Du kan søge om fritagelse fra Digital Post, hvis du opfylder mindst en af fritagelsesgrundene.

Du kan anmode om fritagelse enten ved selv at gå personligt i Borgerservice eller ved at give en anden fuldmagt til at anmode om fritagelse for dig. Den person du giver fuldmagten til, skal møde personligt op i Borgerservice. 

Grunde til at blive fritaget

Du kan blive fritaget fra at modtage Digital Post fra langt de fleste offentlige myndigheder, hvis du kan sætte kryds ved mindst ét af følgende punkter:

  1. Jeg har en psykisk nedsat funktionsevne, der hindrer mig i at anvende Digital Post.
  2. Jeg har en fysisk nedsat funktionsevne, der hindrer mig i at anvende Digital Post.
  3. Jeg har ikke adgang til computer, smartphone eller tablet i mit hjem eller opholdssted.
  4. Jeg er registreret i CPR som udrejst af Danmark.
  5. Jeg er ikke længere registreret med fast bopæl eller opholdssted i Danmark.
  6. Jeg behersker ikke dansk, hvilket gør det svært at anvende Digital Post.
  7. Jeg har praktiske vanskeligheder ved at anskaffe MitID, som giver adgang til Digital Post.
  8. Jeg er bosiddende i et område, hvor der ikke er mulighed for at etablere internetforbindelse (minimim 512 kbit/s downloadhastighed).
  9. Efter en konkret vurdering, hvis der foreligger ganske særlige forhold.

Skrevet af Digitaliseringsstyrelsen
  • Hvad betyder det at være fritaget fra Digital Post?

    Hvis du ikke kan kommunikere med det offentlige digitalt, har du mulighed for at blive fritaget fra Digital Post. En fritagelse fra Digital Post gælder livet ud. Ændrer du mening, kan du til enhver tid tilmelde dig Digital Post igen. 

    Det sker, når du bliver fritaget fra Digital Post

    Når du bliver fritaget fra Digital Post, sker der to ting:

    1. Du vil i stedet modtage posten som almindelig papirpost. Når du bliver fritaget, kan du vælge at få eftersendt eventuelt uåbnet Digital Post, som du har modtaget inden for de seneste 6 måneder. Posten vil blive sendt til din folkeregisteradresse som papirpost, medmindre du oplyser en anden adresse.  
    2. Du er automatisk fritaget fra krav om at bruge de obligatoriske offentlige digitale selvbetjeninger. Offentlige digitale selvbetjeninger bruges fx til at melde flytning eller bestille feriepenge. Du kan stadig vælge at bruge selvbetjeningerne, hvis du ønsker det. Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for undtagelse fra digital selvbetjening hos Udbetaling Danmark. Det kan du læse mere om på siden 'Obligatorisk selvbetjening'.
    Vær opmærksom på, at fritagelse ikke dækker al Digital Post

    Din fritagelse fra Digital Post omfatter ikke:

    • Visse offentlige myndigheder: Nogle offentlige myndigheder må på grund af anden lovgivning gerne sende dig beskeder i Digital Post. Det kan fx være lønsedler fra offentlige arbejdsgiver eller beskeder om SU. Den slags post sendes som udgangspunkt kun digitalt.
    • Post fra virksomheder: Post fra virksomheder – fx din bank eller dit forsikringsselskab - som du modtager i e-Boks eller på mit.dk, vil du fortsat modtage digitalt. Hvis du ikke ønsker at modtage post fra en virksomhed, skal du kontakte e-Boks, mit.dk og/eller den virksomhed, som du har indgået en kundeaftale med, for at finde en anden løsning. 
  • Hvem kan blive fritaget?

    Borgere, der ikke er i stand til at modtage Digital Post og lever op til mindst ét af fritagelseskriterierne, kan blive fritaget fra Digital Post og i stedet modtage post fra det offentlige på papir.

