Vores rehabiliteringsteam er et dialogforum, som har til formål at komme med en tværfaglig anbefaling i sager, hvor jobcenteret skal træffe afgørelse om:
- Ressourceforløb
- Jobafklaringsforløb
- Fleksjob
- Førtidspension
- Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
Teamets anbefaling bliver efterfølgende vurderet af jobcenteret, som har den endelige afgørelse i forhold til at træffe en beslutning i en sag.
Sådan foregår en rehabiliteringssamtale
Et rehabiliteringsteam består af repræsentanter fra forskellige dele af kommunen - for eksempel beskæftigelse, sundhed, det sociale og det lægefaglige område. Hvis du skal til møde i det rehabiliterende team, vil du derfor komme til at møde 5-8 medarbejdere, der har hver deres specialviden, der er relevant i forhold til din situation.
Teamet skal sikre, at du som borger går fra mødet med:
- En klar forståelse af, hvad der er målet med din beskæftigelsesrettede indsats.
- Et overblik over hvilke aktiviteter, der skal sættes igang og hvornår - både i forhold til beskæftigelse, men også andre forhold som eksempelvis din fysiske eller sociale situation.
- En oplevelse af at være blevet inddraget - med henblik på dine egne ønsker og behov for hjælp og støtte.
Du er velkommen til at tage en bisidder med til mødet.
Kontakt Jobcenter Vejle
Telefontid
- Mandag - onsdag 8.00-15.00
- Torsdag 8.00-17.00
- Fredag 8.00-14.00
Fremmøde
- Mandag - onsdag 9.00-15.00
- Torsdag 9.00-17.00
- Fredag 9.00-14.00
Dørene er åbne fra kl. 8.00 alle hverdage. Der er åbent for borgerbetjening fra kl. 9.00.
Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.