Vejle Kommune uddeler Vejles Klimapris – og vinderen bliver kåret på Rådhustorvet i Vejle på Klimadagen den 26. april 2025
Klimadagen 2025 sætter fokus på bæredygtigt forbrug
19 kandidater i følgende kategorier er blevet indstillet til Vejles Klimapris 2025:
- Den Grønne Butik: en butik/forretning, der har gjort en særlig indsats for at omstille mod mere bæredygtige produkter/logistik/drift samt påvirke klimabevidstheden hos kunder og medarbejdere
- Den Cirkulære Butik: forretninger eller tiltag, der fremmer cirkulær økonomi, f.eks. gennem leasing, leje eller deling af varer frem for køb af nyproduktion
- Den Klimavenlige Restaurant/Cafe: et spisested, der arbejder målrettet med bæredygtighed, f.eks. ved at minimere madspild, anvende lokale fødevarer i sæson og følge det officielle kostråd
- Den Klimabevidste Forening: idrætsforeninger, grundejerforeninger, boligforeninger og lign., som har gjort en særlig indsats for at blive mere klimavenlige i deres indkøb, drift og aktiviteter
Hvordan kåres vinderen?
Kandidater til Vejles Klimapris skal være beliggende inden for Vejle Kommune.
Indstillede kandidater bedømmes ud fra kriterier om bæredygtighed og positiv klimaeffekt. Der lægges vægt på, om der er etableret nye fællesskaber, bygget et grønt fokus ovenpå eksisterende fællesskaber, eller der er indgået nye samarbejder. Indsatsen skal være ekstraordinær og have resulteret i reelle forandringer samt tjene som eksempel og inspiration for andre – både i stor og lille skala.
- Alle indstillinger bliver screenet af Vejle Kommunes klimasekretariat, som udvælger de bedste kandidater.
- Ud fra de bedste kandidater nominerer Klima, Natur og Miljøudvalget 3-5 kandidater, som bliver kontaktet af klimasekretariatet. Der produceres en kort video om hver udvalgt kandidat.
- Vinderen af Vejles Klimapris afgøres ved en online afstemning i løbet af april 2025, hvor alle kan stemme på deres foretrukne kandidat.
- Vinderen kåres på Klimadagen den 26. april 2025 på Rådhustorvet
Kom til Klimadag i Vejle 26. april
Vi inviterer dig og hele familien til en sjov og spændende dag, hvor de grønne løsninger står i centrum. Klimadag i Vejle 2025
Sidst opdateret: