter rejsen
-
Udgifter
At du selv har afholdt udgifterne og ikke har modtaget eller kan få tilskud til rejsen andre steder fra.
Befordring ydes til:
-
Type af transport
Du bestemmer selv, om du ønsker at tage offentlig transport eller køre i egen bil. Tilskuddet ydes dog altid med kilometertakst.
-
Kilometertakst
Tilskuddet størrelse svarer til statens lave kilometertakst, kr. 1,10 pr. km. (2023-takst). Ruten findes som korteste rute på Krak.dk
Hvis du ønsker at søge dækning af dine transportudgifter eller ovenstående giver anledning til spørgsmål skal du kontakte din beskæftigelsesrådgiver hos Jobcenter Vejle.