    Fritagelseskriterier

    Du kan blive fritaget fra at modtage Digital Post fra langt de fleste offentlige myndigheder, hvis du kan sætte kryds ved mindst ét af følgende punkter:

    1. Jeg har en psykisk nedsat funktionsevne, der hindrer mig i at anvende Digital Post.
    2. Jeg har en fysisk nedsat funktionsevne, der hindrer mig i at anvende Digital Post.
    3. Jeg har ikke adgang til computer, smartphone eller tablet i mit hjem eller opholdssted.
    4. Jeg er registreret i CPR som udrejst af Danmark.
    5. Jeg er ikke længere registreret med fast bopæl eller opholdssted i Danmark.
    6. Jeg behersker ikke dansk, hvilket gør det svært at anvende Digital Post.
    7. Jeg har praktiske vanskeligheder ved at anskaffe MitID, som giver adgang til Digital Post.
    8. Jeg er bosiddende i et område, hvor der ikke er mulighed for at etablere internetforbindelse (minimim 512 kbit/s downloadhastighed).
    9. Efter en konkret vurdering, hvis der foreligger ganske særlige forhold.
  • Sådan anmoder du om fritagelse fra Digital Post

    For at blive fritaget fra Digital Post fra det offentlige, skal du som udgangspunkt møde personligt op hos kommunen.

    Hos kommunen vil du:

    • få en blanket, hvor du skriver under på, at du lever op til mindst et af fritagelseskriterierne. Du er ikke forpligtet til at oplyse, hvilke af fritagelseskriterierne, du lever op til.
    • blive bedt om at vise legitimation.
    • få en skriftlig kvittering på, at du er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige. 
    Hvis du ikke selv kan møde op hos kommunen

    Du kan bede andre fritage dig på dine vegne ved brug af en fuldmagt, som kan fås hos kommunen. Hvis du skal hjælpe en pårørende med at blive fritaget, skal den pårørende underskrive blanketten.

  • Sådan søger du om fritagelse på andres vegne

    Du kan søge om fritagelse på andres vegne ved brug af en fuldmagt, som du kan få hos kommunen. Hvis du skal hjælpe en pårørende med at blive fritaget, skal den pårørende underskrive blanketten.

  • Sådan ophæver du en fritagelse fra Digital Post

    Du kan til enhver tid tilmelde dig Digital Post igen. Det gør du ved at møde op hos kommunen. Du kan også selv gøre det via Digital Post:

    1. Log ind på Digital Post på borger.dk med dit MitID.
    2. Klik på ’Menu’.
    3. Klik på ’Ophæv Fritagelse fra Digital Post’.
    4. Klik på ’Tilmeld mig Digital Post’.
    5. Der åbner et vindue, hvor du skal trykke på knappen ’OK, tilmeld mig’ for at annullere din fritagelse. Du er nu tilmeldt Digital Post. 
    6. Klik på knappen ’Start opsætning’, følg trinene, og husk at bekræfte din e-mailadresse og dit mobilnummer under dine profiloplysninger.

Bestil tid i Borgerservice

 

Skema der skal udfyldes, hvis du vil give en anden fuldmagt til at anmode om fritagelse for dig

Skemaet skal I udfylde før personligt fremmøde i Borgerservice

  • Hvordan kan jeg fritages, hvis jeg ikke selv kan søge eller give en anden fuldmagt?

    Hvis du har en varig svækkelse eller lignende, og ikke kan komme personligt i Borgerservice og heller ikke kan give en  fuldmagt til en anden, så kan Borgerservice træffe afgørelse om fritagelse uden at du skal søge skriftligt.

    Afgørelse om fritagelse uden skriftlig anmodning kan træffes, hvis kommunen har kendskab til dine særlige udfordringer. 

    Denne mulighed kan benyttes, hvis du på grund af fysiske eller psykiske forhold ikke kan søge fritagelse f.eks. fordi du ikke selv kan skrive under.

    Hvis dette er tilfældet, skal der ske en vurdering, og du kan fritages, hvis plejepersonale eller andet personale, som du dagligt får hjælp eller støtte fra eller andre, som har et såkaldt fagligt kendskab til dine forhold, kan bekræfte, at du opfylder fritagelses-kriterierne, men ikke selv kan anmode om fritagelsen.

    Kontakt Borgerservice for yderligere information.

Læs mere om fritagelse fra Digital Post:

Sidst opdateret: