Borgere og kommune er blevet enige om en retning for udvikling af Vandel. Resultatet kalder vi en landsbyvision. Borgerne har prioriteret tre udviklingsretninger i landsbyvisionen og et idékatalog til handlinger, som kan udvides. Kommunen støtter arbejdet med 225.000 kr. for hver landsbyvision.

Tre hovedretning for udvikling af Vandel

BYLIV, MØDESTEDER OG CENTRUM

Man kan med fordel styrke både de eksisterende mødesteder, men også arbejde hen imod en mere central og samlet plads i byen. Det er vigtigt at sikre, at hvert mødested har gode og attraktive opholdssteder, hvor både børn, unge og ældre kan mødes naturligt. Der er et stort potentiale ved at åbne op omkring skolen og hallen og med enkelte greb etablere et mødested for flere generationer.

BYFORSKØNNELSE OG FARTSÆNKNING

Ved at begrønne hovedgaden kan naturen trækkes helt ind i bybilledet og styrke oplevelsen af byen. En sammenhængende og markant beplantning langs hovedvejen kan styrke Vandels grønne identitet.

NYE OG ALTERNATIVE BOFORMER

Et større udbud af forskellige boformer kan være med til at tiltrække tilflyttere og give nye indspark og energi til byen. Den store lyst til at dyrke fællesskabet i byen skal også afspejles i tilbuddet af boformer.

Mange mennesker på række på motionssti
Foto Torben Holst. Motionssti mellem skole/hal og Brugsen
Sidst opdateret: