Renovationsgebyret opkræves på en ny måde fra 2025
Som følge af Boligskatteforliget overtog Skattestyrelsen pr. 1. januar 2024 opkrævningen af Ejendomsskatten (grundskyld og ejendomsværdiskatten), som fremover trækkes over 12 måneder direkte på ejerens skatteopgørelse.
Det betyder, at du fremover vil modtage en særskilt opkrævning for renovation.
Du modtager opkrævninger fra os på én af følgende måder:
- Via Betalingsservice
- Som indbetalingskort til Digital Post - husk derfor at tjekke din digitale post
- Med brevpost (hvis du er fritaget for at modtage Digital Post)
Vi opfordrer dig til at tilmelde din betaling til Betalingsservice, så du ikke risikerer at overse en opkrævning.
VIGTIG: Fremover sendes der kun på én (1) rate, mod normalt 2 rater.
Som ejer bliver du derfor opkrævet det fulde beløb for det kommende år til betaling den 1. januar.
Ofte stillede spørgsmål
Tidligere blev jeg opkrævet to gange årligt. Nu hvor opkrævningen er ændret til én rate, har jeg ikke afsat penge til det i budgettet. Hvad gør jeg?
Svar:
Få svar på dine spørgsmål om opkrævning, rykkergebyrer og afdragsordning her: www.vejle.dk/betal
Jeg har ændret i min renovation i løbet af året. Hvordan bliver det modregnet?
Svar: Hvis du har ændret i dine renovationsordninger i 2024, vil du modtage to opgørelser i december måned. En opgørelse hvor det fremgår om du skal betale mere eller have penge tilbage for det indeværende år, og en opgørelse/regning der viser hvad du skal betale for det kommende år.
Hvis du ikke har ændret dine ordninger i 2024, vil du kun modtage en opgørelse. Denne opgørelse viser hvad du på nuværende tidspunkt er tilmeldt med, og hvad du skal jf. dette skal betale for det kommende år.