Meget velbeliggende grunde på Hvidegårdsvej i Egtved.
Flytter du til Egtved vil du opleve, at komme til at bo i landlig idyl samtidig med at det kun vil tage 19 minutter at køre til Vejle og Billund og 21 minutter til Kolding.
Fra Egtved kan du nå mere end 200.000 arbejdspladser og mange forskellige uddannelsestilbud på under ½ time – Odense, Århus og Esbjerg kan nås på 1 time. I Egtved er der skole til 9. kl., børnehaver og vuggestuer/dagplejer.
Det er godt at handle i Egtved, som er velforsynet med både supermarkeder/dagligvarebutikker og en bred vifte af specialbutikker og servicevirksomheder. Egtved er omegnens handelsby.
Fritidslivet byder på en natur, som bare venter på at blive brugt både til fods og på cykel, et rigt foreningsliv med stærke fællesskaber, et biblioteks- og kulturhus, et nyere stort idræts- og multicenter, et aktivitetscenter og andre spændende tilbud. Byen kan endvidere bidrage med svømmehal opført i 2019, som ligger i samme bygning som Idræts- og Multicentret.
Alle priser er inkl. moms og tilslutningsafgifter – bemærk ingen kollektiv varmeforsyning vedrørende Hvidegårdsvej nr. 3.
Du kan ikke reservere grunde.
Vedrørende Hvidegårdsvej nr. 11 – 19.
Der er tinglyst deklaration om kloakanlæg m.m. på Hvidegårdsvej 11 og 12, hvilket køberne af disse parceller forpligter sig til at acceptere. Desuden erklærer køberne af disse parceller at respektere de rådighedsindskrænkninger, som deklarationen vil eller kan medføre.
Der er tinglyst deklaration om fjernvarme på Hvidegårdsvej 12, hvilket køberne af denne parcel forpligter sig til at acceptere. Desuden erklærer køberne af denne parcel at respektere de rådighedsindskrænkninger, som deklarationen vil eller kan medføre.
Ved afgivelse af købstilbud skal både tilbudsblanket og fortrydelsesret indleveres. Vilkårene for udbuddet står i tilbudsblanketten.
I de anførte mindstepriser er inkluderet tilslutningsafgifter til el, vand, kloak, samt byggemodningsbidrag til varmeforsyning (fjernvarme) til skab ved vejskel. Alle priser er inkl. moms.
Du kan ikke reservere grunde.
Vejle Kommune skal præcisere, at I som købere ikke må disponere hverken faktisk eller retligt over grunden forud for overtagelsesdatoen. Det betyder, at der eksempelvis ikke må foretages jordarbejder – herunder jordbundsprøver – på grunden, førend købers overtagelsesdato er indtrådt og hele købesummen er betalt.