Hvis du bor i dette område i Bredballe, skal du kontakte TRE-FOR Varme, hvis du ønsker fjernvarme.
TRE-FOR Varme tilbyder boligejerne i Bybæk-området til Strandvejen at konvertere til fjernvarme. Alle ejere af bygninger i området er eller vil blive blevet kontaktet direkte af Vejle Kommune og TRE-FOR Varme om tilbuddet via e-boks.
Har du ikke givet tilsagn endnu, men ønsker at komme med i fjernvarmeudrulningen i dit kvarter, kan du kontakte TRE-FOR Varme direkte. Se https://www.trefor.dk/varme/installation-af-fjernvarme/ for kontaktoplysninger, priser og meget mere.
OBS! TRE-FOR Varme sender kontrakter ud til alle, der har givet tilsagn, i begyndelsen af 2023.
Fjernvarme er en stor og fælles investering. Derfor kræves der bred og aktiv opbakning i lokalområdet til fjernvarmen, før økonomien er sikret i projektet og fjernvarmeselskabet kan gå videre med projektet. Se kortet med det præcise projektområde.
Vi støtter op om fjernvarme som den grønneste opvarmningskilde – læs vores 3 grunde til, hvorfor du bør overveje at skifte til fjernvarme.
Jeg har sagt ja tak - hvad sker der så?
Vi har hen over foråret og sommeren indhentet tilsagn til at tilslutte fjernvarme i området, og vi har passeret den ønskede grænse på 40 pct. tilslutning.
TRE-FOR Varme kontakter alle, der har givet tilsagn, med en bindende kontrakt.
Tidsplan
Ifølge TRE-FOR Varme, vil de anlægge fjernvarme i dette område fra 3. kvartal 2023 til 3. kvartal 2024.
I kan se TRE-FORs tidsplan her.
Kortets startudsnit er centreret på det aktuelle område. Du kan søge din adresse frem i søgefeltet.