9 naturskønne grunde i Gårslev. Gårslev er en af østkystens perler omgivet af smuk natur og en rigtig dejlig og børnevenlig badestrand. Gårslev er en hyggelig mindre by i Trekantområdet mellem Vejle og Fredericia. Her finder du både skole, børnehave, indkøbsmuligheder og mange lokale foreninger. Ikke langt fra byen findes golfbanen i Brejning. Endvidere er der busforbindelse til Vejle og Fredericia, samt en togstation i Børkop.
Området er bynært i et roligt og meget naturskønt område. Store skovområder med mulighed for at blive udfordret, hvad enten det foregår i løb, på cykel eller ved en hyggelig gåtur til Hvidbjerg strand.
Ca. 1,5 km. til motortrafikvejen, der løber mellem Fredericia og Vejle.
Læs mere om Lokalrådet her: https://gaarslev.dk/
Ved afgivelse af købstilbud skal både tilbudsblanket og fortrydelsesret indleveres. Denne findes under ”Ranunkelvej - Gårslev”. Vilkårene for udbuddet står i tilbudsblanketten.
I de anførte mindstepriser er inkluderet tilslutningsafgifter til el, vand, kloak, samt byggemodningsbidrag til varmeforsyning (fjernvarme) til skab ved vejskel.
Man kan ikke reservere grunde.
Vejle Kommune skal præcisere, at I som købere ikke må disponere hverken faktisk eller retligt over grunden forud for overtagelsesdatoen. Det betyder, at der eksempelvis ikke må foretages jordarbejder – herunder
jordbundsprøver – på grunden, førend købers overtagelsesdato er indtrådt og hele købesummen er betalt.