Ingen krav om test og ingen krav om selvisolation ved positiv test.

PCR test i Vejle - kun med tidsbestilling

Test- og vaccinationscentret, Dofovej 2B, 7100 Vejle (Region Syddanmark)

Åbningstider: Se på coronaprover.dk, hvilke tider der er ledige).
Se vejledende åbningstider her 

Bestil tid på coronaprover.dk
Hent kort (pdf)

Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen sidestiller nu corona med alle andre smitsomme sygdomme som influenza og har derfor 8. december ophævet de særlige regler for corona.
De nye retningslinjer er:

Bliv hjemme, hvis du er syg - uanset hvad du er smittet med
Hvis du føler dig syg, så skal du blive hjemme. Og det uanset om du har mistanke om, at du har corona, influenza eller en anden luftvejsinfektion.

Bliv kun testet, hvis du har symptomer og tilhører en af risikogrupperne
Selvom du føler dig syg, skal du ikke længere testes. Du skal kun testes, hvis du har symptomer på covid-19 og tilhører en af risikogrupperne - og kan have gavn af tidlig behandling mod covid-19.

Risikogrupperne kan være ældre, særligt hvis du samtidig har en kronisk sygdom eller andre risikofaktorer. Hvis du er over 50 år og aldrig er blevet vaccineret, eller hvis du er gravid.

Ingen krav om isolation efter en positiv covid-19 test
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke længere, at du går i isolation i et bestemt antal dage, hvis du er testet positiv med covid-19.
Reglen er, at du skal blive hjemme, hvis du er syg, uanset hvad du fejler.

Læs mere om de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen her

Flere informationer om test for Covid-19

  • Vaccinations- og testcenter på Dofovej 2B

    De fleste er vaccineret, og færre har brug for at blive testet. 

    Derfor er der nu både testcenter og vaccinationscenter på  Dofovej 2B.

  • Definitioner på symptomer

    Betydelige symptomer

    Symptomer på covid-19 sygdom som feber, ondt i halsen, vedvarende hoste, nysen og vej-trækningsbesvær, hvor der samtidig er almen sygdomsfølelse hos den smittede. Der behøver dog ikke at være funktionsindskrænkende sygdom, behov for behandling eller at man er uarbejdsdygtig.

    Lette symptomer

    Ikke-betydende symptomer som løbenæse, ’kriller’ i halsen, enkelte host m.v., der typisk vil være forbigående og uden almen sygdomsfølelse

     

  • Få svar på test på sundhed.dk

    Du kan se dit testsvar på sundhed.dk, eller ved at kontakte din læge, hvis du ikke har MitID.

    Hvad gør du, hvis testen er positiv?

    Din test er positiv, dvs. at du er smittet med ny coronavirus, hvis der på sundhed.dk står et af følgende svar:

    • Positiv
    • Formodet positiv
    • Påvist

    Hvis en af dine tests er positiv for ny coronavirus, er der ikke længere krav om isolation i et vist antal dage.

    Men du skal blive hjemme, hvis du er syg - uanset om det er corona, influenza eller andre luftvejsinfektioner.

  • Om PCR-test

    Testen er gyldig i 72 timer. 

    Unge på 15 år eller derover skal bruge deres eget MitID til at bestille tid til test.

    Testcentret tester børn fra og med 2 år. Børn under 2 år skal fortsat have en henvisning fra egen læge.

    Også test af udlændinge.

Sidst opdateret: