Husk at beskære grundigt ud til vej og fortov, så renovationsbilerne kan komme frem og tømme din beholder.
Lavthængende grene og anden botanik, der rager ud over vejen, risikerer at ødelægge sidespejle og andet inventar på renovationsbilen.
Hvis du vil være sikker på at få tømt din affaldsbeholder, skal du sørge for, at der er fri passage for både renovationsmedarbejder og renovationsbil.
Vær opmærksom på, at renovationsbilen er væsentligt højere og bredere end mange andre køretøjer. Så du kan ikke bruge din egen bil som målestok for, hvorvidt renovationsbilen kan passere “uskadt” forbi din grund.
Det haveaffald, du skærer, klipper, saver og hugger af, modtager vi gerne på genbrugspladsen.
Du kan også købe en beholder til haveaffald og tilmelde dig afhentning af haveaffald.