You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Farligt affald er ting fra vores hverdag, som kan skade miljøet eller os selv, hvis det ender som almindeligt affald.

Du skal lægge følgende i den røde kasse:

  • Batterier
  • Blæk- og printerpatroner
  • Cykellygter
  • El-tandbørster
  • Energisparepærer
  • Gift til skadedyr
  • Høretelefoner
  • Kemikalier
  • Klude med olie og kemikalier
  • Ledninger
  • Legetøj med "indbyggede" batterier (hvor batteriet ikke umiddelbart kan pilles ud)
  • Makeup
  • Mobiltelefoner
  • Neglelak
  • Opladere
  • Plantegift
  • Små elektronikting 
  • Termometre
  • Ure

Sådan pakker du den røde kasse:

  • Brug den klare pose til at 'fore' kassen med, ved at trække den ud over kassens sider.
  • Skru låget på diverse beholdere og stil dem oprejst, så indholdet ikke flyder ud.
  • Læg batterier og elpærer i hver sin klare pose.
  • Den røde kasse må maks. veje 4 kg.

Ombytning af den røde kasse:

Når kassen er fuld, sætter du den ud sammen med din beholder til dagrenovation eller genanvendeligt affald - så bliver den ombyttet. Du skal kun sætte kassen ud, når den skal tømmes. Ellers tager skraldemanden tomme kasser med - han må nemlig ikke kigge i kassen.

Du kan også få den klare pose ombyttet på genbrugspladsen.

De røde kasser bliver håndsorteret hos Ressourcer & Genbrug, så tænk over hvordan du pakker den.

Bliver din røde kasse ikke ombyttet, kan du give os besked via AffaldOnline.

Kanyler og medicin

Kanyler og medicinrester skal ikke afleveres i den røde kasse eller på genbrugspladsen, men derimod på apoteket. Du kan gratis hente kanylebokse på apotekerne i Vejle Kommune. Det er kun dig selv eller dine nærmeste pårørende, der kan hente kanylebokse, og ikke eventuelt plejepersonale eller omsorgspersoner.

Kontakt Ressourcer & Genbrug

Voervej 12, 7120 Vejle Øst
Tlf. 76 81 28 00

Telefontid

  • Mandag til torsdag 8.00-15.00
  • Fredag 8.00-14.00

Fremmøde

  • Mandag til torsdag 8.00-15.30
  • Fredag 8.00-14.00

E-mail: ressourcergenbrug@vejle.dk

Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.

Sidst opdateret: